Gudrun Marie arvede garderobe fra tidligere moderedaktør: ”Det var, som om Ulla ville mig noget”

Tøj kan ikke tale, men hvis det kunne, var det dét, der skete, den dag Gudrun Marie Schmidt stod i sit klædeskab og stak hånden i lommen på en rød jakke, hun aldrig havde haft på før.

Dernede, gemt i lommens silkefor, lå en ”hilsen” fra den kvinde, som jakken tidligere havde tilhørt.

LÆS OGSÅ

Cathrine er vild med olie til blot 20 kroner: ”Det er effektivt – huden bliver mættet og blød”

Hun ville ønske, at idealerne blev mere rummelige og realistiske – og at vi som kvinder blev bedre til at holde af os selv, præcis som vi er, fremfor at bekrige spejlbilledet. Selv er podcastvært Cathrine Lundager et nænsomt sted i livet, hvor hun er glad for sit grå hår, sin minimale rutine og sit fokus på at have et givende familie- og arbejdsliv.

"Det var et visitkort med en lille fugl på, og navnet var skrevet med sirlig skråskrift: Ulla Linneman, journalist," fortæller Gudrun Marie, som har arvet ikke bare den røde jakke, men en hel garderobe fyldt med brede bælter, sko med nitter og broderede blomster, brusende nederdele, kropsnære bodystockings og en enkelt rød sælskindsfrakke.

Tøjet har tilhørt Ulla Linneman, som var moderedaktør på B.T. fra 1991 til 2004.

Spottet til forældrefest

De to har aldrig mødtes i virkeligheden. Men i form af det skjulte visitkort blev de på en måde alligevel introduceret for hinanden.

"Det var, som om Ulla ville mig noget. Som om hun sendte en flaskepost eller gennem tøjet sagde: ”Hey, det er mig, du har fået”," siger Gudrun Marie.

Selv er hun, ligesom den tidligere moderedaktør, journalist og arbejder til daglig på Politiken, hvor hun skriver om kultur og laver podcast. Sammenfaldet af erhverv har dog ikke meget at gøre med, at det netop var Gudrun Marie, der fik lov at overtage de spraglede gevandter – og så alligevel, men det kommer vi tilbage til.

Det er en lidt indviklet historie, men prøv at følge med: En forælder til en dreng i hendes søns klasse havde lagt mærke til Gudrun Maries legende tøjstil til en forældrefest. 

LÆS OGSÅ

Sådan skal dine negle se ud dette efterår: Især én farve hitter

Er du i tvivl om, hvordan dine negle skal se ud dette efterår? Vi har spurgt negleeksperten.

Stilen mindede hende om hendes egen mor – Ulla Linneman. Da Ulla skulle på plejehjem, måtte datteren rydde op i hendes ting, heriblandt en stor samling tøj. Selv kunne datteren, Natia, ikke bære at gå i det; det var både for langt fra hendes stil og for følelsesmæssigt hårdt. 

Men samtidig følte hun, at den fantastiske samling skulle leve igen.

Derfor fik Gudrun Marie tilbuddet – og hun var ikke et sekund i tvivl.

Mærker mormor

At arve en fremmed kvindes garderobe har inspireret Gudrun Marie til at skrive bogen 'Sting, saks, begær', som handler om kvinders forhold til tøj, krop og det, vi kommunikerer, når vi klæder os på.

"I begyndelsen havde jeg det helt skamfuldt over, at jeg overvejede at skrive en bog om tøj, for var det ikke meget overfladisk?" siger Gudrun Marie.

"Men det gik op for mig, at tøj er en slags udveksling, vi har med hinanden. Hver gang vi tager tøj på, vil vi noget med det. I virkeligheden er det at klæde sig på noget vildt intimt og indre, som vi trækker ud af os selv og lægger på vores overflade."

I skriveprocessen begyndte hun derfor også at forstå, hvorfor hun altid har elsket at gå i sin mors og mormors tøj.

"Når jeg tager min mors tøj på, føler jeg, at jeg går rundt omsvøbt af hendes kærlighed. Min mormor har jeg aldrig mødt, men ved at tage en kjole på, som engang har rørt ved hende, kommer jeg tættere på," siger hun.

Fortællingen om Ulla

Samme oplevelse havde Gudrun Marie, da de store papkasser og Ikea-poser fyldt med moderedaktørens aflagte rober begyndte at strømme ind. Det var ikke bare blonder, læder og bomuld, hun pakkede ud. Det var Ulla Linneman.

"Jeg følte, at der tonede et menneske frem i alt det tøj," husker Gudrun Marie. "De brede bælter fortæller mig, at hun kunne lide at fremhæve sin talje, de mange bodystockinger vidner om, at hun var glad for sin barm. Tror jeg! For jeg ved jo ikke, hvad Ulla har tænkt. 

Men én, der har haft de her støvler på …"

Gudrun Marie henter et par støvler i denimstof med lædersnude og guldnitter.

LÆS OGSÅ

Naja gik ensformigt klædt – så gav moderedaktøren hende 3 råd, der løftede hendes stil

Mange tror, at en stilfornyelse kræver en helt ny garderobe, men ofte handler det blot om at se det eksisterende tøjudvalg med friske øjne og finde nye måder at kombinere det på. ALT for damernes moderedaktør Caroline Sjørup har besøgt Naja Lübbert, der ønsker at bryde ud af de sikre, klassiske valg og tilføre sin stil mere kant og flere accessories, samtidig med at hun bevarer det elegante og tidløse udtryk.

"… det er én, der har haft det sjovt med tøj og har tænkt over at være attraktiv og flirtende. På den måde lærte jeg Ulla at kende gennem tøjet."

Tilbage i ånden

Ligesom når Gudrun Marie ifører sig sin mors og mormors tøj bruger hun moderedaktørens garderobe til at tilføre sig selv lidt af det selvsikre væsen, hun fornemmer bag nittestøvlerne og de gennemsigtige bodyer.

"Jeg føler, at jeg har lidt af Ulla med mig, hver gang jeg tager hendes tøj på. Jeg bruger tøjet nærmest som en amulet, noget magisk eller helligt, som bærer på noget af hendes sjæl, og det kan jeg trække ind i min dag."

Skal hun ud at præstere som journalist eller som sanger i sit band, vælger Gudrun Marie gerne et stykke tøj, der på linnemansk manér vil frem i verden. Men det er ikke kun hende, der får noget ud af at iklæde sig Ullas personlighed – hun fornemmer også, at det for moderedaktørens datter har værdi, at lidt af hendes mor stadig er i fuld vigør på redaktionsgangene. 

Hvilket måske forklarer, at netop en journalist blev valgt som tøjarving.

"Jeg sendte Natia et billede, da jeg skulle på scenen som ordstyrer på Politiken og havde Ullas sorte sko med blomster på," fortæller Gudrun Marie.

LÆS OGSÅ

På en tur ved vandet tog Ayoe Westh et helt særligt billede: ”Kvinder er så magiske”

Cyklusformidler Ayoe Westh omfavner mange ting, der ikke nødvendigvis er lette. Nemlig at holde fast i sig selv, at opleve modstand som en mulighed, at smide tøjet så tit som muligt og ikke mindst: at lytte til sine børns komplimenter og sin egen sunde fornuft fremfor at kigge ned i en skærm efter svar og bekræftelse.

"Der kunne jeg mærke, at det betød noget for hende, at de kom tilbage på en avis. Det er sådan en fin ting … fordi det ikke rigtig giver mening. Men i min tolkning er tøjet på en måde hendes mor, og gennem mig går noget af hende igen rundt og er journalist."

Det umulige møde

Gudrun Marie ville gerne have mødt Ulla Linneman og overbragt en tak for den skat, hun er blevet beriget med. Men demenssygdommen er så fremskreden, at det ikke er muligt. Havde de haft lejlighed til at tale sammen, ved Gudrun Marie dog godt, hvad budskabet skulle være:

"Jeg ville sige tak, fordi jeg får lov til at gå rundt og være lidt hende. Tak fordi hun er flyttet ind i mit liv, uden at hun selv har taget den beslutning," siger Gudrun Marie.

"Og så ville jeg sige, at den Ulla, som jeg har lært at kende igennem hendes tøj – hende kan jeg virkelig godt lide."

Om Gudrun Marie Schmidt, 48 år

• Journalist og forfatter, gift mor/bonusmor til fire børn. 

'Sting, saks, begær', People’s, 280 kr.