Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Få sandheden om vitaminer
Foto: James Bates Få sandheden om vitaminer

Få sandheden om vitaminer

Der var engang, hvor vitaminpillen var en fast del af et sundt morgenbord, men er den overhovedet nødvendig? Og kan man få for mange vitaminer? Vi har spurgt to af landets førende eksperter på området, lektor Susanne Bügel og professor Lars Ove Dragsted.

"Tror du ikke, du mangler D-vitaminer?" Er det din mors faste vending, når du føler dig lidt slap i koderne, kan du med rette verfe hende af – med mindre hun altså har en ph.d. i vitaminer. For det kræver fagekspertise på højt niveau at finde ud af, præcis hvilke vitaminer din unikke krop måtte mangle (om nogen), og for at vide, hvordan vitaminerne påvirker hinanden både positivt og negativt. Det siger lektor Susanne Bügel fra Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet:

– Det er for eksempel velkendt, at C- og E-vitaminer er med til at regenerere hinanden, at et højt indtag af E-vitamin kan have ugunstige virkninger på K-vitamin, og at A-vitamin i høje doser kan skade knoglerne – muligvis fordi det påvirker vitamin D-metabolismen.

Susanne Bügel erkender, at der på lige netop vitamin-området er rigtig meget, forskerne ikke ved endnu. Der kan derfor være langt flere påvirkninger de enkelte vitamingrupper imellem. De vandopløselige vitaminer, C og B, ser ud til at være relativt uskadelige – også i store doser – da de er vandopløselige og derfor udskilles i vores urin. Der er heller ikke set forgiftninger med K-vitamin. De fedtopløselige vitaminer, E, D og A, er mere problematiske, da de har en tendens til at blive ophobet i kroppen. For høje doser af disse kan give forgiftningssymptomer. For E-vitamin ses en øget tendens til hjerneblødning, for D-vitamin risikerer man forkalkninger i det bløde væv samt ved meget høje doser en vis cancerrisiko og for A-vitamin fosterskader, leverskader samt knogleskørhed. Derfor bør især børn, gravide og mennesker med øget risiko for knogleskørhed ifølge Susanne Bügel passe på med A-vitamin.

– Så lidt som en fordobling af det anbefalede indtag kan være nok til at øge risikoen for forgiftning hos særligt følsomme.

Svære at teste
Det svære i den sammenhæng er, at meget tyder på, at de såkaldte livsstilssygdomme kan udvikles, både hvis man indtager for lidt og for meget. Ifølge Susanne Bügel taler man om en U-formet sammenhæng mellem indtag og sygdomsrisiko, det vil sige, at både for lidt og for meget giver øget sygdomsrisiko. Samtidig kan det være overordentligt svært at opdage vitaminmangel, da symptomerne som f.eks. træthed, kvalme og appetitløshed også kan skyldes en lang række andre faktorer. Mange får målt især D-vitamin-niveau hos lægen, men Lars Ove Dragsted, der er professor ved Institut for Human Ernæring, understreger, at det er meget svært at teste et enkelt mål på en enkelt person, og at resultatet derfor som oftest er misvisende.

– Rigtig mange ender med en måling, som viser, at de skal have en masse D-vitamin, selvom de faktisk ikke behøver det.

Er man i tvivl, om man mangler D-vitamin, er det derfor efter hans mening lige så smart at prøve med et tilskud på cirka 10 mikrogram, svarende til dosis i almindelige håndkøbsvitaminer, i en periode på en-to måneder. Hvis det ikke hjælper, holder man bare op igen.

LÆS OGSÅ: Sådan spiser du mindre

Spis varieret – og nok
Det er de færreste danskere, der har brug for ekstra vitaminer i form af tilskud. Ifølge Lars Ove Dragsted ses mangelsygdomme i Danmark næsten aldrig hos folk, der ikke er i risikogruppe i forvejen, f.eks. fordi man er "småtspisende". Hovedreglen er, at hvis man vil tage en multivitamintablet for at sikre, at man får nok, så er man sandsynligvis så kostbevidst, at man allerede får det, man skal bruge. Er du småtspisende i en kortere periode, for eksempel under en slankekur, er det dog ikke nødvendigt at tænke i vitamintilskud. Mennesker med mørk hud eller som går tildækket kan også få problemer med D-vitaminmangel, fordi vitaminet dannes, når huden kommer i kontakt med sollys. En stigende risikogruppe er folk, der af den ene eller anden årsag spiser meget ensidigt.

– Der er to slags mennesker i risikogruppen, nemlig dem, som har nogle helt elendige kostvaner, og dem, der har en fiks ide om, at det ene og det andet og det tredje er farligt, og som derfor giver sig selv og deres børn en vanvittigt ensidig kost, siger Lars Ove Dragsted, der gerne gentager endnu engang: Det bedste, du kan gøre for at fremme din sundhed og få vitaminer nok, er at spise varieret.

– Hvis man slet ikke vil røre kulhydrater eller mælk eller kød, skal man vide ret meget om ernæring for at få tilstrækkelig varieret kost til at dække kroppens behov. Det skal ikke være viden givet af uprofessionelle folk, som finder på det ene eller det andet. Man skal vide meget for at kunne regne det rigtige ud.

Lars Ove Dragsted opfordrer i stedet til, at man søger informationer på videnskabelige steder som Fødevarestyrelsen eller Institut for Idræt og Ernæring.

– Lad være med at gå til guruerne med de fikse ideer, der som regel altid sælger et eller andet med den anden hånd. På instituttet får vi ikke penge for at sælge noget – vi prøver at finde det rigtige ud fra den nuværende tilstedeværende viden, og give den videre til borgerne.

Glem antioxidanter
Har du også spist gojibær og smurt dig med avocadoolie for at få masser af antioxidanter til huden og cellerne? Antioxidanter er stoffer, der hæmmer udviklingen af de skadelige "frie radikaler", som blandt andet speeder aldringsprocessen op. Antioxidanter er dog ifølge Lars Ove Dragsted ikke et begreb, man kan bruge så enkelt.

– Det er en god og smuk hypotese, men den er forenklet. Mange ting er blevet udnævnt til antioxidanter, selvom de ikke er det.

Antioxidanter er kort fortalt stoffer, der modvirker dannelse af eller neutraliserer radikaler, der er en form for meget reaktive kemiske stoffer, der dannes i biologiske systemer.

– Problemet er bare, at noget kan være antioxidant i et system og ikke i et andet. Det betyder, at du kan have alle mulige fine reagensglas-forsøg med ting og sager, der viser noget om antioxidanter. Men når det kommer ind i kroppen på dig, er det måske det stik modsatte, der sker. Virkningen afhænger af, hvilket miljø stofferne er i – ligesom os mennesker, der kan være søde og rare eller hidsige, alt efter hvilket miljø vi kommer i. Det samme gælder de stoffer, der under nogle omstændigheder er antioxidanter, siger Lars Ove Dragsted. Han understreger, at langt de fleste produkter, der hævder at have en antioxidant effekt, ikke har noget videnskabeligt belæg for det.

– Det kræver store, dyre undersøgelser, og de firmaer i EU, der indtil videre har bekostet de dyre undersøgelser for at måtte lave en sundhedsanprisning om antioxidant-effekt, har fået vendt tommelfingeren nedad. Det videnskabelige grundlag holder ganske enkelt ikke, siger Lars Ove Dragsted, der forklarer, at kroppen faktisk selv er i stand til at danne langt de fleste af de nødvendige antioxidanter.

LÆS OGSÅ: Få sandheden om hvidt brød

Fakta om vitaminer

Vitaminer er organiske, kemiske forbindelser af kulstof, brint, kvælstof og ilt, som kroppen skal have for at fungere, men som den ikke selv kan producere. Vitaminerne deles groft sagt op i fedtopløselige og vandopløselige grupper: A, D, E og K er fedtopløselige, mens B- og C-vitaminer er vandopløselige.

Vitaminer er livsvigtige for en lang række af kroppens funktioner: K-vitamin er vigtigt for blodets evne til at størkne og for leverens funktion, B-vitaminer påvirker blandt andet nervesystemet og kroppens energiproducerende processer, D-vitamin er nødvendigt for optagelse af kalcium, mens slimhinder og immunforsvar har brug for A-vitamin.
Se, hvad vi ellers skriver om: Vitaminer, Kost og Sund livsstil