Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Mindfulness - godt eller skidt?
Foto: Plain picture

Mindfulness - kan det gøre os sundere eller ej?

Får du ikke mediteret eller dyrket mindfulness, så går det nok alligevel. Virkningen af alt det, du har dårlig samvittighed over ikke at nå, er måske overvurderet og nogle gange ligefrem skadelig, fortæller eksperter.

Vi sidder i skrædderstilling. Vi trækker vejret helt ned i maven. Vi koncentrerer os om åndedrættet. Og vi lader tankerne passere (vi prøver i hvert fald på det). Målet er indre ro og balance i en kaotisk verden, der af og til går alt for hurtigt. Og det er der da heller ikke noget galt med. Mindfulness kan nemlig være en udmærket metode, når det gælder om at komme ned i gear efter en travl dag med møder, mails og madindkøb. Men det er ikke vejen til evig lykke og velvære, forklarer hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær, der har forsket i mindfulness og meditation.

– Mindfulness og meditation er gode redskaber – du kan f.eks. bruge det til lige at trække stikket ud i frokostpausen, hvis du har en hektisk dag på arbejde. Men de fleste sygelige tilstande kan ikke behandles med mindfulness og meditation, siger han og fortæller, at det bl.a. har været fremme, at mindfulness kan nedsætte forhøjet blodtryk, hvilket da også stemmer, men kun på kort sigt. For når meditationen er overstået, vil blodtrykket atter stige til samme niveau som før.

 

"Mindfulness kan heller ikke stå alene, når det kommer til at behandle f.eks. stress."

 

– Mindfulness kan heller ikke stå alene, når det kommer til at behandle f.eks. stress. Fagligt set svarer det til at bygge et helt hus med en hammer. Du kan komme langt med en hammer, men du er nødt til at have andre redskaber også. Hvis du er syg, drejer det sig om f.eks. medicin eller terapi, siger han, der bruger begreberne mindfulness og meditation om den samme handling: Når vi på den ene eller anden måde forsøger at finde ind i os selv for at opnå større ro.

LÆS OGSÅ: Sussie: Derfor tager jeg hormoner

For ukritiske over for mindfulness
En af dem, der er meget skeptisk over for den udbredte anvendelse af mindfulness og meditation i dag, når det kommer til behandling af stress, er psykolog med speciale i arbejds- og organisationspsykologi, Einar Baldursson. Han fortæller, at metoden er udviklet til et formål, men nu bliver brugt til et andet.

– Oprindeligt er mindfulness en koncentrations- og bedemetode udviklet af buddhismen, hvilket vil sige, at den har en række tilknyttede praksisser, ligesom den er skabt til at foregå inden for nogle helt bestemte rammer. Men i dag har metoden spredt sig. Man har taget den til sig i de akademiske kredse og psykiatrien, hvor den bliver brugt. Det vil altså sige, at man har taget en metode, der er skabt til et bestemt formål, og nu bruger man den et helt andet sted, siger han, der sammenligner brugen af mindfulness i dag med brugen af ny medicin, der ikke er blevet ordentligt testet. Dermed mener han også, at man indenfor sundhedsverdenen forholder sig for ukritisk til metoden.

 

"Fordi det er en ny metode, er der en tendens til at man kun fokuserer på det gode."

 

– Fordi det er en ny metode, er der en tendens til at man kun fokuserer på det gode og ikke bivirkningerne, siger Einar Baldursson og fortæller, at man indtil videre kun har forsket ganske lidt i de negative aspekter ved den udbredte brug af mindfulness og meditation, men at der er forskning og kliniske erfaringer, der peger på, at nogle mennesker oplever den indadvendte koncentration som angstprovokerende.

– Når du er stresset, bliver du gerne mere ængstelig og oplever en øget grad af frygtsomhed og optagethed af usikkerhed og smerter. Når du så vender blikket ind ad, risikerer du, at de signaler forstærkes, siger han og uddyber:

LÆS OGSÅ: "Jeg tudede allerede, da startskuddet lød"

– Et af målene ved mindfulness er jo, at du skal blive mere opmærksom på kroppens signaler, men da kroppen sender mange signaler, der kan være en fordel i at overhøre, hvad enten maven rumler, eller man har lidt ondt et sted, kan det føre til ubehag og angst, siger han og understreger, at det ikke er noget, der rammer alle, men at det er en risikofaktor, man skal være opmærksom på.

Find årsagen til din stress
Et andet problem ved den udbredte brug af mindfulness i behandlingen af stress er ifølge Einar Baldursson, at man med mindfulness ikke fjerner selv kilden til stress, men kun symptombehandler.

– Hvis du lider af stress, er der behov for, at du bryder med travlheden og går direkte til angreb på selve stressen og får identificeret problemet. Det kan f.eks. være, at det fører til, at du går til din ledelse og får gjort opmærksom på, at du har for mange opgaver. Og hvis det så fører til, at du får løst det problem, vil det være ti gange mere værd, end hvis du forsøger at behandle dine stresssymptomer med mindfulness eller andre metoder, der medfører kortvarig forbedring, siger han og fortæller, hvad risikoen kan være, hvis du forsøger at helbrede stress med mindfulness.

 

"Men du får ikke løst dine problemer. "

 

– Hvis du nøjes med at praktisere mindfulness, når du er ramt af stres, risikerer du, at du bliver fastholdt i din elendighed, og så vil skadesvirkningerne ved stressen langsomt æde sig ind på dig. Det kan godt være, at du kan være afslappet i selve situationen, men du får ikke løst dine problemer.

LÆS OGSÅ: Sådan sover du dig sund, smuk og glad

Vi jagter det perfekte
Men hvorfor er mindfulness og meditation blevet så populært, når det tilsyneladende slet ikke er så godt, som mange af os gik rundt og troede? Psykolog Einar Baldursson har to forklaringer. Den ene handler om vores jagt på det perfekte.

– Før i tiden var det jo sådan, at man enten var syg eller rask. Sådan er det ikke længere. Indenfor de seneste 10-15 år, er der opstået et nyt begreb: sund. Det vil altså sige, at mange af os i dag ikke længere vil nøjedes med at være raske – vi vil være sunde, altså noget mere. Og det ”mere” er jagten nu gået ind på, siger han, der ser den store tilslutning til mindfulnesskurser og meditationsretreats som en del af den jagt.

– Der ligger både en praleværdi i at gøre noget for at være sund, hvad enten det er at praktisere mindfulness eller løbe et maraton. Det er ikke længere nok at stå op og gå på arbejde og tage dig af din familie, du skal også spise sundt, træne og udvikle dine færdigheder, siger han.

Mindfulness kan være en nem løsning
Hans anden forklaring på mindfulness-opblomstringen herhjemme er, at mindfulness kan virke som en nem løsning på livets store problemer.

– Selvom vi godt ved, at der er noget i vores liv, der kunne fungere bedre, ved vi ofte ikke rigtigt, i hvilken retning vi skal gå. Tit ender vi med at løbe hurtigere for at leve op til vores egne og andres forventninger, og dér kan mindfulness være en nem måde at smutte væk fra den ubehagelige virkelighed på, lyder det fra Einar Baldursson.

LÆS OGSÅ: Så nemt booster du viljestyrken

På trods af sin skepsis, mener han dog stadig, at mindfulness har sin berettigelse, når det kommer til behandlingen af stress, men i en mindre målestok, end man ser det i dag.

– Når vi behandler patienter med stress, handler det jo bl.a. om at få dem til at slappe af, og der kan mindfulness bruges som en del af behandlingen, ligesom man f.eks. også kan bruge hypnose, siger han.

Hjerneforsker praktiserer selv mindfulness
Hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær tror, at mindfulnessbølgen med tiden vil trække sig tilbage, men efterlade sig varige spor.

– Lige nu er det meget populært og stort, men det vil lige så stille ebbe ud, hvorefter det vil finde sig egen lille plads. Sådan fungerer det jo. For ti år siden gloede folk åndssvagt på én, hvis man talte om powernaps, for fem år siden blev det så meget hot, og i dag er det ikke noget, der fylder særlig meget, men til gengæld er det blevet helt legitimt. F.eks. er det en del af min egen verden her på hospitalet, hvor der nu er plads til at tage sig en lur på de lange vagter, hvis der er tid til det, siger han, der selv praktiserer mindfulness – på sin helt egen måde.

 

"Det må ikke blive en sovepude, der kommer i vejen for terapi."

 

– Jeg sidder til daglig ved et skrivebord med fire tændte 50-tommerscomputerskærme, og når jeg har behov for det, slukker jeg dem og sætter mig og kigger på en sort skærm eller lukker øjnene og lader tankerne flyde i nogle minutter, fortæller han, der har følgende råd til, hvordan meditation og mindfulness kan være en fornuftig del af ens liv.

– Det må ikke blive en sovepude, der kommer i vejen for terapi eller behandling, men der er ikke noget galt med at sidde i en halv times tid i ro, hvis du har haft en dag, hvor det hele har været lidt for meget.

LÆS OGSÅ: Dit ansigt afslører, hvordan din krop har det

Om eksperterne

Einar Baldursson er psykolog med speciale i arbejdsog organisationspsykologi. Han er ansat som lektor på institut for kommunikation på Aalborg Universitet og forsker bl.a. i stress og forebyggelse af stress. Derudover er han medansvarlig for Stressklinikken på Aalborg Universitet.

Troels Wesenberg Kjær er neurolog og overlæge ved Rigshospitalets Klinisk Neurologiske afdeling. Som hjerneforsker har han i en årrække forsket i meditation og mindfulness’ effekt på hjerne og krop.
Se, hvad vi ellers skriver om: Mindfulness og Meditation