"Jeg kan godt forsørge den gamle mand, det vil jeg gerne”

– Hvad f… er det egentlig, at jeg skal bruges til?

Det spørgsmål stillede Iben Hjejle for nylig sine to ældste og bedste veninder, som hun har kendt, siden hun var teenager. Fordi:

– Jeg sad i et af de her smukke hjem, hvor alting er helt i orden. Hvor der er de rigtige møbler, det hele passer sammen, og der er styr på kagen og maden. Og så sagde jeg: „Jeg kommer for sent til fødselsdagen, jeg har glemt at købe gave, jeg stikker altid børnene penge, for når jeg endelig kommer i tanke om, hvad de hedder, så har jeg glemt, hvor gamle de er. Jeg kan så godt lide dem, men jeg synes simpelthen, at jeg er sådan et dårligt menneske, når jeg ikke kan det dér, som I kan, med at samle folk og hylde dem for det rigtige”.

– Og jeg fortsatte: „Jeg føler sådan et mindreværd, når jeg ikke kan finde ud af at smække en lagkage med marengs sammen, men må ringe til min steddatter på 16 år og bede hende om det og så hele tiden er bange for, om det er godt nok, når folk kommer”.

Så kikkede mine veninder på mig og sagde: „Prøv at høre – det er overhovedet ikke det, du skal bruges til. Vi ved, at du kommer, uanset hvornår vi ringer og siger „Nogen truer mig på livet, min mand har fundet en anden, mine børn er dødsenssyge, eller jeg skal have skiftet et dæk på bilen”. Så kommer du og gør noget, og du stopper ikke, før at det er ordnet. Fordi du elsker os, og fordi du er vores vagthund og pitbull og klovn. Og alene dét, at du siger de her ting, er simpelthen så sjovt, at vi kommer til at grine og får boostet vores immunforsvar. Dét er det, du skal bruges til”.

– Det var en kæmpe øjenåbner for mig.

Mød lige Iben Hjejle. Det her fine, spøjse og intense væsen, der i løbet af en samtale bevæger sig ubesværet mellem sprød selvindsigt, snusfornuftig husmandslogik og crazy-komiske pointer, der bliver fyret af med høj, hæs latter og perfekt timing. Det er ikke uden grund, at Iben Hjejle i en årrække har lavet comedy med de bedste herhjemme, bl.a. eksmanden Casper Christensen. Hun har virkelig veludviklede funny bones.

Men hun har i lige så høj grad evnen til at gå i dybden med det menneskelige sind. Til at gå ned i „kælderen” og hente de mindre pæne og polerede sider op og vise dem frem. Jalousien, misundelsen, begæret og grådigheden, for eksempel. Som vi også alle sammen indeholder – side om side med det ædle, noble og renfærdige.

– Det er altid sådan en lettelse, når nogen tør vise de flove og grimme sider og bare sige: „Jeg bliver simpelthen så misundelig over, at I er så sindssygt rige og har to pæne børn, det gør mig vred og ked af det.” Det er befriende. Og modigt. Og som skuespiller er det min fremmeste pligt at hente det frem fra mørket, så vi kan se, at vi ikke er alene.

I den seneste tid er hun også begyndt at se nærmere på sine egne „kælderrum”. Alt det, som „man” måske nok kan og gør – men som Iben Hjejle, 43 år, ikke nødvendigvis behøver at mestre. Det handler grundlæggende om at indrette sig. I sin bolig, med sin familie, i sit kærlighedsliv og med sig selv. Så man kan være netop dét – mest muligt sig selv.

Jeg gider ikke stræbe efter det perfekte hjem

Første halvdel af 2014 har Iben Hjejle boet i Århus. For at indspille de ti nye afsnit af krimiserien „Dicte”, hvis anden sæson starter på TV 2 den 24. september. Hun har hovedrollen i serien, som er baseret på Elsebeth Egholms bestsellerromaner, og har visse fællestræk med den intense og lidt maniske kriminalreporter, siger hun.

– Hun er jo skilt ligesom mig og har en teenagedatter, hvor jeg har min teenagesøn på 16 år og mine to stedbørn, Caspers børn, som nu er 14 og 16 år. Og så er hun modig og stærk, og det er altid interessant at spille sådan en rolle.

– Hvad vil mod for dig?

– At turde satse og vælge noget til, uanset hvad det må medføre. Men også at vælge noget fra. Og sige fra. Og at sige, hvad man tænker – når man tænker det. Som forælder synes jeg, at Dicte begår den fejl at begynde at råbe op om alt muligt, som måske er lige rigeligt meget information for hendes datter. Men på sin vis er det jo modigt at sige: „Jeg vil ikke ha’, at du flytter hjemmefra, så bliver jeg ensom. Og jeg er bange. Jeg føler mig forkert og gammel, hvis du ikke er her”.

– Ikke så smart at sige til sit barn, men hun gør det, og det er sjovt at spille en karakter, der gør sådan noget. Som ikke har det filter. Som åbner lemmen til kælderen og siger det, man ikke må. Men som vi jo alle sammen tænker og føler indimellem.

– Hvad har du selv fundet i din „kælder” for nylig?

– Jamen, faktisk flere ting. Bl.a. at det simpelthen ikke interesserer mig at indrette et hjem. Jeg kan ikke finde ud af det, og det er det kedeligste, jeg ved. Jeg kan godt lide min lejlighed og alle mine ting, men det er en underlig marskandiserbutik, og hvis jeg overhovedet kommer ind i en møbelforretning, vil jeg øjeblikkeligt forelske mig i den skriggule plastikstol, som så ender sammen med et eller andet underligt rokokomøblement.

– Der er rigtig mange kvinder i min generation, som er enormt gode til at indrette og skabe et „hjem” og kan det til perfektion, og jeg har brugt så mange kræfter på at halse bagefter, men nu gider jeg simpelthen ikke mere. Det er en kæmpe lettelse at erkende det og sige det højt. Fordi jeg i så mange år troede, at jeg skulle skaffe sådan nogle rammer til mig selv og mine mennesker – et hus og et sommerhus – for at det var „rigtigt”. Det var utroligt stressende.

– Det er gået op for mig, at det slet ikke er det, jeg har brug for. Jeg har bare brug for at have mine mennesker omkring mig og hygge mig med dem. Min familie og mine venner. Jeg vil gerne kunne samle de nærmeste, hvilket så tit løber op i 25 mennesker, men jeg har heldigvis en meget stor lejelejlighed. Hvor det vigtigste møbel er mit klæd-ud-skab med tøj, ting og klovnenæser, jeg har samlet, helt fra jeg var barn. Du kan blive alt fra bjørn til tyrolerpige. Perfekt, når man passer andres børn. Man åbner bare skabet, og så henter man chips og cola og alt det andet, de ikke må få derhjemme…

Og den slags, man heller ikke siger højt.

SE OGSÅ: Denne mand betyder alt for Iben Hjejle

Se, hvor dygtig jeg er!

Iben Hjejle lever reelt temmelig sundt. Hun fik nogle gode redskaber i forhold til kost og træning, da hun for fem år siden tog en såkaldt bootcamp hos personlig træner Lotte Arndal. Her træner hun stadig styrketræning og funktionel træning to til tre gange om ugen, og kosten er generelt skruet sammen omkring masser af proteiner, grønsager og sunde fedtstoffer. Især nu, hvor hun er opsat på at være i god fysisk form til to teaterforestillinger på først Bellevue og derefter Betty Nansen Teatret her i efteråret og vinteren. To drømmeopgaver, siger hun.

– Det var også sådan en ting fra „kælderen”, som handlede om at kikke derned og sige: „Det dér, det vil jeg ha’. Jeg vil simpelthen spille teater sammen med nogle bestemte mennesker”. Og så ikke være for fin til at række ud og sige: „Jeg vil være med i legen, se, hvor dygtig jeg er. Se mig”.

Basen er derfor igen København, hvor Iben Hjejle bor midt i byen sammen med sin søn og sin far på 73 år. Et valg, hun traf for godt et år siden, da muligheden pludselig var der.

– Jeg havde stedet og pengene og tænkte: „Jeg kan godt forsørge den gamle mand, det vil jeg gerne”.

Vi har en lidt underlig tradition i min familie – vi bor sammen. Da jeg var teenager, boede min mormor også hjemme hos os. Min stedfar bor stadig i vores barndomshjem med mine søstre ovenpå. Og min far og jeg har også boet i kollektiv sammen, da jeg var meget ung.

– Det har altid været min drøm at bo sammen med min familie – jeg kan enormt godt lide dem. Og jeg vil godt indrømme, at det også handler om at vise min søn, at man godt kan passe på sine gamle. Jeg har tre søstre og en stor skøn familie, som godt kan finde plads i deres hjerter til at passe på mig, men det er klart, at han er den nærmeste.

– Så jeg spurgte min far: „Kunne du tænke dig at flytte i kollektiv med William og mig?” Ja, dét ku’ han! Og det er så hyggeligt. Og de rotter sig sammen. Jeg bor jo sammen med to mænd, så der er en hel del råben om, hvorvidt brættet skal være slået op eller ned.

SE OGSÅ: Hvad betyder familie for dig?

Man kan godt elske et menneske – OG være sig selv

– Hvad tænker du om kærlighed i dag – hvad er vigtigt for dig?

– Jeg tror på, at man godt kan elske et menneske og være i et parforhold sammen, uden at det er den helt klassiske opstilling. At det helt grundlæggende er vigtigt at kunne få lov til at være i fred og at få lov til at være nøjagtig den, man er. Som man kun er, når man er helt sig selv. Når der ikke er børn, forældre og kæreste omkring en. Det får man sjældent lov til i et parforhold, og man giver det heller ikke selv den plads til den anden, selv om det måske er det, der er allermest brug for. I dag er jeg et sted, hvor jeg tænker, at kærlighed nok faktisk ikke bliver mindre af, at man giver hinanden plads. Tværtimod.

At være sig selv – og opdage hvad dét egentlig er – optager Iben Hjejle. Det sætter fri at indse, at man ikke behøver at være sådan, som man har været. Og troede, at man skulle være, siger hun.

– Jeg fik den største ros for nylig, da en af mine venner sagde: „Det er så sjovt med dig, Iben – for du skammer dig ikke”. „Gud, det synes jeg da nok, at jeg gør”, tænkte jeg først, men så kunne jeg godt se, at nej … det gør jeg måske ikke helt på samme måde, som andre mennesker. Sådan i gængs forstand. Og så blev jeg simpelthen så glad og lykkelig. Fordi jeg egentlig synes, at det er modigt af mig. Og fordi jeg blev set helt rigtigt lige dér.

– Det er jo en af de mest vidunderlige overraskelser, man kan få i sit liv – når nogen har set en. Det kan være i forbindelse med arbejde, familie eller kærlighed, hvor man pludselig mærker: „Du så mig rigtigt der – som jeg virkelig er – og du løb ikke skrigende væk. Du blev måske endda glad eller syntes, at det, som du så, var flot…

MINE FEM DOVNE TIP TIL MERE SUNDHED

1. Skift franskbrød ud med rugbrød. Det er stadig brød, og det smager godt.

2. Glæd dig, når du har glemt noget i supermarkedet. Så må du nemlig gå igen. Gå, alt hvad du kan.

3. Dyrk den frie dans. For nedrullede gardiner, hvis dine børn har det svært pinligt med det. Jeg tager mig gerne en „abedans”. Man får pulsen op.

4. Kys kalorierne væk. Snav alt, hvad du overhovedet kan. Kan ikke anbefales nok.

5. Slå dig sammen med venner, og træk på det, de kan. Du kender garanteret mindst én, der har styr på intervaltræning eller pilatesbold eller sunde fedtstoffer. Brug og lær af hinanden.

LÆS OGSÅ: Emmelie de Forest: "Min kæreste reddede mig på målstregen"