-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Nemme koteletter i fad: Her er 3 lækre opskrifter
Koteletter i fad er en skøn og elsket klassiker på de danske middagsborde og udover at smage helt forrygende, er koteletter i fad også en nem måde at lave aftensmad på. Her får du 3 lækre opskrifter på nemme koteletter i fad:
Her finder du opskrifterne på:
Koteletter med rødder, bacon og blomkålsris
4 personer
1 løg
2 persillerødder
2 gulerødder
1 spsk. olivenolie
100 g bacon i små tern
1 dåse flåede, hakkede tomater
2 dl bouillon
3 spsk. tomatkoncentrat
2 fed hvidløg
2 tsk. paprika, gerne spansk røget paprika
salt og peber
4 svinekoteletter uden ben, 2 cm tykke
2 spsk. olivenolie
2 spsk. hakket persille
Blomkålsris:
1 blomkål
salt
Sådan gør du:
- Skær løget i tern. Skræl og skær persillerødder og gulerødder i tern. Svits først baconternene i olivenolie i en gryde, til de er gyldne. Kom herefter grøntsagerne i, og svits dem med 3-4 min. Tilsæt flåede tomater, bouillon, tomatkoncentrat, hvidløg og paprika. Kog det op et par min.
- Dup koteletterne tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm olien op på en pande. Brun koteletterne ca. 1 min. på hver side. Læg koteletterne i et smurt ovnfast fad. Fordel grøntsagssaucen over. Stil fadet i ovnen ved 200 gr. ca. 20-25 min. Drys persille over.
- Blomkålsris: Del blomkålen i mindre buketter, og miks dem i en foodprocessor, til det ligner ris. Kog 1 liter vand med 1 tsk. salt op i en gryde. Kom blomkålen i. Lad det være i ca. ½ min. Hæld til afdrypning i en si.
- Server fadkoteletterne med blomkålsris.
Græske koteletter
4 personer
8 enkelte lammekoteletter med ben
salt og peber
2 spsk. olivenolie til stegning
100 g fetaost
1 fed finthakket hvidløg
1 dl hakket persille
8 skiver parmaskinke
1 usprøjtet citron
2 spsk. småkviste frisk timian
2 spsk. olivenolie
salt og peber
Tilbehør:
brød og en blandet salat
Sådan gør du:
- Krydr koteletterne med salt og peber.
- Varm olivenolien op på en pande. Brun kort koteletterne på hver side, og tag dem op på en tallerken.
- Fordel en blanding af smuldret feta, hvidløg og persille på koteletterne. Pak en skive parma omkring hver kotelet. Læg dem i et smurt ovnfast fad. Skær citronen i både, og fordel også den i fadet. Fordel små kviste timian over. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber.
- Stil fadet i ovnen ved 225 gr. i ca. 20 min.
Den italienske version
4 personer
4 kalvekoteletter
salt og peber
2 spsk. olivenolie
Fyld:
150 g frisk spinat
200 g cherrytomater
250 g frisk mozzarella
salt og peber
2 tsk. tørret oregano
2 spsk. olivenolie
Tilbehør:
pasta eller brød
Sådan gør du:
- Dup koteletterne tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm olivenolien op på en pande. Brun koteletterne ca. 1 min. på hver side. Læg dem i et smurt ovnfast fad.
- Fyld: Skyl spinaten godt. Kog den op i vand med salt, til den falder sammen. Afdryp i en si. Fordel spinaten over koteletterne. Skær tomaterne i halve. Skær mozzarellaen i skiver.
- Fordel tomater og mozzarella over spinaten og i fadet. Krydr med salt, peber og oregano. Dryp olivenolie over.
- Stil fadet i ovnen ca. 12 min. ved 250 gr. Server med det foreslåede tilbehør.