høkasse
SPONSORERET indhold

Mad i høkasse: Den klimavenlige måde at lave mad på

Den ældgamle teknik med at lave mad i høkasse er blevet populær igen. Og det med rette. For det er nemlig en meget klimavenlig måde at lave mad på, og udover at skåne miljøet, gør den også madlavningen lettere.

Af: Redaktionen Foto: Thomas Hergaard
26. jan. 2021 | Mad | ALT.dk

Når klokken slår aftensmadtid, åbner de fleste for køleskabet og tænder komfuret. Men sådan har det ikke altid været. I tidligere tiders køkkener var energien sparsom, og man skulle selv hugge brændet og tænde op i komfuret, så derfor havde de fleste hjem en høkasse, der som navnet antyder var en kasse med hø i, hvor man kunne færdigtilberede maden, og få den til at holde sig varm indtil spisetid.

Og dette høkasseprincip er måske en gammel viden, men ikke desto mindre en nyttig viden, der sagtens kan bruges den dag i dag, hvor vi har fået øjnene op for den indflydelse, det har på klimaet og miljøet, når vi laver mad derhjemme. For det er jo ikke kun med vores madindkøb, at vi sætter et aftryk på klimabalancen – vi bruger også energi, når vi tilbereder maden.

Men skal man så virkelig have en stor kasse med hø stående i sit køkken?

Det korte svar er nej.... Du kan sagtens lave mad efter høkassemetoden ved f.eks. at pakke dine gryder ind i en dyne eller et vattæppe. En af vores allermest populære opskrifter her på ALT.dk på til jul er faktisk en opskrift på ’Risengrød under dynen’ altså risengrød tilberedt efter høkasseprincippet, hvor grøden efter et kort opkog sættes i en isoleret kasse eller under dynen i sengen for at ”koge” færdig.

Men det er ikke kun grød, du kan tilberede i en høkasse. Du kan også tilberede gryderetter med meget væske kan laves efter samme princip som risengrød kogt i høkasse:

  • Kog kødet i 20 min., og tilsæt alle andre ingredienser.
  • Pak gryden ind i hø, tæpper eller dyne.
  • Sæt straks gryden med tætsluttende låg i en isoleret kasse, f.eks. en termokasse, læg låg på, og lad retten stå i 2-3 timer, til kødet er mørt.
  • Er retten kommet under 60 grader, koges den igennem før servering.

(Fra Hjemmet, Katrines køkken)

To gode bud på moderne høkasser

  • Vil du gerne have din helt egen høkasse – uden hø – så er der også kommet flere nye og moderne bud på høkasser på markedet. For eksempel Cook it – The Modern Haybox, og den fungerer ved, at man koger sin ret op og derefter placerer gryden i Cook it. Høkassen sparer mellem 25 % og 75 % af energiforbruget på tilberedelsen af en ret, og den klimavenlige høkasse koster 595 kr.

cook-it-hokasse.jpg

Du kan læse meget mere samt finde tips, videoer og opskrifter om Cook it lige her

  • Et andet godt bud på en høkasse til den miljøvenlige husholdning er høkassen EcoKube, der er designet til at kunne holde på varme eller kulde i rigtig lang tid. Designet er ikke meget større end en gryde, også kan den foldes sammen og pakkes ned. Ecokuben passer til de fleste 2½ til 5 liters gryder op til 23 cm i diameter. Den danskdesignede ecokube koster 499 kr.

ecokube-ecoinvent.jpg

Læs meget mere om den moderne høkasse, Ecokube, her 

5 gode grunde til at lave mad i en høkasse

Kok, kogebogforfatter og tidligere madskribent for Hjemmet Katrine Klinken har skrevet en bog om lave bæredygtig middagsmad i høkasse. Til DR sagde hun i forbindelse med udgivelsen af bogen:

- Med en høkasse kan du sætte maden i gang, sætte gryden i høkassen og så ellers lave hvad du har lyst til – spille kort med børnene, løbe en tur, gå i svømmehallen eller læse en avis. Der skal ikke røres i gryden. Den passer sig selv…

  1. Det er praktisk og gør madlavningen meget mere fleksibel
  2. Det er energibesparende og bæredygtigt
  3. Det giver maden mere smag
  4. Det frigiver et blus i køkkenet, hvilket er smart, hvis man for eksempel har et lille køkken
  5. Maden brænder ikke på

Kilde: DR.dk 

Så kort sagt - vil du gøre noget godt for miljøet, klimaet, din aftensmad og din pengepung, så var en gammeldags høkasse måske et godt bud...

Anbefalet til dig