Sød tapioka med kokos og majs
SPONSORERET indhold

Sød tapioka med kokos og majs

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Mens råvarer til det søde og det salte køkken ofte er skarpt opdelt i vestlige køkkener, så er grænsen mere flydende i de asiatiske. Bønner, forårsløg og majs indgår eksempelvis i begge kategorier, og således også sidstnævnte i denne nemme dessert. Brug gerne friske majs, når de er i sæson.

Af: Nadia Mathiasen Foto: Sarah Coghill
15. jun. 2015 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

1 dl små tapiokaperler, kan købes i asiatiske supermarkeder eller på Asiatorvet.dk
4 dl vand
1 dl majs
½ dl sukker
25 g kokoschips
2 dl kokosmælk
1/4 tsk salt

Sådan gør du

Bring tapiokaperler og vand i kog i en gryde, og lad det simre i ca. 10-20 minutter, til tapiokaperlerne har absorberet vandet. Tilsæt majs i de sidste par minutter af kogetiden. Tag gryden af blusset, tilsæt sukker og kokoschips – gem lidt til pynt. Giv kokosmælk og salt et kort opkog, til konsistensen bliver en anelse tykkere.

Hæld tapiokablandingen i fire små glas, top med den saltede kokossauce, og pynt med lidt kokoschips ved servering.

Desserten er dejlig både lun og kold.

PRØV OGSÅ: Sund 4-retters menu