"For nylig spiste jeg fritterede græshopper"
Madkommunikatør Signe Wennebergs barndom langt ude på landet præger stadig hendes arbejde og køkkenliv. Hun laver jævnlige indspark i den offentlige debat om fødevarer og grønne vaner – senest da hun satte spørgsmålstegn ved underklassens madvaner.
Hvad og hvor spiste du i aftes?
– Lammekoteletter med grøn linsesalat, broccoli og grøn salat med gedeost. Det var bare et helt almindeligt hverdagsmåltid herhjemme. Jeg har været alene med mine børn i mange år og har lavet mad hver eneste dag i endnu flere år. Det gør, at jeg har så meget rutine, at jeg kan lave aftensmad på 20 minutter inklusive servering.
Hvad har du altid i køleskabet?
– Mit køleskab er altid propfyldt, og jeg har altid, altid, altid parmaskinke og mælk. Mælken er til te, for vi drikker virkelig meget sort te med mælk i vores familie. Parmaskinken er god at have, så kan man altid lave noget mad eller en lille hapser.
Hvilken mad forbinder du med din barndom?
– Æg fra egne høns. Grønt fra egen køkkenhave. Jordbær fra Ottos mark. Mælk fra Mathisens gård. Kød fra slagter Vagn. Vildt fra vores egen skov. Vi fik fasaner til hverdag og ofte også kød fra rådyr. Jeg boede så langt ude på landet, at man næsten ikke fatter det. Det har påvirket mig utroligt meget at have denne meget landlige tilgang til jord-til-bord. Vi havde en biodynamisk køkkenhave med kompost, og vores nabo var gartner. Jeg ved, hvor maden kommer fra, og hvor sindssygt svært det er at dyrke økologiske grøntsager, så man kan leve af det.
Hvad er det mærkeligste, du har spist?
– For nylig spiste jeg fritterede græshopper på grænsen mellem Rwanda og Tanzania på en bar oppe i bjergene. Det smagte lidt ligesom flæskesvær, men på en lidt mere fed og knasende måde. Man kunne godt mærke, at man havde insekter i munden, men det var jo ikke værre end at spise rejer.
Hvilken restaurant er din favorit?
– Lêlê og NamNam på Vesterbrogade. Jeg elsker et lidt uprætentiøst gadekøkken. Og så er jeg stamgæst på Pastis i Gothersgade. Her er en steak med bearnaise helt fantastisk.
Annonce
Hvad skulle dit sidste måltid bestå af?
– En god kop sort te med mælk og en syltetøjsmad. Da jeg lige havde født og troede, jeg skulle dø, var det faktisk det eneste, jeg ønskede mig.
LÆS OGSÅ: Derfor rammes vi af fødevarefusk
