Inger hækler huer til danske soldater: "Vi har et fælles ønske om at sige tak"

Ude bag skærmen vil et medlem af Facebook-gruppen Brønderslev strikker/hækler til de danske soldater vide, om der egentlig er brug for flere huer. Det er kun april måned, men hen over vinteren og foråret har de knap 300 medlemmer delt et utal af billeder af huer i alskens farver og mønstre, der har én ting til fælles: De er lavet af danske kvinder som en personlig tak til vores soldater, der er udsendt til verdens brændpunkter over julen.

LÆS OGSÅ: Arne og Carlos strikker for en god sag: "Der skal så lidt til for at hjælpe andre"

Administrator af gruppen, Inger Jensen Algrensen, svarer, at hendes med-strikker roligt kan finde garnet frem, for der er hoveder til alle de huer, kvinderne kan fremtrylle. Indeni bliver Inger glad. Tænk at strikkepinde og hæklenåle ligefrem gløder for at give soldaterne en lun jule-tilkendegivelse, ikke bare i Brønderslev men over hele landet.

– Jeg bliver helt varm indeni og synes bare, det er så skønt. Hvor tit står vi sammen i flok og laver noget så basalt, kvinder fra hele Danmark, der ellers ikke har noget at gøre med hinanden?

Som hustru til en mand, der er ansat i forsvaret og har været udsendt til Afghanistan to gange, ved Inger alt om, hvor meget det kan betyde at få en tak hjemmefra, når man befinder sig langt fra hjemlandets trygge favn. Derfor meldte hun sig straks som administrator af Facebook-gruppen, da præsten i Brønderslev, som også er feltpræst, kom på idéen om at indsamle hjemmegjorte huer til tropperne.

– Som soldat kan man godt blive lidt glemt. Det kan godt være, forsvaret har fået en flagdag, men hvor mange positive historier hører vi om soldater i medierne? Det er ikke mange, men de her mænd og kvinder er faktisk ude at gøre en kæmpe forskel for vores land. At blive anerkendt som person og høre nogen sige: ”det arbejde, du gør, er fantastisk”, betyder rigtig meget, det ved jeg fra min mand. Så jeg er pavestolt af, at alle de her strikke-hækleklubber fra hele landet har engageret sig i sagen.

Alle har brug for varme ører

Under sin mands tidligere udsendelser har Inger sendt ham citronmåner og hjemmebagte småkager for på den måde at bringe lidt af Danmark, af hende og af familien til ham. Det har hver gang bragt glæde i lejren, men den strikkede eller hæklede tak er ekstra særlig, mener Inger, fordi den udover det hjemlige islæt er en langtidsholdbar og praktisk gave.

– Vi skal alle sammen have varmet vores ører, og tit er det sådan nogle basale ting, soldaterne glemmer, for man tænker måske ikke lige på, at det bliver koldt om natten i Afghanistan eller Irak. Og hvor en dåse småkager er spist på et øjeblik, er det fedt, at soldaterne kan tage huen med hjem og bruge den, til den er slidt op, som et minde om kammeratskabet og den helt særlige tid i deres liv.

LÆS OGSÅ: Vithard Villumsen strikker koraller for en god sag

Ingers mand følger med i Facebook-gruppen, hjælper hende med at udvælge farver og står model til de huer, hun hækler. Når han ser hende gå i gang med hæklenålen, smiler han, for han synes, det er dejligt at tænke på, at både hun og andre bruger tid og kræfter på at glæde hans kollegaer – og muligvis ham selv. I skrivende stund har han endnu ikke fået besked på, om hans jul i år skal foregå hjemme eller på en base i et fremmed land. Men om Inger hækler til sin egen eller en andens mand, er mindre vigtigt.

– Jeg ville synes, det var fantastisk, hvis andre strikkede eller hæklede til min mand, hvis han juleaften skal sidde uden sin familie et sted ude i verden. Ligesom jeg selv hellere end gerne gør det for en fremmed. Alle vores udsendte er en del af at passe på vores land, så selv om jeg ikke nødvendigvis kender modtageren af den hue, jeg hækler, er der meget, der binder os sammen, mener Inger.

Små flag og personlige kort

Mange af medlemmerne i gruppen har en relation til forsvaret – en mand, søn, bror eller far, der er eller har været i felten. Andre synes bare, sagen er god og nyder at bruge deres kreativitet til at hjælpe andre.

Uanset hvilken tilknytning medlemmerne har til forsvaret, er opfindsomheden med designet stor. En har syet små dannebrogsflag på sine huer, en anden har fået printet labels med påskriften ”tak for indsatsen”, som hun pynter huerne med. Andre eksperimenterer med farver, mønstre og forskellige strikke- eller hækleteknikker. Mange viser billeder af deres færdige gaver, farvestrålende indpakkede og med personlige kort.

Blandt medlemmerne er hjælpsomheden med at få fragtet pakker til opsamlingsstedet i Brønderslev stor, for selv om man ikke nødvendigvis kender hinanden, bringer sagen og fælles erfaringer medlemmerne tæt på hinanden.

– Udover at vi er fælles om ønsket om at sige tak til alle de soldater, der gør en indsats for vores land, er der en styrke i, at vi kan dele vores historier med hinanden. Det kan selvfølgelig være forbundet med en del bekymring, når ens kære befinder sig i et usikkert område, og dér kan det være en hjælp at høre fra andre i samme situation, siger Inger.

Uanset om hendes mand i år skal spise rødkål og brune kartofler hjemme i Brønderslev eller ude i verden, ved hun i hvert fald én ting: Han kommer ikke til at fryse ørerne.