Ananas-cupcakes
SPONSORERET indhold

Ananas-cupcakes

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det tager lidt tid at pynte de lækre muffins, men smagen er i top og så er da søde ...

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
08. apr. 2019 | Opskrift | Hjemmet
ca. 24 stk. | Total: en time

Ingredienser

Dej:
1 dåse ananas (350 g drænet vægt)
115 g blødt smør
225 g sukker
2 æg
1 tsk. vaniljesukker
225 g hvedemel (gerne kagemel)
2 tsk. bagepulver
¼ tsk. salt

Frosting:
125 g blødt smør
250 g flormelis
125 g flødeost naturel
1 tsk. vaniljesukker
2-3 dråber gul farve

Endvidere:
48 mini- papirforme
1 minimuffinpande med 12 huller
evt. 2 spsk. kakaonibs
evt. 75 g grøn marcipan

Sådan gør du

Dej:

  1. Dryp ananassen godt af i en sigte, og blend den til mos.
  2. Pisk smør og sukker cremet i 3-5 min., og pisk æggene i ét ad gangen. Pisk godt imellem hvert æg. Pisk vaniljesukker i.
  3. Sigt mel og bagepulver sammen, og tilsæt salt. Rør det i dejen skiftevis med ananasmosen. Pisk derefter dejen igennem i 30 sekunder.
  4. Sæt papirforme i minimuffinpanden, og fyld dem ca. ¾ med dej. Bag dem midt i ovnen ved 180 grader i 12-15 min.
  5. Tjek med et træspyd, at de er gennembagte, og vend dem ud på en rist. Læg nye papirforme i panden, og fyld og bag som beskrevet. Fortsæt, til al dejen er brugt (ca. 48 muffins i alt).

Frosting:

  1. Pisk smørret blødt med en håndmikser i 2 min. Tilsæt vaniljesukker, og pisk flormelissen i lidt ad gangen ved lav hastighed.
  2. Tilsæt flødeost, og pisk kun, til det akkurat er blandet. Pisk gul farve i, og sæt frostingen i køleskab i 30 min.
  3. Smør halvdelen af kagerne med lidt frosting. Tag papirformene af de resterende kager, og sæt dem omvendt ovenpå.
  4. Smør de dobbelte kager med frosting, og sæt dem i køleskab i 30 min.
  5. Dup dem med en lille palet eller kniv, så de får små toppe, og pynt evt. med små kakaonibs og aflange blade af grøn marcipan.