E-numre
Foto: Getty Images Bliv klogere på e-numre her.

E-numre: Er de en ven eller fjende?

E 420, E 262, E 327. Et syn der får hårene til at rejse sig på enhver øko-entusiast og giver skrækforestillinger om selvlysende børn. De små formler har et dårligt ry, men er de egentlig så farlige, som vi går og tror? Og kan vi overhovedet undvære dem i vores mad? Læs med her, hvor vi løser ligningens ubekendte.

Når du går rundt i supermarkedet, tager det ikke lang tid at opdage, at mange af dine madvarer er fyldt med små lignings- agtige formler på ingredienslisten. De kan både være uigennemskuelige og sende frygtfremkaldende tanker tilbage til matematiktimerne. Der er tale om E-numre.

En undersøgelse fra Coop Analyse i september 2018 viser, at E-numre er det, som vi danskere helst vil undgå i vores mad. Hele 32 procent af de godt 1.000 deltagere i undersøgelsen forsøger at undgå E-numre i kosten. Til sammenligning vil 25 procent undgå sukker og 12 procent kulhydrater, som også kan få mange sundhedsbevidste til at rynke på næsen.

Men helt så skræmmende er E-numre ikke. Leif Skibsted, professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, forklarer, at E-numre er noget af det mest gennemkontrollerede af det, du spiser:

“Kort fortalt er E-numre tilsætningsstoffer til fødevarer. Alle tilsætningsstoffer har sit eget E-nummer. E’et betyder, at reglerne for brugen af stofferne er de samme i hele EU, og tallet fortæller, hvilken kategori tilsætningsstoffet tilhører. Der findes over 350 E-numre, der alle er reguleret af EFSA (European Food Safety Authority, red.), som er en europæisk fødevaresikkerhedsautoritet.

Læs også: Vild med snacks? Så mange kilo ekstra fedt indtager du på et år

De sørger for, at det kun er godkendte tilsætningsstoffer, der bliver brugt i dine madvarer. Tilsætningsstofferne bliver kun godkendt, når de har været igennem tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser, som beviser, at der ikke er nogen sundhedsmæssige betænkeligheder ved at bruge stoffet,” siger Leif Skibsted.

De mange tilsætningsstoffer har hver deres egenskab. Nogle giver dit mel bedre bageevne, nogle giver sødme til din Cola Zero, andre gør din marmelade tyk eller hæmmer bakterievækst og dannelse af gær- og skimmelsvamp Tilsætningsstoffer er enten kemisk fremstillet eller udvundet naturligt fra fødevarekilder.

“De kemisk fremstillede tilsætningsstoffer er identiske med naturlige stoffer eller syntetiske. Hvis fødevareproducenterne ikke brugte tilsætningsstoffer, ville dine madvarer blive dårligere, klumpe, skille eller skifte farve. Kvaliteten ville simpelthen blive forringet, og mange madvarer ville ikke kunne holde sig på rejsen fra producent til forbruger. Derfor er tilsætningsstoffer nødvendige, hvis du ikke selv skal lave alt fra bunden,” forklarer Leif Skibsted. 

Ingen grund til panik over E’et

Selv om ingen har lyst til, at der er mug i nyindkøbte madvarer, eller at grøntsagerne er misfarvede, så kan tanken om kemi i maden godt skabe en uro i maven. Pelle Thonning Olesen, der er toksikolog, altså ekspert i giftige stoffer, ved DTU Fødevareinstituttet, mener, at vi frygter E-numrene uden grund:

“Kun set i et historisk perspektiv forstår jeg utrygheden ved E-numre. Det er korrekt, at der før i tiden nogle gange var grimme ting i mad. Men i 1973 blev EUs positivliste indført. Der blev det defineret, hvad der måtte tilsættes og i hvilke mængder.

Positivlisten betyder, at producenterne kun må anvende positivlistens godkendte og gennemregulerede stoffer og ikke andet. Stoffer, der er DNA-skadelige og kan være kræftfremkaldende, kan for eksempel ikke få plads på den flere hundredenumre lange liste, fortæller toksikolog Pelle Thonning Olesen.

Han bliver bakket op af Leif Skibsted:

“Jeg mener, at det er tåbeligt, at der er opstået en frygt omkring E-numre. E-numrene beskytter dig mod giftstoffer og bakterier, der ødelægger dine nyrer, giver dig leverskader og som kan gøre dig alvorligt syg.” 

Til trods for eksperternes beviser for, at E-numre slet ikke er så farlige, eksisterer der stadig en række myter om, at E-numre både kan være hormonforstyrrende, give selvlysende børn og være kræftfremkaldende. Forestillinger, som ikke ligefrem får dig til at række ud efter varerne på hylderne.

Selv om Pelle Thonning Olesen er fortaler for de små numre i kosten, synes han alligevel, at du skal være lidt opmærksom på tilsætningsstoffet nitrit. Nitrit (E 249 og E 250) er salte, som bruges til at hæmme udviklingen af farlige bakterier i kødproduktion:

“Danmark har siden 1995 haft en særregel i forhold til brugen af nitrit i forarbejdede kødprodukter. Nitrit kan i værste fald give anledning til dannelse af kræftfremkaldende N-nitrosoforbindelser. De seneste undersøgelser viser dog, at indholdet af netop N-nitrosoforbindelser generelt er lavt i dansk nitritsaltede kødprodukter,” forklarer Pelle Thonning Olesen. 

Vær obs på stoffer

Nitrit er det eneste eksempel på, at Danmark har strammere regler end resten af EU, når det kommer til tilsætningsstoffer. Der er for eksempel ikke nogen danske virksomheder, der må bruge nitrit i økologiske kødprodukter. Også når det kommer til myten om hormonforstyrrelser, kan der være lidt om snakken.

Antioxidanter, der ellers er et ord, der forbindes med positive effekter, og som gerne spises med en pudset glorie, har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg. Det drejer sig om antioxidanterne BHA (E 320) og BHT (E 321), som bruges til at konservere saucer, supper, bouillon og tyggegummi.

“Madvarer, der indeholder antioxidanterne BHA og BHT, er ikke problematiske i sig selv. Du skal derfor ikke frygte stofferne, men det er selvfølgelig en god idé at skrue ned for de hormonforstyrrende stoffer, hvor du kan,” slår Pelle Thonning Olesen fast.

Læs også: Sødemidler: Sundt eller usundt?

Clean label, clean conscience?

Du kender sikkert den gode følelse af at købe en madvare, der med en stor, fed label fortæller dig, at den er ”uden tilsætningsstoffer”. Den giver en high five til din gode samvittighed og scorer toppoint på sundhedskontoen. For er der noget bedre end den rene vare? Tine Jasper, der er specialist i markedsføring af mad, uddyber.

“Der har i lang tid været en tendens til, at forbrugerne efterspørger fødevarer med mindre komplicerede ingredienslister. Årsagen findes i ordet troværdighed. Forbrugerne vil gerne have en gennemsigtig ingrediensliste, hvor der kun er naturlige og autentiske råvarer på. Trenden hedder Clean Label. Men et Clean Label produkt kan faktisk godt indeholde E-numre, så længe de er naturlige, som for eksempel citronsyre, der er et naturligt produkt med et E-nummer.”

Trenden findes ikke kun hos de sundhedsbevidste forbrugere. Producenterne har også fundet ud af, at der er gode penge i de rene ingredienslister.

“Når Clean Label trenden er blevet så stor, er det fordi, at der kommercielt også er en værdi i at kunne sælge produkter, som kan proklamere, at der ikke er tilsat tilsætningsstoffer. Det er nemt for forbrugerne at navigere efter, men det behøver ikke betyde, at den pågældende fødevare er bedre eller sundere. Det er blot god markedsføring,” fortæller Tine Jasper. 

Øko-logik 

Selv om de mange mystiske tal ikke nødvendigvis er så svære at regne ud, og at du egentlig behøver dem for at få det hele til at gå op, kan du godt skære lidt ned på dem, hvis du vælger økologisk. Det forklarer Kristine Naalkjær, der er projektleder hos Forbrugerrådet Tænk. 

“Hvis du, som forbruger, gerne vil undgå flest mulige E-numre, er økologiske produkter et godt valg. I økologisk produktion er det nemlig kun et begrænset antal E-numre, der er tilladt, og de, som er, er alle naturlige. En anden tommelfingerregel er at vælge produkter, som er mindst muligt forarbejdede. Jo mere forarbejdede madvarerne er, desto flere tilsætningsstoffer er der tilsat, og varen er dermed mindre naturlig,” siger Kristine Naalkjær.

Økologiske madvarer må gerne indeholde op til fem procent ikke-økologiske ingredienser, og det er derfor næsten umuligt at få de tre små tal fuldstændigt ud af din kost. Men det er også helt okay ifølge Forbrugerrådet Tænk. 

“Som forbruger skal du også huske på, at der er visse fordele ved brugen af E-numre. Når producenterne eksemplevis tilsætter konserveringsmidler til en fødevare, gør det, at fødevaren kan holde længere tid. På den måde kan E-numre have en positiv effekt på madspild, fordi den mad, du køber, ganske enkelt holder længere,” slår Kristine Naalkjær fast.

Kend dine E-numre

  • E 100-199
    Farvestoffer
    Bruges f.eks. i slik, is og læskedrikke.
  • E 200-299
    Konserveringsstoffer  
    Forhindrer bakterievækst og forlænger holdbarheden.
  • E 300-399
    Antioxidanter 
    Forhindrer iltning af madvarer og sikrer, at fedt og olier i maden ikke bliver harsk. 
  • E 400-499
    Konsistensmidler 
    Gør marmelade stiv og forhindrer mælkeprodukter i at klumpe sammen. 
  • E 500-530
    Surhedsregulerende midler 
    Bruges f.eks. i smelteost og lakrids. 
  • E 535-586
    Antiklumpningsmidler  
    Bruges så salt ikke klumper sammen. 
  • E 540-620
    Smagsforstærkere  
    Bruges f.eks. til at fremhæve smagen af kød. 
  • E 901-927
    Overflade- behandlingsmidler
    Bruges f.eks. til at give æbler en blank overflade. 
  • E 938-949
    Drivgasser og emballagegasser  
    Bruges f.eks. til emballering af madvarer og giver kød den røde farve. 
  • E 950-968
    Sødestoffer 
    Bruges i f.eks. sodavand, is og yoghurt.   
  • E 999-1520
    Diverse tilsætningsstoffer  
    Hører ikke til en bestemt kategori.

Kilde: Fødevarerstyrelsen

Om eksperterne:

  • Tine Jasper, specialist i markedsføring af mad og CEO hos Madbureauet
  • Leif Skibsted, professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet
  • Kristine Naalkjær, Projektleder hos Forbrugerrådet Tænk
  • Pelle Thonning Olesen, Toksikolog ved DTU Fødevareinstituttet
Se, hvad vi ellers skriver om: Kost og Sund livsstil