Opskrift på stegt and
SPONSORERET indhold

Stegt and

Af:: Trine Hahnemann Foto: Henrik Freek
17. dec. 2009 | Opskrift | ALT for damerne

Stegt and til 6 personer:

1 and på omkring fire kg
salt og friskkværnet peber.

Fyld:
1 æble i både, f.eks. Cox Orange
100 g tørrede abrikoser
2 laurbærblade
1 spsk hele peberkorn
salt og friskkværnet peber.

Sådan laver du stegt juleand:
Skold anden indvendig og udvendig med kogende vand. Gnid den indvendigt med salt og friskkværnet peber. Bland æbler, abrikoser og laurbærblade, fyld det i anden, og luk den med kødnåle. Gnid den udvendigt med salt og friskkværnet peber.

Steg anden ved 200 grader i 2½ time, tjek om den er færdig ved at stikke en kødnål ind, hvor låret er tykkest, og mærk om kødet er mørt.

Lad den derefter hvile i 10 minutter, før den skæres ud. Læg stykkerne i et ildfast fad, hvis anden er blevet kold eller skindet ikke er sprødt, og sæt dem under grillen i ovnen i fem minutter. Server den stegte juleand med fyldet til.