Da lægen så Ann Sofies underliv, fik hun to muligheder – men svaret var helt tredje

Det var efter hendes første fødsel, at hun kunne mærke noget ændre sig. Det var nærmest som om, at noget var på vej ud af hendes underliv. Det fortæller Ann Sofie Deleuren i et særafsnit af ALT for damernes podcast ”Skål Søster”.

Hun var lykkelig over, at hendes datter var kommet til verden, men noget andet begyndte også at fylde i hendes bevidsthed. For selvom både læge og gynækolog forsikrede Ann Sofie Deleuren om, at alt så ud, som det skulle, begyndte symptomerne at tage til.

– Jeg kunne godt mærke, at fødslen havde sat sine spor, og jeg blev lidt bekymret. Jeg syntes, det hele lignede, at det havde vrangen ud af dernede. Og så tænkte jeg, ’er det normalt, at jeg ser sådan her ud’?, siger hun i ”Skål Søster”.

LÆS OGSÅ

7 sygdomme, der oftest rammer kvinder

Langt flere kvinder end mænd rammes af sclerose. Det samme gælder knogleskørhed, nældefeber og en lang række andre sygdomme. Se her, hvordan de kan forebygges eller behandles.

Ann Sofie stoler på lægernes ord og gør ikke mere ved fornemmelsen i underlivet. Men ubevidst har hun alligevel ikke kunne slippe følelsen, for de næste år begynder hun at spænde mere og mere op i sit bækken, og spændingerne spreder sig til mave, ryg og ben.

– Til sidst havde jeg massive rygsmerter, smerter i mine dybe mavemuskler og strålende fornemmelser ned i benene. Jeg kunne ikke sidde i en bil – jeg lå nærmest forkrampet på forsædet af bilen. Jeg prøvede alt, men selv til en børnefødselsdag lå jeg inde på et værelse og jamrede mig.

Det værste øjeblik oplevede Ann Sofie, da hun måtte sige til sin datter, at hun desværre ikke kunne løfte hende. Her besluttede hun sig for, at hun var nødt til at gøre noget.

Knib eller kniv

Ann Sofie har haft mange teorier oppe og vende i de år, hvor hendes symptomer tog til. Én af dem var, at det var hendes kobberspiral, der havde forårsaget smerterne. Derfor bad hun sin læge om at tage den ud.

– Lægen sagde helt nonchalant, at jeg har cystocele, og det er en blæreprolaps. Det var første gang, jeg hørte det ord. Jeg kunne ikke rigtigt høre, hvad han sagde resten af den session. Min verden faldt bare sammen.

Derefter rettede Ann Sofie al sin opmærksomhed mod sit underliv. Hun kunne mærke det, hun kunne se det, og hun ville gøre alt for at slippe af med det igen. Tårerne løb ned ad hendes kinder, da hun ulykkelig spurgte sin mand, om hun skulle have det sådan resten af sit liv.

– Så gjorde jeg det, som jeg har hørt mange andre kvinder gøre i samme situation. Jeg Googlede. Det er 10 år siden, og idag er der heldigvis meget mere viden, men det jeg kunne læse dengang, som man stadig kan læse på sundhed.dk i dag, er, at man skal lave knibeøvelser.

Så Ann Sofie begyndte at knibe på livet løs. Samtidig havde hun en løbende korrespondance med sin læge, hvor hun opdaterede om, hvordan symptomerne udviklede sig.

LÆS OGSÅ

Karinas hjerte fik en rift - desværre er forskningen baseret på mænd

Smerterne skød gennem bryst, ryg og arme, men Karina Tønder tænkte, at det nok ville gå over igen. Det skulle vise sig at være en blodprop, men lægerne ved endnu ikke meget om, hvordan hun eller tusinder af andre danske kvinder bedst behandles mod hjertesygdomme, for kvindekroppen har i årevis været nedprioriteret i forskningen.

– Jeg tænkte, jeg var ved at miste alt kontrol. Hele mit underliv faldt fandme ud. Jeg skrev på et tidspunkt til min læge, at nu havde jeg været ude og proppe min blære op 10 gange på én uge. Lægen spurgte, om knibeøvelser ikke virkede, og jeg havde lavet så mange knibeøvelser som aldrig før. Lægen fortalte, at ellers ville det næste skridt være operation.

Det handler om hele kroppen

Det var altså de to muligheder, Ann Sofie stod med, imens hun kæmpede en daglig kamp med sit underliv. Men noget trodsighed blussede op i hende, og hun besluttede sig for at søge svar andre steder. Hun fandt bøger, forskningsartikler, udenlandske eksperter og uddannede sig i underlivet for at forstå, hvad der egentlig skete med hendes krop – og pludselig var der noget, der blev vækket i hende.

– Jeg har søgt andre løsninger og andre steder hen i verden, hvor man måske er mere villig til at tænke i nogle andre baner i forhold til, hvad vores krop egentlig kan, og hvad er den skabt til at gøre?

Dér fandt hun svaret. Hun havde forkrampet fokuseret så meget på sit underliv, på at knibe og på følelsen af, at noget var på vej ud. Men det handlede i virkeligheden om hele hendes krop. Hun var stoppet med at træne. Hun havde ikke haft overskud til at lave ordentlig mad. Hendes søvn og stressniveau var heller ikke på sit bedste.

– En dag begyndte jeg at gå. Mindst 10.000 skridt om dagen. Jeg begyndte at dyrke yoga igen. Jeg fandt ud af, at jeg skulle stimulere min krop og få den i balance igen. Særligt efter min anden fødsel fik jeg en meget streng praksis med fokus på min kost, motion, åndedrætsøvelser.

I dag skal stadig være ekstra opmærksom og mærke efter, hvad hun kan klare på dagen, men hun kan både træne, dyrke springgymnastik og generelt bevæge sig, som hun vil uden gener.

LÆS OGSÅ

Lipødem-ekspert er ikke i tvivl: Vi skal have større fokus på kvindesygdomme

Stine Maria Lund Andersen er speciallæge i hud- og kønssygdomme hos Aarhus Universitetshospital, hvor hun møder henviste lipødem-patienter, og hun har et stort ønske: "Jeg ved godt, at det ikke er en billig løsning, men det er, når man drømmer stort."

Hør hele Ann Sofies historie i særafsnittet af ALT for damernes podcast ”Skål Søster” her, hvor hun blandt andet fortæller om at leve med sin prolaps i dag, om at nærme sig overgangsalderen og om hendes datter også kan blive ramt.