Få opskriften på grillet kylling med marineret rå rabarber og basilikum
SPONSORERET indhold

Få opskriften på grillet kylling med marineret rå rabarber og basilikum

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Kylling og rabarber er en klassisk kombination – her i en opgradet version.

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
20. maj. 2014 | Opskrift | ALT for damerne
6-8 tapasanretninger

Ingredienser

2-3 stængler rabarber
4-5 spsk mørk sirup
1 tsk fintrevet ingefær
1 fed finthakket hvidløg
salt og peber
1½ spsk olivenolie
2-3 kyllingebryster
¼ - ½ bundt basilikum.

Sådan laver du grillet kylling med marineret rå rabarber og basilikum:

Skær rabarberstænglerne i tynde skiver. Kom dem i en skål, og vend det med mørk sirup og ingefær, og lad den trække 20-30 min.

Pil hvidløget og hak det fint. Krydr kyllingebrysterne med salt, peber, hvidløg og olivenolie, og grill dem ca. 6 min på hver side, til de er gennemstegte.

Lad kødet trække lidt, og skær det i mindre stykker. Hak halvdelen af basilikummen groft, og vend det med rabarberstykkerne.

Anret kyllingestykker på en ske med topping af marinerede rå rabarber og basilikumblade.

PRØV OGSÅ: Spidskålssalat med rygeost og jomfruhummer