Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

hvad gør stress ved kroppen
Foto: Alamy

hvad gør stress ved kroppen

Hvad sker der i kroppen, når du har for travlt?

Vi ved det godt. Stress er ikke godt for os, og vi skal sørge for at trække stikket ud og geare ned indimellem. Men hvad er det egentlig, travlhed og stress gør ved os? Hvad sker der i hovedet? I kroppen? Få svaret her.

Hvad sker der…
…hvis du stresser for at nå på job til tiden?
Den stress, du oplever, når du har travlt f.eks. om morgenen, kalder man akut opstået stress. Den er ikke rar, mens den står på, men den er ikke farlig og påvirker dig ikke ud over det, du føler her og nu. Stress er først farlig og sygdomsfremkaldende, hvis du bliver udsat for den over flere måneder.

… med dit velvære?

Stress kan give spændinger i nakke, skuldre, kæbe og ansigt, og har du i forvejen smerter i bevægeapparatet, kan de blive forværret. Hovedpine og migræne, ondt i maven, problemer med fordøjelsen og kvalme er også klassiske følger af stress ligesom umotiverede svedeture eller kulderystelser. Lider du af astma eller diabetes, kan stress også have en negativ eekt.

… med din søvn?
Stress øger kroppens adrenalinniveau. Det sætter den i alarmberedskab og gør det svært for dig at falde i søvn og at sove ordentligt. Er du stresset, sover du let, du vågner ofte, og selv i søvnen er dit hoved på overarbejde. Måske har du også tendens til at gå sent i seng for at nå det, du føler dig bagud med. Du drikker måske også mere kae og spiser flere søde sager. Alt sammen er det med til at gøre dig uoplagt og mindre klar i hovedet. Gå i stedet tidligere i seng senest kl. 22, og få ekstra søvn. Det har kroppen og hovedet hårdt brug for, når den er udsat for stress.

SE OGSÅ: Se hvordan du sover dig hurtigere, stærkere og skarpere

… med dit humør?
Din sindstilstand lider voldsomt under stress. Måske opdager du ikke selv, hvor meget den ændrer sig, før det står meget skidt til, men dine omgivelser vil sikkert bemærke, at dit humør svinger og kan være i bund i længere tid uden en umiddelbar forklaring. De vil undre sig over, at du er mere irritabel, utålmodig og brokkende. De oplever, at du uden varsel kan hidse dig op. Måske er det også sværere for dig at håndtere kritik, og der skal mindre til, at du knækker sammen og græder.

… med appetit og vægt?

Stress forstyrrer produktionen af de appetitregulerende hormoner og stofskiftet. Stress påvirker f.eks. fedtcellernes produktion af det appetithæmmende hormon leptin. Personer med en vis fedtpolstring på sidebenene kan derfor opleve, at de spiser mere og bliver tykkere under en stresset periode. Denne slags „stress-fedt” har en tendens til især at sætte sig omkring maven, hvilket er skadeligt for de indre organer.

… med dine kostvaner?

Typisk bliver dine måltider mere uregelmæssige og usunde, når du har travlt, og det kan i sig selv også være med til at hive vægten opad.

SE OGSÅ: Sådan spiser du dig gravid

… med din mulighed for at blive gravid?

Stress nedsætter produktionen af kønshormoner. Det kan derfor skabe rod i din cyklus og påvirke din fertilitet negativt. Arbejder du på at blive gravid, er det derfor en god ide at få bugt med permanent eller længerevarende stress. … med din sexlyst? Når du er stresset, producerer kroppen mere kortisol. Det påvirker hormonerne, der styrer din sexlyst, så den bliver mindre eller måske helt forsvinder.

… med dit sociale liv?

Stress betyder, at du kan have svært ved at finde tid og overskud til at være sammen med dine venner og familie. Det sociale samvær, der ellers giver dig energi og glæde, nedprioriterer du  selv om det i praksis måske gør dig endnu mere modløs. Dine omgivelser vil ofte være de første, der ser, at du er stresset. Lyt derfor til dem.

... med dit helbred på sigt?

På langt sigt kan stress være meget skadeligt, bl.a. øget risiko for udvikling af hjerte-kar-sygdomme, blodprop i hjertet og forhøjet blodtryk samt for blodprop og blødning i hjernen. Har du en kronisk sygdom, f.eks. diabetes, kan den også forværres, ligesom stress kan udløse sygdomme, du er disponeret for. Om der også er en sammenhæng mellem stress og udvikling af visse kræftformer, Parkinson og Alzheimers undersøges fortsat, men kan ikke afvises.

SE OGSÅ: 10 ting om restitution: Derfor skal du huske at hvile


… hvis du dulmer stress med cigaretter & alkohol?

Både alkohol og cigaretter kan umiddelbart virke dulmende på stress  men det er lidt som at tisse i bukserne. Nikotinen i tobakken gør mange dårlige ting ved din krop, bl.a. øger den adrenalinniveau, hjertets slagfrekvens og blodtrykket. Alkohol i moderat mængder kan have en umiddelbar beroligende e?ekt. Det kan hjælpe dig til at falde i søvn, men det skader til gengæld den søvn, du får. Du når ikke den dybe søvn, vågner flere gange og sover kortere tid. Alkohol forstærker dermed stressens skadelige virkning på din søvnkvalitet.

… med dit stressniveau, hvis du mediterer? I gennemsnit kommer halvdelen af den stress, vi oplever, fra vores egne tanker. Den anden halvdel kommer fra ydre ting. Mindfulness handler om at få styr på sine tanker. Får du det, kan du fjerne halvdelen af din stress. Den sidste del kan du derefter lettere håndtere.

… med dit stressniveau, hvis du dyrker motion?

Motion er godt både til at bekæmpe stress og til at holde det fra døren. Regelmæssig træning vil i sig selv give dig et øget fysisk velvære og få dig til at sove bedre om natten, hvilket gavner dig i kampen mod stress. Motion sænker dit kolesterolniveau, regulerer dit blodsukker, er med til at få kroppen i balance og gøre den mere modstandsdygtig.

… med risikoen for stress, hvis du er i god form?

Er du i god fysisk form, vil din krop ikke reagere så voldsomt på stress som en fysisk svagere krop. Du vil producere færre stresshormoner, og din puls og dit blodtryk vil stige mindre, når du bliver udsat for stress. De gavnlige e?ekter får du primært af dynamisk træning, der forbedrer din kondition. Det kræver, at du træner mellem 3 og 4 timer ugentligt, hvor du arbejder omkring 70 % af din maksimale puls.

SE OGSÅ: 17 myter om din træning

… hvis du træner for meget, når du er stresset?

Motion har en gavnlig e?ekt på stress, men du skal ikke overdrive med flere timers hård træning hver dag, hvis du er stresset. Det vil have den stik modsatte e?ekt på kroppen, dit velbefindende og stressen.

5 tips om stress & sygemelding
1. TRÆK STIKKET UD. Er filmen knækket eller tæt på at gøre det, er det vigtigt, at du tager en pause. Du skal gøre det, selv om timingen føles „ubelejlig”.
2. GØR DET FULDT UD. Har du arbejdsrelateret stress, nytter det ikke, at du tjekker mails og telefon. Lad alt ligge, og naviger uden om stress på alle fronter – ellers kommer du bare dybere ned i det sorte hul.
3. HOLD KONTAKT. Hvis du er sygemeldt, er det dog en god ide at bevare en vis kontakt til din arbejdsplads igennem hele forløbet. Det gør det lettere at komme tilbage, når du er klar til det.
4. MÆRK EFTER. Når du skal tilbage efter en stresssygemelding, er timingen vigtig. Vender du tilbage, før du er parat, risikerer du et tilbagefald. Omvendt er det lettere, jo hurtigere det sker.
5. TAG DET ROLIGT. Du kan ikke starte op i det tempo, du forlod jobbet i. Mærk, lyt – og vær åben omkring din situation over for chef og kolleger. Så er chancerne for et stressfrit comeback størst.

SE OGSÅ: Fokus på immunforsvar: Kan du spise dig til nul sygedage?

SE OGSÅ: 10 myter om sukker: Hvad er sandt & falsk?

Eksperterne

Bo Netterstrøm. Læge, lic.med. og dr.med. Speciallæge i arbejds- og samfundsmedicin, seniorforsker, medstifter af Stresscentret Kalmia og forfatter til flere bøger om stress.
Bjarne Toftegård. Leder af virksomheden Forebyg Stress, et af landets største stressfirmaer. Senior stresscoach, underviser på Stresscoachuddannelsen og forfatter til flere stressbøger.
Se, hvad vi ellers skriver om: Stress og Sund livsstil