Opskrift på lyssej med sprød kartoffel
SPONSORERET indhold

Fisk: Lyssej med sprød kartoffel, grønne bønner og brunet smør

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Mira Arkin Foto: Line Thit Klein
10. jun. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

400 g lyssej filet
200 g kartofler
3 spsk neutral olie
salt og hvid peber
150 g grønne bønner
100 g smør

Sådan laver du fisk

Gå fisken efter for ben, og skær den ud i fire portionsstykker. Brug 1 spsk af olien til at smøre fisken, og læg den på et stykke bagepapir i en bradepande.

Skrub kartoflerne, tør dem og skær dem ud i små tern. Dup ternene tørre med et rent viskestykke. Steg ternene gyldne og sprøde i 2 spsk olie i en non-stick pande. Drys med salt, og kom kartoflerne over på en tallerken med køkkenrulle. Flæk bønnerne på langs og blancher dem i saltet vand. Lad dem dryppe af i en sigte.

Bag imens fisken i ovnen ved 180 grader i 10 minutter, til den akkurat er færdig, men stadig saftig. Smelt smørret ved lav varme i en lille gryde, og lad det blive gyldent brunt, så det får en nøddeagtig smag og skummer.

Anret et stykke fisk på en tallerken, kom lidt bønner over og drys med de sprøde kartoffeltern. Kom til sidst et par skefulde skummende, brunet smør ved.