Opskrift på brunch med omelet og smoothie
SPONSORERET indhold

Brunch med omelet og smoothie

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Majbritt Louring Engell Foto: Mikkel Adsbøl
28. okt. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
2

Ingredienser

Omelet
4 æg
2 spsk mini eller letmælk
lidt salt og peber
1 knsp stødt muskat
30 g baby spinat
1 spsk olivenolie til stegning (eller flydende Kærgaarden)
70 g lufttørret skinke

Topping
babyspinat
lidt frisk persille
tomater

Smoothies
200 g kvark
ca. 1 dl vand
ca. 5 dråber flydende sødemiddel (f.eks. Perfect Sød)
½ tsk vaniljepulver
1 lime, økologisk, både skal og saft

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    350 Kcal

Sådan laver du brunch

Pisk æg med mælk, salt og peber og stødt muskat. Snit spinaten til strimler, og bland den i æggemassen. Kom fedtstoffet på panden, og lad det blive varmt. Kom æggemassen på panden og rør forsigtigt i midten af den, til den sætter sig lidt. Skru derefter helt ned for varmen, og lad den stege ved meget lav varme i ca. 10 minr. Steg skinken på en tør pande i ca. 2-3 minutter på hver side. Læg det derefter på en tallerken.

Løsn omeletten i siderne, og vend den med en tallerken. Kom den ustegte side tilbage på den varme pande, og lad stege færdig i et par minutter. Kom kvark, vand, flydende sødemiddel, og vaniljepulver i en skål. Riv limeskallen ned i skålen, og pres derefter saften i. Blend det hele med en stavblender. Smag, om den er sød nok, ellers tilsæt lidt ekstra sødemiddel. Hæld smoothierne op i to glas, og pynt evt. med lidt limeskal.

Server omeletten på en tallerken og pynt med sprødsteg skinke, babyspinat , lidt frisk persille og tomater.