7 opskrifter med nye kartofler
Foto: Line Falck Nye kartofler er en skøn sommerspise, som du kan bruge til alskens dejlige retter - og selvfølgelig kartoffelmadder. Mums!

Opskrifter: 7 opskrifter med nye kartofler - Hjemmet

7 opskrifter med lækre nye kartofler

Nye kartofler er en specialitet, der kun fås i en kort tid midt på sommeren. Spis nye kartofler som varmt tilbehør til alle typer kød, fisk og fjerkræ eller kolde i salater og på kartoffelmadder.

Det er hverken svært eller besværligt at koge nye kartofler, men der er alligevel et par god huskeregler, inden du giver dig til at koge de nye danske kartofler:

Sådan koger og behandler du de nye kartofler:

  1. Beregn ca. 300 g nye kartofler pr. person. Kog ekstra kartofler til kolde salater og kartoffelmadder.
  2. Når de nye kartofler er nyopgravede, er den tynde skræl let at gøre ren og smager godt. 
  3. Nye kartofler har kort holdbarhed og bliver blødere i løbet af få dage. Skal de gemmes i et par dage, holder de sig bedst et mørkt og køligt sted, men aldrig i køleskab.

SE OGSÅ: ALT.dks store guide til nye kartofler

Her får du 7 lækre opskrifter med nye kartofler

001-nye-kartofler-kartoffelmad.jpg

Kartoffelmad med bacon

Nye kartofler er perfekte på en kartoffelmad - her kombineret med bacon også. Mums! Få opskriften på kartoffelmad med bacon her

002-nye-kartofler-kartoffelsalat.jpg

Nem hjemmelavet kartoffelsalat med nye kartofler

Her har vi lavet en skøn og nem hjemmelavet kartoffelsalat med nye kartofler, creme fraiche, mayonnaise og dijonsennep. Få opskriften her

003-nye-kartofler-kartoffelmad-med-avocado.jpg

Kartoffelmad med avocado og rejer

Kartoffelmadder er en dansk klassiker. Anret kolde kogte kartofler på rugbrød, og top med alverdens lækkerier. Få opskriften på den lækre kartoffelmad her 

004-nye-kartofler-kartoffelsalat-sur-sød.jpg

Kartoffelsalat og agurk i sursød lage

Skøn kartoffelsalat uden mayonnaise og creme fraiche - spis de nye kartofler som tilbehør til et stykke kød f.eks. i form af kartoffelsalat med en skøn sur-sød-dressing. Se hvordan, du laver kartoffelsalat med sur-sød-dressing her 

005-nye-kartofler-kartoffelmad-rygeost.jpg

En ægte danske sommerklassiker: Kartoffelmad med rygeost

Kombinationen af en kold ny kartoffel og rygeost på et godt stykke rugbrød er vel næsten definitionen på sommer i Danmrk. Her får du et godt bud på den klassiske kartoffelmad med rygeost

006-nye-kartofler-bagte-nye-kartofler.jpg

Grillet côte de boeuf og bagte nye kartofler

Sommermad deluxe i form af en lækker grillet côte de boeuf serveret med bagte nye kartofler. Mums! Find den lækre opskrift på grillet bøf og bagte nye kartofler her

007-nye-kartofler-frikasse.jpg

Kyllingefrikassé med nye kartofler

Den skønne danske sommerret - selvfølgelig serveret med nye kartofler. Få opskriften på en god gammeldags kyllingefrikassé med nye kartofler lige her

Smart læsertip fra Hjemmet: Skrub kartoflerne
Hver sommer køber jeg en skrubbehandske i Matas. Den finder jeg frem, når vi skal have nye kartofler, gulerødder eller andet grønt, hvor skraldet sidderløst. Det tager ingen tid at gøre dem rene og spiseklare med skrubbehandsken.
Lene, Brande

Se, hvad vi ellers skriver om: Kartofler