Ingredienser
Arbejdstid: 20 min.
Hævetid: 1½ time
Bagetid: 25-30 min.
Fryseegnet
Dej:
25 g gær
¼ l vand
3 spsk. olivenolie
150 g durummel
ca. 250 g italiensk hvedemel
1 tsk. salt
¼ tsk. sukker
Pensling:
2 spsk. olivenolie
Topping:
250 g cherrytomater
1-2 fed hvidløg
3-4 kviste frisk rosmarin
1-2 spsk. olivenolie
1 tsk. flagesalt
sort peber i kværn
- Dej:
Rør gæren ud i lunkent vand, og tilsæt olie, de 2 slags mel, salt og sukker. Ælt dejen grundigt igennem, og lad den hæve tildækket i 1 time. - Ælt dejen igennem, og del den i 4-6 stykker. Form dem til runde eller ovale, flade brød, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med olie, og lad dem hæve tildækket i ca. ½ time.
- Topping:
Vask cherrytomaterne, og skær dem i halve. Pil hvidløgsfeddene, og skær dem i meget tynde skiver. Skyl rosmarinkvistene, og træk nålene af. - Prik fordybninger i brødene med våde fingre, og tryk tomater, hvidløg og rosmarin ned i dejen. Stænk med lidt olie, drys med flagesalt og friskkværnet sort peber, og sæt brødene i ovnen ved 200 grader i 25-30 min.