Julesmåkager i figurer

Foto: Thomas Hergaard Tag ungerne med i køkkenet og lad dem bage deres helt egne julesmåkager.

Julesmåkager i figurer

Julesmåkager i figurer

Tag ungerne med i køkkenet og lav julesmåkager af både hvid og brun dej pyntet med krymmel, kugler og glansbilleder. Her får du opskriften på en nem dej til julesmåkager, som I kan stikke ud i diverse figurer og former.

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
preparation Total: 30 minutter
plate Ca. 40 store julefigurer
Ingredienser

200 g smør (koldt)
300 g hvedemel
1 dl sukker
1 spsk kakao
1 æg

Pynt til julesmågerne:
sølvkugler, glimmer eller glansbilleder med julemotiver

Sådan laver du julesmåkager i figurer

Skær smør i mindre stykker og smuldr det med mel, evt. i en foodprocessor og tilsæt sukker. Del portionen i to og tilsæt kakao til den ene. Pisk ægget sammen og kom halvdelen i hver af de to deje.

Saml dejene ved at trykke dem sammen uden at ælte – tilsæt evt. lidt koldt vand. Læg dejene i køleskabet. Rul dem ud ca. 2 mm tykke. Stik ud med forskellige julekageforme.


Sådan laver du et nisseansigt:
Skær en trekant af brun dej til nissehue. Stik hvid cirkel til hoved. Tril to små kugler af brun dej til øjne. Læg øjne på „ansigtet“ og tryk dem ned i dejen ved at
rulle forsigtigt. Der kan varieres på samme måde med forskellige figurer og forme.

Læg småkagerne på bagepapir på en bageplade. Bag dem i 200 grader varm ovn, til de er svagt lysebrune, ca. 8 min. De kolde bagte kager opbevares i en lufttæt dåse eller beholder. Bagte kager kan pyntes med glasur og drysses med kagekrymmel eller et glansbillede.

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Se, hvad vi ellers skriver om: Julesmåkager, Kage og Dessert

610x200_woordy_knap2.jpeg