Fersken melba med marengslåg
SPONSORERET indhold

Fersken melba med marengslåg

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Vaniljeisen er erstattet af en bagt vaniljecreme, og det hele er dækket af et tykt lag marengs.

Af: Thomas Hergaard Foto: Thomas Hergaard
26. jun. 2018 | Opskrift | Hjemmet
(2-3 personer)

Ingredienser

Arbejdstid: 35 min.
Bagetid: ca. 30 min
Creme:
¼ stang vanilje
3 dl sødmælk
3 spsk. sukker
2 æg
Frugt:
2 ferskner
125 g friske hindbær
Marengs:
2 æggehvider
1 knsp. salt
3 spsk. sukker

Creme: Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Læg vaniljestangen i en gryde med mælk, og giv det et stille opkog.

Mos vaniljekornene sammen med sukker, og tilsæt æg. Rør det sammen, uden at ”piske” luft i æggene. Rør den varme mælk i æggene, og si cremen over i 2 ovnfaste skåle eller et ovnfast fad.

Stil dem i et vandbad i ovnen ved 160 grader i ca. 20 min., til cremen akkurat har sat sig.

Vask fersknerne, udsten dem, og skær dem i både. Rens hindbærrene.

Marengs: Pisk æggehvider med salt til blødt skum. Pisk sukker i, og pisk til en blank marengs. Læg ferskner og hindbær på den bagte vaniljecreme.

Dæk frugt, bær og creme fuldstændig med marengs, og bag desserterne i 8-10 min. ved 200 grader. Nyd desserten varm, lun eller afkølet. 

Anbefalet til dig