Har du fået et kram i dag?

På Rosengården Plejecenter i Syddjurs Kommune kan de ældre få et klem i hånden, blive strøget over ryggen eller få en fodmassage af personalet. Flere plejehjem er begyndt at arbejde målrettet med tæt hudkontakt til de ældre, fordi det er så vigtigt for mennesker i alle aldre at opleve fysisk kontakt. Uden den kan vi nemlig komme til at opleve "hudsult" – et uvidenskabeligt begreb, som ifølge Lucy Vittrup, psykoterapeut og coach, ikke kun rammer de ældre.

"De fleste kender til at længes efter at blive berørt fysisk, uanset om vi er i parforhold, single, unge eller gamle. Undersøgelser har faktisk vist, at det er de unge mellem 18 og 34, der længes allermest efter omsorgsfuld berøring" fortæller Lucy Vittrup, der i 2016 stiftede The Professionel Cuddling Institute, som er Skandinaviens første uddannelse af professionelle cuddlere, der kan tage hånd om hudsult, når ingen andre kan.

Det er nemlig ikke sådan en sult, der bare kan ignoreres, understreger Lucy Vittrup. Akkurat som når din mave knurrer og kræver føde, er hudsult en form for basal sult, der kun kan mættes ved, at vi bliver rørt bevidst og omsorgsfuldt ved. Uden mad vil vi ende med at dø af sult. Uden nærvær og berøring kan vi blive ramt af uro, søvnproblemer og følelsen af, at der mangler "noget" – og senere kan det være medvirkende til både stress, depression og ensomhed.

Vigtigt for helbredet

Hvornår har du sidst fået et klem med hånden fra en kollega, en arm over skulderen af din veninde eller et langt kram af din søster? Kan du huske, hvordan det føltes? Det føltes sikkert dejligt, hvis du var tryg i situationen. Når vi bliver berørt, udløses hormonet oxytocin nemlig. Det kaldes også kærligheds- eller lykkehormonet, og listen over de positive effekter er lang:

"Det beroliger dit nervesystem, sænker stress og blodtryk, kan være med til at skabe mere tryghed og fremmer immunforsvaret. Oxytocin kan også udløses ved langvarig øjenkontakt eller dans, men fysisk berøring er mest effektivt" siger Lucy Vittrup og understreger, at berøringen skal være helt bevidst og finde sted i mindst 30 sekunder for, at hormonet bliver udløst – og ikke al slags berøring er lige effektivt.

"Sex er jo også berøring, men det er intitimitet, vi har brug for, og det kræver nærvær. For mange er selve akten hurtigt overstået, uden vi reelt er til stede og får skabt forbindelse til hinanden med fx øjenkontakt og bevidst berøring. Vi kan leve uden sex, men ikke uden berøring og intimitet", siger Lucy Vittrup. Men hvad sker der så egentlig med os, hvis vi ikke får den berøring, vi længes efter, og vi får hudsult?

Så farligt som overvægt

Ud over at vi går glip af alle de tidligere nævnte positive effekter, så er fysisk berøring faktisk også med til at understrege det at være en del af et fællesskab. Lider du derfor af hudsult, kan du komme til at føle dig ensom og uden for fællesskabet. Og undersøgelser har ifølge Lucy Vittrup faktisk vist, at eksklusion fra fællesskab lyser op på samme måde i hjernen som smerte.

"Hudsult er også en form for eksklusion. Man mangler at føle sig forbundet til andre mennesker via huden, og som resultat af hudsult kan vi opleve direkte fysisk smerte i kroppen", fortæller hun. At være sammen med andre mennesker og have sociale relationer er et basalt menneskeligt behov, som er afgørende for både vores velvære og overlevelse, og ensomhed har også en række negative konsekvenser: det øger fx risikoen for at dø for tidligt, og det er, ifølge amerikanske studier, lige så farligt som at ryge, være overvægtig eller fysisk inaktiv.

Men at leve alene bliver også mere og mere almindeligt, og 1,6 millioner danskere bor i dag alene. En fast partner er dog ikke garanti for at få hudsulten stillet, understreger Lucy Vittrup, for børn, arbejde og huslige pligter kan hurtigt æde tid og overskud i hverdagen. Derudover lider vi i høj grad også af berøringsangst, mener hun.

"Vi tolker efterhånden enhver fysisk berøring som invitation til sex, og især på arbejdspladserne er det blevet "farligt" at komme for tæt på. Men vi accepterer samtidig, at en stor del af vores sociale liv finder sted på arbejdet, så det er svært at få indfriet længslen efter berøring", siger Lucy Vittrup.

Professionel berøring

Bliver du ikke rørt nok i dit parforhold, din familie eller blandt venner, har du mulighed for at få "professionel berøring". Populært kaldes det for "krammeterapi", men den definition er Lucy Vittrup, der står bag en uddannelse for professionelle cuddlere, ikke vild med.

"Det handler ikke om, at vi skal lære at KRAMME mere. Det handler om mere nuanceret berøring. Cuddling er en måde at opleve nærhed, intimitet og kropslighed under trygge former", siger hun og sammenligner cuddling med at gå til psykolog eller en wellness-behandling.

"Cuddling er fysisk berøring mellem en terapeut og en klient i en professionel ramme. Man er fuldt påklædt, og en del af sessionen består i, at man bliver undervist i både at kunne mærke sine behov og sine grænser og at kunne udtrykke dem" forklarer Lucy Vittrup. Hvis du ikke har lyst til at gå til cuddling for at få stillet din hudsult, har hun dog også mange andre bud på, hvordan du kan få mere omsorgsfuld berøring ind i hverdagen.

Du kan fx tage din veninde under armen, når I sammen går en tur, eller sidde tæt og holde om hinanden, mens I taler. Du kan holde i hånden med din partner, mor, barn eller veninde. Og på arbejdspladsen kan du fx lægge en hånd på din kollegas skulder, mens I diskuterer en opgave. Mulighederne er mange, og det vigtigste er, at berøringen er bevidst og omsorgsfuld, hvis den skal udløse de positive effekter, understreger Lucy Vittrup.

Er du til stede? 

Især arbejdspladsen er dog en udfordrende arena for bekæmpelsen af hudsult, mener Lucy Vittrup, for "me too"-bevægelsen og den voksende frygt for sexchikane har skabt så stor distance mellem os, at hudsulten – og dermed også ensomheden – netop trives mange steder i bedste velgående.

"Jeg siger ikke, at du skal kramme din chef hver dag for at få stillet din hudsult, men vi er nødt til at italesætte det intime rum på arbejdspladsen, så vi kan finde ud af, hvordan vi kan have non-seksuel berøring, uden at der bliver råbt "sexchikane"", mener Lucy Vittrup og fortsætter:

"I det hele taget er vi nødt til at blive mere bevidste om vigtigheden af berøring og tale om det, så vi kan finde en måde at få mere berøring ind i vores liv." Det kræver ifølge psykoterapeuten, at vi lærer at udvide den fysiske berøring også som "sprog" – et fælles sprog for, hvordan vi må røre hinanden, så det ikke drukner i frygt for seksuelle tilnærmelser og magtmisbrug. Det handler ikke bare om at kramme noget mere, understreger hun. Vi skal være bevidste i vores berøringer, vi skal være til stede, og vi skal være nærværende.

"Mere fællesskab giver mindre ensomhed, men ikke hvis det er mekanisk og ligegyldigt fællesskab. Det er ikke nok bare at samle mennesker til et arrangement i samme lokale, man skal også være tilstede i fællesskabet. Når man er ensom, mangler man netop denne connection med andre, og en god måde at genskabe den på er ved bevidst og omsorgsfuld fysisk berøring", siger Lucy Vittrup, der drømmer om, at vi om måske ti år er blevet så gode til at italesætte vores længsel efter berøring, at det ikke længere er et tabu, og der ikke længere er behov for professionelle cuddlere.

"Mere fysisk berøring kan lindre vores hudsult og være én af de vigtigste løsninger på ensomhed – og stress og depression. Men vi skal blive meget mere bevidste om at bruge den fysiske berøring til at være mere til stede og nærværende med hinanden for at styrke fællesskabet og følelsen af at høre til", lyder Lucy Vittrups opfordring.