Margrethe Hjort Hay: "Jeg aner ikke, hvad jeg vil lave, når jeg bliver stor"

– Det var på grund af min mormor, at jeg kom i gang med at lave perler. Da hun gik på pension, efter at have været selvstændig et helt liv, begyndte hun på et aftenskolekursus. Min mor og jeg var på besøg, fordi min morfar var syg og lå på hospitalet. En af aftenerne, hvor min mor sad hos min morfar, spurgte min mormor, om jeg ikke ville med ned og se det sted, hvor hun lavede perler. På bordet stod der en masse kasser med perler i alverdens farver. Jeg begyndte med at lave nogle helt simple armbånd. Jeg lavede måske 10 af dem og blev helt grebet af det.

– Min mormor gav mig alle sine tænger, wiresnor og den slags med hjem, for hun kunne mærke på mig, at jeg var vild med det. Da vi kom hjem, kørte min far og jeg ud og købte alt det, jeg skulle bruge for at lave mine egne smykker: låse, snore og perler i mange forskellige farver. Jeg tog perlerne med på en ferie i Marrakech, hvor de andre børn og jeg lavede perler dagen lang. På et tidspunkt løb vi tør for snor, men så fandt min mor og hendes veninde noget fiskesnøre på et marked. Først tænkte jeg, at det kunne jeg overhovedet ikke bruge, men så fandt jeg ud af, at det var lettere at forme, og det blev begyndelsen på Margretheøreringene, som ligner små blomster, der falder i en klase eller ranke. Det er nok dem, jeg er mest stolt af, fordi jeg helt selv har designet dem. Jeg har i hvert fald aldrig set noget, der ligner dem.

LÆS OGSÅ: Sådan bor kvinden bag Holly Golightly

– Et stykke tid efter var jeg med min mor til et loppemarked inde i byen, hvor blandt andre Bibi (Barbara Husted Werner, ejer af Holly Golightly, red.) solgte nogle ting. Jeg havde nogle af mine øreringe på og havde sat mit hår op. Mens jeg stod og kiggede på noget tøj, fik Bibi fik øje på dem og spurgte, hvor de var fra. Da jeg svarede, at dem havde jeg selv lavet, bad hun mig lave en masse og komme ind og vise dem i butikken. 14 dage efter tog jeg ind for at vise hende alle de forskellige farver, jeg havde lavet, og hun tog dem alle med det samme. Det var så vildt. Og pludselig skulle jeg svare på, hvad jeg skulle have for dem, og hvad de skulle hedde? Bibi spurgte, om de ikke bare skulle hedde Margretheøreringe, så nu hedder de det. Samme aften skrev hun til mig på en sms, at hun allerede havde solgt et armbånd. Det var simpelthen så stort for mig. Én ting er, at din mor synes, det du laver, er pænt, men der er så mange, der har udvist ægte interesse, og som har taget godt imod mine smykker. Det er jeg meget glad for.

– Det var faktisk Ditte Reffstrup (designer Ganni, red.), der foreslog mig, at jeg da skulle lave en bog ligesom Flettepigerne. Derfor var det ekstra vildt, da de kort tid efter ringede fra People's Press og spurgte, om min mor om jeg kunne være interesseret i at komme ind og tale med dem. I bilen på vej ind til mødet med forlaget, sagde min mor, at nu måtte jeg ikke blive skuffet, hvis de også skulle snakke med 20 andre piger. "Måske får du bare en side i bogen," sagde hun. Men jeg fik en hel bog, og jeg kan stadig ikke helt forstå det. Pigerne fra People's Press har været så søde ved mig lige fra første dag, jeg mødte dem.

LÆS OGSÅ: Maria Black Jew. Her er piercingsmykkerne, du skal tilføre dit sommerlook

– Gennem min Instagram-profil får jeg bestillinger fra både udlandet og rundt omkring i Danmark. Jeg kan godt have svært ved at nå det hele selv. Jeg skal jo både lave de smykker, der bliver bestilt, pakke dem fint ind og sende dem. Og så har jeg jo også haft bogen, som jeg har arbejdet på i næsten et år. Den har taget næsten al den tid, der var til overs, når jeg havde læst lektier og set veninder. Jeg har egentlig ikke haft lyst til, at der skal flere ind over mit lille projekt, for så mister det noget af sin personlighed, synes jeg. Omvendt har jeg så travlt, at jeg tænker, jeg nok snart bliver nødt til at få nogle veninder til at hjælpe mig. Det vokser jo hele tiden, og jeg vil ikke have så travlt, at jeg ikke har tid til andet, og der ligger mange timer bag hvert smykke.

– Min morfar siger, at jeg er meget vedholdende. Mange af mine veninder begyndte også at lave perlesmykker, men de fleste er holdt op igen. Det sværeste ved at have sin egen virksomhed er, at der er mange ting, jeg skal holde styr på og følge op på. I løbet af ugen får jeg måske fem beskeder fra folk, der gerne vil købe noget, og nogle køber flere ting ad gangen. Når folk har bestilt noget, forventer de måske, at de får det inden for et par dage. Men jeg har jo lidt længere leveringstid, så det plejer jeg at skrive til dem. Halskæderne sælger jeg slet ikke, for det tager tre dage at lave bare en enkelt. Der er over 1.000 perler i hver kæde, og i hver ring er der otte perler, der alle skal stikkes på en snor.

– Det, at mine forældre (Mette Hjort Hay og Rolf Hay, indehavere af designvirksomheden HAY, red.) også er selvstændige, har nok gjort, at jeg har turdet kaste mig ud i det. Det er meget naturligt i vores familie. De har hjulpet mig meget med at komme i gang. Det bedste er, når min mor har perler med hjem fra rejser i nye farver, som jeg ikke kan købe i Danmark.

LÆS OGSÅ: Ditte Reffstrup: ”Jeg er ikke altid den mor eller ven, jeg gerne vil være”

– Mine smykker er inspireret af blomster eller frugter. Hvis jeg skal beskrive dem, så er de måske 'yndige', fordi de er lavet perler, som er meget feminine. Det er ikke meningen, at man skal have ti af mine ting på ad gangen. Lige nu er jeg ved at udvikle et par kirsebærøreringe. Og nogle armbånd, hvor det er en blomst, der sidder hele vejen rundt. Jeg vil ikke lyde smart, men nogle gange er det lidt hårdt at sidde og lave de samme smykker hele tiden. 10 af den her og 12 af den her. Jeg vil helst bare sidde og finde på nye smykker.

– Jeg aner ikke, hvad jeg vil lave, når jeg bliver stor. Det skifter hele tiden, men det skal nok være noget kreativt som for eksempel designer. Jeg har aldrig været den, der var den bedste i skolen til fag som dansk og matematik, men jeg har altid godt kunne lide at lave kreative ting.