Disse 5 sundhedstrends, skal vi ikke hoppe på i 2026 - ifølge eksperten

Der dukker ofte forskellige sundhedsråd op, når vi scroller løs på de sociale medier, eller læser de seneste nyheder på nyhedsmedierne. Sundhedsekspert Morten Elsøe har især et råd til, hvordan vi kan navigere sikkert rundt i sundhedsjunglen. 

– Én tommelfingerregel kunne være: tro aldrig på en påstand uden dokumentation. Sociale medier flyder med korte klip med personer, der siger, at “Et studie har vist…”. Men ofte henviser de ikke til studiet, og i langt de fleste tilfælde findes studiet ikke, eller også viser studiet noget helt andet, end de påstår, forklarer Morten Elsøe til alt.dk.

LÆS OGSÅ

Philip er læge: Det ville jeg ønske, kvinder vidste om overgangsalder

Praktiserende læge Philip Vensby møder mange kvinder i sin praksis, som kommer med symptomer, der kan tyde på, at de nærmer sig overgangsalderen. Han har udarbejdet en liste med gode råd til, hvad du kan gøre, inden du sidder overfor lægen, så du kan få den allerbedste hjælp.

– Desværre er det enormt svært at forholde sig kritisk. Ikke mindst når folk har fine titler eller bare lyder enormt troværdige. 

Derfor er det ifølge Morten Elsøe det mest effektive, du kan gøre, faktisk at undgå at blive eksponeret. 

– Lad telefonen ligge eller påvirk dit feed til kun at vise sjove klip og kattevideoer  – og tænk så i stedet over, hvad folk har gjort i årtier med god effekt. De fleste finder hurtigt frem til, at det nok stadig er en god idé at bevæge sig hver dag, prioritere sin søvn, kvitte smøgerne og skære ned på alkoholen, hvis det er en del af ens liv, og så spise godt med frisk frugt og grønt, fuldkorn og fisk eller andre proteinkilder. Derfra handler det om at fokusere på, hvordan du gør de ting nemmest for dig selv – fx ved at skabe nye rutiner og vaner.

LÆS OGSÅ

Stigning i brugen af vægttabs-medicin blandt nybagte mødre: ’Det er synd, at kroppen skal fylde så meget’

Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser en markant stigning i brugen af vægttabsmedicin hos nybagte mødre. Meget peger på, at det skyldes en ny tendens, hvor kvinderne skal have deres kroppe hurtigt tilbage igen, til hvad den var inden graviditeten – og det er et pres, Matilde Trobeck genkender.

Her er de fem sundhedstrends, som Morten Elsøe anbefaler, at vi ikke skal hoppe på i 2026.

1. Elektrolytter

– Elektrolytter er mineraler såsom natrium, kalium, calcium og magnesium, som får en elektrisk ladning, når de opløses i vand. Vi får dem allerede fra maden, men tilskud af elektrolytter er rykket fra sportens verden ind i hverdagen som et af tidens meget populære produkter til sundhedsoptimering. Flere forbrugere tager dem, fordi de har hørt, at det hjælper til bedre “hydrering” og mere stabil energi i hverdagen – særligt i forbindelse med træning, varme eller travle perioder.

– Lige nu tror mange, at det er sundhedsfremmende at tilføre elektrolytter til deres vand, men det er der intet belæg for. I praksis betyder det blot, at man drikker en form for saltvand. Og da vi i forvejen spiser alt for meget salt, hvilket øger blodtrykket og risikoen for hjertekarsygdom, er det en af de mere absurde helsetrends.

– Stort set ingen mennesker har brug for eller gavn af tilskud af elektrolytter. Hverken i hverdagen eller i forbindelse med træning. Vi får nemlig rigeligt i kosten  – især af den elektrolyt, der spiller den største rolle for vores væskebalance: natrium. Det er nemlig den ene halvdel af helt almindeligt salt, som vi faktisk får alt for meget af allerede. Anbefalingen er, at vi skal holde os under fem til seks gram. og der er evidens for, at det er sundhedsfremmende at komme under tre gram dagligt  – men danske mænd spiser i gennemsnit 10 til 11 gram salt dagligt.

LÆS OGSÅ

Trine Gadeberg: "Jeg har valgt, at sygdommen ikke skal overskygge mit liv"

Overgangsalderen kom pludseligt for Trine Gadeberg, da sorgen ramte hende efter hendes mors uventede død. Men udover hedeture og søvnløse nætter blev hun også ramt af en autoimmun sygdom, der har vendt op og ned på hendes hverdag. Nu taler hun for første gang om den for at bryde tabuet og overvinde skammen.

– Fortællingen om, at vi “hydrerer” kroppen bedre, hvis vi tager tilskud af elektrolytter, og at det forbedrer vores ydeevne på forskellige måder, passer ikke. Kun i ganske specifikke, ekstreme situationer giver tilskud af elektrolytter mening. Og det er, hvis du træner hårdt i flere timer, sveder virkelig meget, dit sved er usædvanligt salt, og du drikker meget store mængder vand for at modvirke væsketab. 

– Det kan også være, hvis du deltager i fx crossfit-konkurrencer, hvor der er flere heats – men selv her giver det mindst lige så meget mening at spise almindelig mad med salt og kulhydrater i og drikke vand. Og så kan man selvfølgelig have nogle ekstreme spisevaner, der gør, at man stort set ikke får salt. Men det kan man så lige så godt tilsætte maden i stedet for at bruge penge på tilskud til vandet.

2. Alle produkter, der lover at "detoxe" eller "udrense" din krop

– Hele idéen om, at vi har behov for at indtage noget bestemt for at “detoxe” eller “udrense” kroppen, er opdigtet. Det er blevet til en multi milliard-industri, der formentlig trives, fordi mange har fået installeret en generel forestilling om, at vi ophober toksiner, og at kroppen ikke er i stand til at udskille “affaldsstoffer”. 

LÆS OGSÅ

Populært kosttilskud kan være farligt – i værste fald kræver det et nyt organ

Ifølge ekspert er dette et kosttilskud, du skal være varsom med at tage.

– I virkeligheden er det blandt andet det, vores lever gør, døgnet rundt. Spørger man producenter af diverse detox-produkter, hvad det er for affaldsstoffer og toksiner, deres produkt skulle “udrense”, får man typisk ikke noget svar. Det står heller ikke på deres produktsider. Og det er der en grund til: De ved det ikke – eller også ved de, at deres produkter ikke har nogen udrensende effekt.

3. Fastekure

– Fastekure er diæter, hvor den eneste regel er, at antallet af timer, hvor man må spise - kaldet spisevinduet - er begrænset. Det kan fx være 16:8-tilgangen, hvor man faster 16 timer i døgnet og samler alle dagens måltider i et otte-timers vindue, f.eks fra 12 til 18. Eller endagsfaste, hvor man helt undlader at spise én dag om ugen. 

– Mange overvejer fastekure, fordi de har hørt, at det er virkelig sundt for kroppen, og at det er en mere effektiv måde at tabe sig på end andre kure, blandt andet fordi det dæmper sult. Men det er der intet, der tyder på. 

LÆS OGSÅ

Maja blev kaldt tyk og fed - i virkeligheden levede hun med en skjult sygdom

Maja Aagaard har lige siden puberteten kæmpet med vægten - og lige meget, hvor meget hun trænede og sultede sig selv, hjalp det ikke . Først mange år senere fandt hun ud af, at hun lider af sygdommen lipødem.

– Alle sundhedsfordele ved fastekure ser ud til at kunne forklares med det vægttab, som mange opnår, mens de er på kuren. Og videnskabelige studier, der direkte sammenligner fastekure med andre diæter, finder desuden ingen forskel på vægttab  – eller på andre sundhedseffekter. Hvis du trives med at vente med at spise til kl. 12, så kan du sagtens gøre sådan. Men der er intet magisk ved det.

4. Carnivore-diæten

– Carnivore-diæten er en kostretning, hvor man udelukkende eller næsten udelukkende spiser animalske produkter  – altså kød, fisk, æg, eventuelt mælkeprodukter og animalske fedtstoffer. Frugt, grønt, kornprodukter, bælgfrugter, nødder, frø og kerner er altså helt udelukket. Diæten er en ekstrem variant af low-carb/højprotein-tilgange og bygger på ideen om, at kroppen fungerer optimalt på en rent animalsk kost, og at vegetabilske fødevarer er gift for kroppen.

LÆS OGSÅ

Boost dit lymfesystem: Simple øvelser kan afhjælpe træthed, stivhed og hævede ben

Føler du dig træt og hævet? Det kan skyldes, at dit lymfesystem har brug for lidt ekstra pleje. Yogalærer Milla Floryd deler tips til, hvad du kan gøre for at støtte dit lymfesystem, og så tilbyder hun tre enkle øvelser, der vil booste din lymfestrøm og give dig mere energi.

– Fortalere for diæten bruger især personlige oplevelser som argument for, at den virker. Ifølge dem virker den mod alt fra fordøjelsesproblemer til autoimmune sygdomme, og giver mere stabil energi og mentalt fokus.

– Diæten kan også sagtens føles godt nu og her, især hvis man har irritabel tyktarm og reagerer kraftigt på forskellige kostfibre. Dem får man nemlig ingen af på carnivore-diæten. Men spiser man sådan i længere tid, er det med stor sandsynlighed skadeligt på sigt: det kan øge risikoen for kræft i tyk- og endetarm markant, og hvis man samtidig spiser store mængder animalsk fedt, vil det formentlig øge kolesteroltallet, føre til åreforkalkninger og øge risikoen for hjertekarsygdomme. 

– Flere af de store fortalere for Carnivore-diæten har faktisk delt deres blodprøveresultater, der viser, at de netop har voldsomt forhøjet kolesterol som direkte følge af deres ekstreme kostvaner. De har endda udviklet prædiabetes eller decideret type 2 diabetes, selvom de er slanke og ikke spiser kulhydrater, formentlig både fordi de mangler de positive effekter af frugt, grønt og fuldkorn, og fordi de spiser store mængder mættet fedt. 

5. Frygt for almindelige blodsukkerudsving

– Der florerer mange påstande om, at selv små udsving i blodsukkeret bør undgås. Det sker på trods af, at blodsukkeret helt naturligt stiger og falder i løbet af dagen som en del af kroppens normale funktion. Tendensen afspejler en stigende optagethed af at overvåge og styre blodsukkeret, også når variationerne ligger inden for det helt almindelige.

LÆS OGSÅ

Forsker afslører: Sådan taber du dig med kroppens egen Wegovy

Vægttabsmedicinen Wegovy er for mange blevet en gamechanger. Men hvad nu hvis vi fortæller dig, at det faktisk "bare" er en efterligning af et hormon, din krop selv kan producere? Og at du, igennem din kost, kan øge produktionen af hormonet? Bliv meget klogere på det her, hvor lægemiddelforsker Anette Sams deler sin viden om kroppens særlige hormon og dets sunde bonusser.

– Frygt for blodsukkerstigninger kan få os til at undgå frugt og fuldkornsprodukter - to kategorier af fødevarer, der konsekvent er forbundet med et sundere og længere liv. Og så skaber det en fuldstændigt unødig frygt for noget helt normalt og ufarligt, som igen kan få mange til at være enormt optagede af at holde øje med blodsukkeret. 

– Vi skal huske, at hver gang vi bruger mere tid og fokus på én ting, så tager vi det fra noget andet - fx fra nærvær med vores nærmeste, hyggestunder eller andre meningsfulde oplevelser.

Detox dit feed

Sundhedsdebattør og ernæringsformidler Morten Elsøe og vært Sarah Grünewald er aktuelle i en ny podcast "Detox dit feed". Sociale medier bugner af selvudnævnte eksperter, modsatrettede anbefalinger og bombastiske løfter. For mange bliver jagten på et sundere liv kortvarig, fordi rådene er urealistiske eller direkte misvisende, og det bliver sværere og sværere at gennemskue, hvad der er reel viden, og hvad der bare er velproducerede påstande. 

Hver uge de ned i et viralt sundhedsklip og undersøger, hvad der faktisk er op og ned. 

Lyt med via linket her: podimo.dk/detoxditfeed