Græsk meze

Foto: Betina Hastoft Her er 4 lækre opskrifter på græsk tapas.

Meze: Få 4 fantastiske opskrifter på græske tapas

Vi byder på lækre meze, som er Grækenlands svar på tapas. Server dem til et godt glas vin. Her får du 4 fine opskrifter på små græske retter, eller meze, som de også kaldes, som du kan servere enten samlet som en god middag eller hver for sig som små snacks.

tomatsalat.jpg

Græsk tomatsalat med vandmelon og oliven, hertil små lammedeller

4 personer

Ingredienser:
Lammedeller:
600 g hakket lammekød
2 fed hvidløg
1 bundt mynte
Salt og peber
Olie til stegning

Tomatsalat:
200 g små solmodne tomater
300 g vandmelon
1 rødløg
100 g kalamata oliven
200 g feta
4 spsk. god olivenolie
1 spsk. rødvinseddike

Sådan gør du:

  1. Kom kødet i en skål.
  2. Pil hvidløg, og pres det igennem en hvidløgspresser. Skyl mynten, og hak den fint.
  3. Rør kødet sammen med salt, peber, hvidløg og hakket mynte.
  4. Form farsen til små runde deller på størrelse med en valnød.
  5. Opvarm olie på en pande. Steg dellerne i 3 minutter på alle sider og til de får en sprød stegeskorpe. Holder dellerne lune til servering.
  6. Skyl tomater og skær dem i halve. Skær skrællen af vandmelonen og skær den i tern. Pil rødløg og skær det i fine både.
  7. Bland det hele sammen på et fad eller i en stor salatskål. Bland oliven i salaten. Smuldr feta udover.
  8. Rør olivenolie og rødvinseddike sammen med salt og peber. Hæld dressingen over salaten. Server salaten til dellerne.

Tip: Her er ikke brugt en hel vandmelon, men et stykke af den, der svarer til 300 g. Gem resten af melonen til at spise som den er, eller blend den til en smoothie med limesaft.

Meze

Meze betyder 'smag' eller 'lille bid', og er den græske udgave af tapas, som vi kender fra Spanien. Meze er et udvalg af små retter, som man typisk sidder og nipper til sammen med lidt godt at drikke.

souvlaki.jpg

Souvlaki med tun og peberfrugt og dildyoghurt

4 personer

Ingredienser:
600 g tun
2-3 peberfrugt rød og gul
Korte træspyd

Marinade:
1 dl olivenolie
1 usprøjtet citron
1 fed hvidløg
1 spsk. tørret oregano
1 spsk. frisk hakket timian
3 stilke bredbladet persille
1 spsk. chiliflager
Salt og peber

Dildyoghurt:
2 1/2 dl græsk yoghurt 10%
1 bundt dild
1 fed hvidløg
2 spsk. olivenolie
1 usprøjtet citron
1/2 tsk stødt cayenne
Salt

Sådan gør du:

  1. Skær tun i chunks på ca. 5x5cm.
  2. Skyl peberfrugter, og skær dem i lidt tykke stykker. Sæt tun og peberfrugt på små træspyd.
  3. Kom olivenolie og citronsaft i en skål. Pil hvidløg, og pres det igennem en hvidløgspresser ned i olien. Tilsæt oregano og timian.
  4. Skyl persillen, og hak den fint. Rør den i olien sammen med oregano og timian. Tilsæt chiliflager, og krydr med salt og peber.
  5. Pensl spyddene med krydderolie.
  6. Grill dem på en hed grill 3-4 minutter på hver side. Pensl de færdige spyd med krydderolien.
  7. Kom yoghurt i en skål. Hak dilden fint. Pil hvidløg, og pres det igennem en hvidløgspresser.
  8. Tilsæt olivenolie og citronsaft i yoghurten, og rør sammen med hvidløg, dild, stødt cayenne og salt. Server tun-souvlaki med dildyoghurt til.

fetadip.jpg

Fetadip med grønt

4 personer

Ingredienser:
2 peberfrugter (eller brug grillede peberfrugt fra glas 280 g)
1 chili
3 stilke persille
3 stilke mynte
250 g feta
4 spsk. olivenolie
1 usprøjtet citron
4 spsk. mælk
1/2 tsk. stødt cayenne
Persille

Tilbehør:
Gulerødder
Blegselleri
Agurk

Sådan gør du:

  1. Grill peberfrugter på alle sider, til de bliver sorte. Læg dem i en pose, og pil herefter skindet af dem. Fjern kernerne fra de grillede peberfrugter.
  2. Skyl chili, og skær den i mindre stykker. Skyl persille og mynte. Kom chili, persille, mynte og peberfrugt i en blender sammen med feta, olivenolie, citronsaft, mælk og stødt cayenne.
  3. Blend til en cremet konsistens. Tilsæt lidt mere mælk, hvis konsistensen er for tør.
  4. Server gulerødder, agurkestave og blegselleri til at dyppe i dippen.

fritters.jpg

Fritters med courgette og tzatziki

4 personer

Ingredienser:
600 g courgette, revet
1 løg
1 fed hvidløg
100 g rasp
2 æg
4 spsk. mel
1 tsk bagepulver
200 g feta
1 spsk. tørret oregano
2 spsk. hakket mynte
1 bundt purløg
3 spsk. olivenolie

Tzatziki:
1 agurk
200 g græsk yoghurt 10%
1 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
1 spsk. rødvinseddike
2 spsk. frisk mynte
Salt

Sådan gør du: 

  1. Skyl courgette, og riv den groft på et rivejern. Kram den fri for vand, og lad den dryppe af i en si.
  2. Pil løg og hvidløg, hak dem fint. Kom løg og hvidløg i en skål sammen med rasp, æg, mel og bagepulver. Smuldr fetaen ned i skålen sammen med oregano.
  3. Skyl mynte, og hak den fint, og hak purløg fint. Tilsæt den afdryppede revet courgette, mynte og purløg. Rør sammen til en ”fars”.
  4. Opvarm olie på en pande. Form farsen til flade fritters, og steg dem gyldne i 3-4 minutter på hver side.
  5. Skyl agurk og flæk den på langs. Fjern kernerne med en ske. Riv agurken groft på et rivejern. Kom revet agurk i en si. Drys salt over den og lad den trække i 10 minutter.
  6. Pres væden fra agurken med bagsiden af en grydeske.
  7. Kom yoghurt i en skål. Pil hvidløg og pres det igennem en hvidløgspresser ned i yoghurten.
  8. Rør sammen med olivenolie, eddike, mynte og den afdryppede agurk. Server tzatziki til courgettefritters.
Se, hvad vi ellers skriver om: Græsk mad og Sommermad

610x200_woordy_dmjpg.jpg