Knasende kyllingelår med salat
Sprøde kyllingelår er et sikkert hit hos både børn og voksne.
4 personer
Ingredienser
- Arbejdstid: 20 min.
 - Bagetid: 45 min.
 - 8 kyllingeunderlår (ca. 800 g)
 - 1 æg
 - 2 dl fuldkornscornflakes (ca. 40 g)
 - 1 tsk. paprika
 - evt. ¼ tsk. stødt sød chili
 - salt og peber
 - Tilbehør: salat og fuldkornspasta
 
- Tø kyllingelårene op, hvis de er frosne. Fjern skindet.
 - Pisk ægget sammen.
 - Kom cornflakes i en plastikpose, knus dem groft, og bland dem med paprika, chili, salt og peber.
 - Vend kyllingelårene i sammenpisket æg og derefter i cornflakesblandingen.
 - Læg lårene på en bageplade med bagepapir, og steg dem ved 200 grader i 40-45 min., til de er gennemstegte.
 - Servér de sprøde kyllingelår med salat og pasta.
 - Tip: Et kyllingelår er også lækkert til madpakken sammen med rugbrød og grønsager.