-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Johanne er træt af én ting ved holdtræning: ”Kan kvinder kun træne for at blive tyndere?”
Johanne Lilleøre-Vester er træt af holdtræninger, der fokuserer på, hvordan kroppen ser ud. Hun synes, det fjerner fokus fra den langt vigtigere grund, der er til at træne: At vi bliver sundere.
En gang imellem deltager jeg på et hold i mit lokale fitnesscenter, der fast består af både styrke- og konditionstræning.
En anden ting, jeg også oplever som en fast del af holdet, er en bestemt type af kommentarer.
”Så kan vi spise fredagsslik med god samvittighed.”
”Så har vi fortjent at slappe af, når vi kommer hjem.”
Normalt slår jeg det hen, fordi jeg som udgangspunkt ikke synes, jeg skal gøre mig fortjent til hverken mad eller afslapning.
Men én kommentar ramte for alvor noget i mig.
”Den her øvelse går lige i pølsen, og den er der ingen, der kan lide.”
Jeg har siden glemt, hvilken øvelse det handlede om, men jeg kan tydeligt huske det blik, jeg på et splitsekund sendte mod det sted på min egen krop, hvor den såkaldte pølse befinder sig.
Og udover at skønhed er subjektiv, og at det er helt naturligt for kvinder at have fedt hen over livmoderen, er der én grund til, at jeg blev så harm.
Jeg synes, det forstærker en ærgerlig tendens, når det kommer til kvinder og træning. Nemlig at træningen blot er et redskab til at blive tyndere.
For nylig er spinning også blevet en del af min træningsrutine. I den holdsal er der betydeligt flere mænd, ligesom mange af instruktørerne også er det. Og når timen bliver særligt hård, er fokus altid på noget, kroppen kan. At vi kan køre lidt hurtigere, træde lidt hårdere og give lidt ekstra. Jeg kan ikke huske en eneste gang, hvor kroppens visuelle udtryk har været i fokus. Det handler altid om styrke og udholdenhed.
Men når jeg deltager på de her hold, som primært består af kvinder, føles det, som om det er noget andet, der er i fokus. Som om vi kvinder kun skal træne for at blive tyndere?
Og jeg siger slet ikke, at det ikke er eller må være en del af grunden til, at man træner. Jeg drømmer selv om at se ud på en bestemt måde, og når jeg kigger rundt i holdsalen, er det naivt at tænke, at alle andre ikke gør det samme.
Det er slet ikke det, jeg ser som et problem, eller som jeg vil have, at nogen skal have dårlig samvittighed over. Det er helt naturligt.
Det, der gør mig rasende, som jeg ligger der på træningsmåtten og får at vide, at ingen kan lide min pølse, er, at instruktøren med den kommentar er med til at fastslå, at det er grunden til, at vi er der.
For der er også en anden – i det store billede langt vigtigere – grund.
Sundhed. Vi vil gerne gøre noget godt for os selv og vores krop på en måde, der rækker ud over det visuelle. Og der ville jeg bare ønske, at en instruktør bakkede op om, at det er det vigtigste.
At vi bliver stærkere, eller at vi forbedrer vores kondition. At vores hjerter kan blive ved med at pumpe, eller at vi er stærke nok til at bære os selv, når vi bliver gamle.
Tanker om pølser, deller eller løs hud lever allerede hos de fleste af os – særligt når vi står i tætsiddende træningstøj foran væg-til-væg spejle.
Så i stedet for at bekræfte os i, at vores krop er noget, der skal fikses, burde en instruktør måske bare minde os om alle de andre – meget bedre – grunde, der er til at træne?