Baba ganoush

Foto: Anders Schønnemann Baba ganoush smager vidunderlig på fladbrød. Og den lækre cremede auberginedip kan også bruges som dressing og til grillet kød og fisk.

Baba ganoush opskrift

Baba ganoush: Sådan laver du den lækre auberginedip

Den lækre cremede auberginedip kan bruges som tilbehør til alverdens retter og som dressing og dip til grillet kød og fisk. Du kan også spise baba ganoush sammen med bløde fladbrød eller pitachips og bruge den i pitabrød med fx sharwarma eller falafel. Mulighederne er uendelige, og her får du en supergod basis opskrift på lækker baba ganoush:

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
preparation Tilberedelsestid: 10 minutter
cooking Arbejdstid: 15 minutter
totaltime Total: 25 minutter
plate Tilbehør til 3-4 personer

Det skal du bruge:

  • 3 auberginer
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk tahin
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • salt
  • evt 2 spsk granatæblesirup
  • evt lidt granatæblekerner

Sådan laver du baba ganoush

  1. Tænd ovnen på 220 grader med grill. Prik auberginerne, og sæt dem på en bageplade. Grill dem i 15 20 min, til de er sorte (altså, endnu mere end før) og helt bløde. Tag dem ud, og lad dem køle lidt.
  2. Flæk auberginerne, og skrab kødet ud med en ske. Kassér skallen.
  3. Blend auberginekødet med hvidløg, tahin, spidskommen og salt. Smag til.
  4. Anret gerne din baba ganoush med granatæblesirup og/eller granatæblekerner.
  • TIP: Du kan købe granatæblesirup hos mange mellemøstlige grønthandlere. Den syrlige, søde sirup er dejlig på den blide auberginepuré.
star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Hvad er baba ganoush?

Baba ganoush er en libanesisk forret, der består af aubergine, hvidløg, krydderier og evt. tahin og citronsaft. Nogle vælger også at tilsætte lidt yoghurt eller olivenolie til auberginedippen, det gør den mere cremet og lettere at smøre ud, hvis du fx skal bruge den i wraps eller en sandwich.

Er baba ganoush det samme som hummus?

Nej, det er det ikke, men hummus og baba ganoush minder meget om hinanden og bliver tit serveret sammen som dip til fladbrød. Den helt store forskel er dig, at baba ganoush laves med auberginer, hvor hummus laves med kikærter. Både hummus og baba ganoush er en del af det mellemøstlige ’meze’, der egentlig betyder ’at smage’ – meze er i dag en fællesbetegnelse for en rækker forretter eller små appetizers, som man spiser med fingrene. Lidt lige som tapas i Spanien. Sammen med baba gnoush kan du fx servere hummus, yoghurtdip, falafler og andre gode sager sammen med lune fladbrød eller pitabrød.

Her får du en god opskrift på hjemmebagte fladbrød, som du kan servere med baba ganoush og yoghurtdip til:

Fladbrød med za’atar, baba ganoush & yoghurtdip

Af: Mira Arkin Foto: Chris Tonnesen

Det er så dejligt med delemad. Dyp brødet i de herlige dips, og top med lidt grønt.

baba-ganoush-tekst.jpg

FLADBRØD:
25 g gær
1 tsk sukker
3 ½ dl vand
500 g hvedemel
1 spsk groft salt
olivenolie
3-4 spsk za’atar*
flagesalt til drys

YOGHURTDIP
200 g yoghurt10%
100 g feta
1 tsk chiliflager
olivenolie
salt og peber

BABA GANOUSH
2 auberginer
1 fed hvidløg
2 spsk citronsaft
salt og peber

LØG
2 rødløg
2 spsk citronsaft
½ tsk sumak
1 håndfuld bredbladet persille

Sådan gør du:

Fladbrød:

  • Opløs gær og sukker i vand, og tilsæt 350 g af melet. Rør det sammen til en klistret dej, og lad det stå i 30 minutter, til det bobler op.
  • Tilsæt salt, lidt olivenolie og resten af melet, og ælt dejen grundigt, til den er smidig og slipper skålen. Dæk skålen til med et låg eller plastfolie, og lad dejen hæve i 1 time.
  • Vend så dejen ud på et meldrysset bord, og del den i 4-6 stykker. Form hvert stykke til 1 kugle ved at folde dejen ind under sig selv nogle gange. Lad dejkuglerne hvile på køkkenbordet i 15 minutter.
  • Brug hænderne til at forme dejen til aflange fladbrød. Læg dem over på en bageplade, og pensl med lidt olie.
  • Drys med za’atar og lidt flagesalt, og bag brødene i ovnen ved 250-300 grader i 5-8 minutter.

Yoghurtdip:

  • Hæld yoghurten i en skål, og smuldr fetaen over.
  • Drys med chiliflager, og dryp lidt olivenolie over.
  • Krydr med salt og peber.

Baba ganoush:

  • Sæt auberginerne hele i ovnen, og bag dem møre ved 200 grader i 1-1½ time.
  • Lad dem derpå køle let af, flæk dem, og skrab kødet ud. Hak det groft.
  • Pil og knus hvidløgsfeddet.
  • Rør det bagte auberginekød med hvidløg, citronsaft, salt og peber.

Løg:

  • Pil rødløgene, skær dem i strimler, og vend med citronsaft og sumak.
  • Skyl og aftør persillen, hak den groft, og rør også den i rødløgene.

Servering:

  • Server fladbrødene med yoghurtdip, baba ganoush og løg til.

*Hvad er Za’atar? Za’atar er en klassisk mellemøstlig krydderurteblanding, der som oftest består af timian, oregano og merian, lidt syre fra sumak og en nøddeagtige smag fra ristet sesam.
Kilde: Mill & Mortar

Se, hvad vi ellers skriver om: Libanesisk mad, Snacks, Tilbehør og Forret