Der var hverken sparet på glasur, farve eller pynt, da Türker Alici og Ninos Oraha slog dørene op for deres første fælles donut-forretning Bronuts tilbage i 2019.
Køerne var lange, de runde sukkerbomber blev nærmest revet væk, og duoen udvidede kæden og åbnede hurtigt flere butikker i hele landet.
Men i dag rimer navnet Bronuts faktisk mere på konkurs, end det rimer på donuts.
Artiklen fortsætter under videoen...
I december 2021 havde de ellers grønne tal nemlig bevæget sig modsat på farveskalaen, og med et kæmpe underskud blev kæden begæret konkurs.
Det blev dog ikke slutningen på mareridtet, da de to stiftere kort tid efter gik sammen med investoren Lars Jørgensen, der købte konkursboet og reddede Bronuts.
Først i marts 2022, tre måneder senere, nåede Türker sin endestation, da han forlod Bronuts og lod Ninos køre konceptet videre alene. Han befandt sig dog kun alene ved roret i to måneder, før også han forlod den synkende skude og solgte sin andel af donutkæden. Måneden efter, i juni 2022, gik Bronuts konkurs for anden og sidste gang.
Selvom overskrifterne har været mange, så er det ikke meget, Türker har udtalt sig i forbindelse med kædens nedtur.
Men det gør han i ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet", hvor han indledningsvist fortæller, hvad der gik galt for virksomheden.
– Vi vidste, da det ikke kunne løbe rundt mere, hvad vi havde begået af fejl, fortæller 33-årige Türker og uddyber:
– For det første at have taget en investor med ind. Det var det dummeste, vi havde gjort. Det blev mere negativt, end det blev positivt. Vi blev forblændet af, at hvis vi gjorde sådan og sådan, kom vi til at omsætte for sådan, tjene sådan, og spare sådan. Da vi startede Bronuts, var det af ren passion. Hjertet gik fra det, og det blev mere omsætning og tal.
Podcasten er leveret i samarbejde med Just Eat.
Men det var ikke den eneste fejl, som duoen lavede. Undervejs havde de nemlig truffet en masse "dumme valg", som Türker selv kalder dem.
– Coronaen kom – og den var rigtig god ved os. Lidt for god. Omsætningen steg sindssygt meget, og vi åbnede her og der, men da landet begyndte at åbne op, begyndte det at ebbe lidt ud. Stadig med en fin omsætning, hvis vi havde holdt omkostningerne nede. Men fordi omkostningerne også blev høje, samtidig med at vi havde store armbevægelser, så kunne det ikke løbe rundt. Så blev det bare at slukke ildebrande over alt, og så var det sidste halve år meget hektisk.
Da eventyret havde nået sin ulykkelige slutning, efterlod det Türker ved en skillevej.
– Efter Bronuts ramte jeg bunden på en måde, hvor jeg tænkte over, hvad der så skulle ske med liv herfra, fortæller han.
Der manglede noget
Türker tog derfor et kig tilbage på sit liv, hvor han tidligere havde været personlig træner i et fitnesscenter i syv år, og han valgte her at genoptage den velkendte karrierevej – dog som online coach denne gang, hvilket han stadig arbejder som i dag.
Det var dog ikke helt nok for den tidligere realitydeltager.
– Jeg følte stadig, at der manglede noget i mit liv. Det var inden, jeg blev far. Så begyndte jeg at løbe rigtig meget, og det fandt jeg ud af, at jeg var okay god til. Så tænkte jeg på, hvad jeg kunne gøre for at presse mig selv lidt mere.
Dét blev til en tilbagevendende tendens for Türker, der skulle have det vildere og vildere for hver gang, han opnåede noget nyt. Først var det maraton, så var det ultraløb, dernæst Triatlon, og nu er det fitness-sporten hyrox, der optager han.
Aldrig igen
Med kursen rettet fremad er Türker færdig med at se tilbage, og han slår fast, at han ikke kunne finde på at lave noget ligesom Bronuts igen.
– Jeg har sagt til mig selv, at jeg aldrig kunne finde på at starte noget op, hvor jeg skal være der fysisk, fx restaurant eller butik.
– Hvis det skal være noget, skal det være i samarbejde med andre, hvor jeg kan hjælpe med at udvikle produktet, promovere og komme med idéer, men selv at stå og gøre det, det er jeg færdig med. For hold kæft, hvor tog det mange kræfter.
At være online coach har nemlig givet Türker en følelse af frihed, hvor han kan arbejde når som helst, hvor som helst, og dén vil han ikke give afkald på.
– Jeg behøver ikke arbejde mig selv ihjel for at få en hverdag til at fungere. Jeg har hverken mange penge, og jeg mangler ikke noget. Jeg ligger et sted, hvor jeg er godt tilfreds. Jeg har min egen lejlighed, og jeg kan rejse, når jeg vil, og det elsker jeg.
Du kan lytte til afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" herunder, eller hvor du normalt hører dine podcasts.
