Pia Olsen Dyhr: Jeg har brudt med min barndom

Som stor pige var Pia Olsen Dyhr bekymret en stor del af tiden. Hendes forældre blev skilt, da hun var 11 år, og hun valgte at flytte med sin far. Det var især ham, hun var bekymret for. Faren drak og havde sukkersyge, det var ikke en god blanding.
Da moren ikke længere var i nærheden, blev det værre og værre.

Heldigvis boede der en sygeplejerske ovenpå. Hende var Pia oppe hos nogle gange, når hendes far havde det allermest skidt. Sygeplejersken lærte hende, at hun skulle putte sukker i mælk og hælde i sin far, hvis han fik et insulinchok.

Men der var også de episoder, som ingen kunne hjælpe hende med. Når hendes far for eksempel råbte rigtig højt og var vred.

Ansvaret var alt for stort at bære for et barn, siger hun i dag, men understreger alligevel flere gange, at hun ikke ser sig selv som et offer. Hendes opvækst var ikke kun hård, den har også gjort hende til den, hun er i dag. På en eller anden måde fik hendes bekymringer nemlig aldrig lov til at svække hendes fremdrift.
– Selv om det var hårdt at leve sammen med min lunefulde far, gjorde det mig samtidig handlekraftig, ansvarsbevidst og målrettet. Jeg er god til at få styr på tingene og finde løsninger, siger den 43-årige SF-formand.

SE OGSÅ: Julie Berthelsen: "Lige så snart jeg skulle leve normalt igen, tog jeg på"

Heldigvis var der også lyse stunder i hendes barndom. Hendes far var lidt som en Dr. Jekyll og Mr. Hyde. Selv om han drak, var hun aldrig i tvivl om, at han holdt af hende, og i ædru tilstand fandt han på dejlige ting som at køre ud til Munkholmbroen ved Holbæk, hvor de købte is og kiggede på anemonerne, der var sprunget ud i skoven.

"Jeg søgte tilflugt i bøgerne"
Pia Olsen Dyhr sidder ved sit spisebord og fortæller helt uden filter om sin fortid. Hun hviler roligt i sig selv. Det er nemt at få øje på den styrke og det fokus, der fik hende helskindet ud på den anden side af hendes barndom.

Den samme styrke, som gjorde hende i stand til som den første i sin familie at tage en studentereksamen og fik hende til at fortsætte på universitetet. Og som senere sendte hende videre ud i spændende, politiske job, fik hende i Folketinget og gjorde hende til minister. Det var også den styrke, hun trak på, da hun sidste år stod midt i den vildeste politiske krise i sit liv, hvor hun påtog sig formandsposten i et dengang vingeskudt SF.

SE OGSÅ: Astrid Krag: "Jeg har aldrig presset min krop så meget"

Den samme handlekraft og selvdisciplin har hun i øvrigt også brugt til at blive sundere og tabe de 20 kilo, som røg på, da hun blev minister, siger hun og fortæller, at hun besluttede sig for at tabe sig, da hun efterhånden knap orkede at lege med sin datter på gulvet.

Men inden vi når til den historie, vender Pia Olsen Dyhr først tilbage til barndommen. For det lykkedes hende at bryde ud af et mønster, der lige så nemt kunne have nedbrudt hende. Bl.a. fordi hun havde sine trygge tilholdssteder, når livet med faren derhjemme ikke var til at holde ud.
– Der var ikke meget sportshelt over mig. Jeg gik til håndbold, men var lille og tynd med briller og fungerede mest som en nem skydeskive. Til gengæld befandt jeg mig godt i bøgernes verden. Jeg har nok læst alle bøger, der fandtes på biblioteket i Vallensbæk. Når man som barn oplever et pres som det, jeg var udsat for, bliver ens særheder tydeligere, tror jeg. Jeg blev endnu mere nørdet. Der var jo ingen til at sige, at jeg skulle smutte ud og få lidt frisk luft og spille bold.

SE OGSÅ: Eksperternes allerbedste tips: Få mere energi

Et andet tilflugtssted var kirkekoret, som hun kom ind i på opfordring fra en flink præst. Koret blev ledet af en lige så flink organist, der hed Bent.
– Jeg tror ikke, jeg gjorde det specielt godt til optagelsesprøven, men Bent lod mig komme med, og det gjorde, at der åbnede sig en verden af kultur for mig. Han fortalte os ikke bare om de salmer, vi sang, men også om Grundtvig og alt muligt andet. Jeg husker stadig den første gang, jeg var i det Kgl. Teater. Det var menighedsrådet, der havde betalt, og organisten havde kæmpet for det, og der sad vi på første række og så „Tryllefløjten”. Det glemmer jeg aldrig. Bent fik mig til at opleve, at der også var plads til mig i den verden, og at den havde noget at give mig.

Jeg tog først mit opgør, da jeg var 30 år
Allerede som 14-årig engagerede Pia Olsen Dyhr sig i politik. Der var nogle drenge i hendes klasse, der tillod sig at gøre nar ad kvindelige bilister …
– Det blev jeg ekstremt hidsig over. Dengang var jeg ikke så god til at argumentere mod dem. Jeg var en lille lort, så jeg kunne heller ikke banke dem. Jeg måtte få min vrede ud på en anden måde, tænkte jeg. Og så gik jeg på biblioteket og læste om de politiske partier på venstrefløjen, hvor jeg vidste, at jeg hørte til. Jeg kom jo fra et socialt boligbyggeri og syntes allerede dengang, at der var brug for at omfordele goderne.

SE OGSÅ: Skal vi arbejde så meget, kan vi spise os raske og træne os til et sjovere liv?

Til sidst faldt valget på SF. Hun tog med på en weekend med SF Ungdom og følte sig med det samme hjemme. Hendes statskundskabsstudium førte til et godt job i Danmarks Naturfredningsforening, og i mange år var der så meget fart på, at hun aldrig stoppede op og tænkte over den vrede, hun bar rundt på. Men op til hendes 30-års fødselsdag begyndte noget at murre i hende.
– Dengang boede jeg i Bruxelles og arbejdede med at indsamle bidrag fra europæiske ngo’er op til Verdenstopmødet i Johannesburg. Det var utrolig spændende, og jeg arbejdede hele tiden.

Den indre forandring begyndte, da hun fik lov til at overnatte på det lille gæsteværelse hos Bent, organisten, og hans søde kone, Laila, når hun var i København.
– En morgen skulle jeg ud ad døren klokken fem om morgenen for at nå et fly til Bruxelles. Jeg var sent på den og smed alting på gulvet omkring mig og løb ud ad døren. Da jeg ugen efter kom tilbage til Danmark, havde Laila lagt rent sengetøj på, taget alt mit tøj, vasket og lagt det sammen, og jeg tror endda strøget det. Det lå rigtig, rigtig fint i en bunke på sengen. Da jeg så det, satte jeg mig ned på gulvet og tudede.
Lige siden jeg var 11 år, havde jeg klaret alting selv. Jeg kunne ikke mindes, at nogen havde hjulpet mig på den måde, uden at jeg havde bedt om det. Det var fuldstændig overvældende.

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du er ked af det?

Den lille oplevelse satte gange i et skred af følelser.
– Jeg tog hele det opgør, som andre tager, når de er 18 år. Det kom bare lidt forsinket hos mig. Jeg var hjemme og ringe på hos min mor og spørge: „Hvordan kunne du lade mig blive hos min far? Var du bare ligeglad?” Og så sagde hun det, som jeg godt kunne huske, når jeg tænkte efter: Hun var ude og spørge mig, om jeg ville flytte hjem til hende, endda flere gange. Men jeg ville ikke forlade min far. Jeg var enormt stædig på det punkt. Jeg var fars pige, og han havde brug for mig.

Den aften fik hun og hendes mor snakket det hele igennem. Hver en sten blev vendt.
– Det var en utrolig lettelse og betød, at jeg fik et nyt og tættere forhold til min mor. I dag betyder hun rigtig meget både for mig og min familie. Det er jo fantastisk, at det kan ske, når man er voksen, for indtil da havde vi egentlig ikke været særligt nære.

I det hele taget blev det et vendepunkt i hendes liv.
– Fordi jeg havde været vant til at gøre alting selv, havde jeg svært ved at forstå, at andre ikke kunne tage sig sammen og få gjort det, de skulle. I det hele taget var jeg nok ret firkantet. Men efter min snak med min mor er jeg blevet rundere, mere empatisk og også en hel del gladere.

SE OGSÅ: Kan du tænke dig glad og lykkelig?

Villy og jeg er bestemt til at være sammen
Sin far fik Pia Olsen Dyhr aldrig rigtig talt ud med.
– Men jeg skældte ud på ham, da han lå i koma inden sin død. Det var godt for mig, og måske hørte han også, hvad jeg sagde. Han døde i hvert fald først, da jeg var færdig med at skælde ud og sagde, jeg havde tilgivet ham.

Hun er udmærket klar over, at alle ikke kan gøre som hende og handle sig væk fra en dårlig opvækst.
– Men vi kan sørge for, at så mange børn som muligt får udlevet deres potentiale. Jeg plejer at sige, at samfundet ikke kun skal være et sikkerhedsnet, det skal også være en trampolin. Jeg vil gerne gøre det endnu nemmere for de kommende generationer at bryde de mønstre, jeg selv har brudt. Det driver mig rigtig meget.

Hun gør meget for at gøre livet så trygt som muligt for sin egen datter, Laura.
– Jeg blev først klar til at få børn, da jeg blev kæreste med min mand, Villy. Før kunne jeg slet ikke se mig selv som mor.
Villy har hun kendt, siden dengang hun meldte sig ind i SF Ungdom, han var nemlig formand for foreningen. Senere blev de allierede i kampen for at drive SF i en mere EU-positiv retning og fik et nært venskab. Først efter de havde været gift hver for sig og var blevet skilt begge to, forelskede de sig.

SE OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du er forelsket?

– Da jeg fandt sammen med ham, følte jeg mig for første gang i mit liv så tryg, at jeg fik lyst til at få børn. Vi kan være vanvittigt uenige, men jeg er ikke bekymret for, at han forlader mig. Jeg har en grundfølelse af, at vi er bestemt til at være sammen altid.

Villy har to døtre fra sit tidligere ægteskab, så der bor tre piger i huset i Brønshøj.
– Jeg er meget opmærksom på, at de ikke bare skal gøre, hvad de voksne siger. De skal have frihed og taletid, og det skal jeg da også love for, at de benytter sig af, griner hun.
Ofte ser hun ikke familien så meget, som hun kunne ønske. I lange stræk arbejder hun 12 til 14 timer hver dag.
– Det kan jeg kun, fordi jeg har sådan en fantastisk mand, og fordi min mor og Villys store piger også hjælper til.

Nu skulle overvægten væk
Er der overhovedet tid til motion med så krævende et arbejdsliv?
Det skal der være, siger Pia Olsen Dyhr. Hun har altid løbet i perioder, men også haft år, hvor hun ingenting gjorde. Hun husker tydeligt sidste gang, hun på ny gjorde løbeturene til en fast del af sine ugentlige rutiner. Det var 1. august 2013.
– Da havde jeg været minister i to år og taget rigtig meget på. Det var ikke godt for mit helbred. Jeg fandt et løbeprogram, der kunne få mig i gang og fulgte det slavisk, indtil jeg var oppe på at løbe seks kilometer 3-4 gange om ugen. Men jeg ville også ændre min kost. Derfor henvendte jeg mig til den personlige træner Anne Bech, som hjalp mig til flere gode livsstilsændringer.

SE OGSÅ: Bliv vild med at løbe: Klar, parat, 5 km

Ud over at løbe har SF-formanden i dag også et lille træningsprogram med styrkeøvelser på ti minutter, som hun laver tre gange om ugen.

I kosten har hun udskiftet slik, søde frugter og chips med gulerødder, nødder og mandler og forøget mængden af kylling og grønsager.
– Det, der overraskede mig mest, var, at Anne Bech fik mig til at spise mere, end jeg gjorde før. Små måltider, der forhindrer mig i at gå amok med noget usundt.

Resultatet udeblev ikke. Hun tabte 20 kg på 8-9 måneder.
– Og det er der mange bonusgevinster ved. Jeg føler mig meget bedre tilpas og er også kommet mere i balance mentalt. Før kunne jeg godt blive lidt for hurtigttalende og hurtigtkonkluderende af for meget kaffe og sukker. I dag kører mit blodsukker ikke så meget op og ned, og derfor stresser jeg heller ikke mine omgivelser i samme grad.

SE OGSÅ: 5 øvelser: Stærk og tonet krop med Anne Bech

Indimellem, når finanslovsforhandlingerne f.eks. kører i højeste gear, kan hun godt tage fire kilo på igen.
– Så arbejder jeg så meget, at jeg bare kaster mig over det, der står på bordet og ikke har tid til motion. Men jeg vender tilbage til den sunde livsstil med det samme bagefter.

Løbeturene er i øvrigt også hendes bedste måde at slappe af på. Og så er det der, hun får skældt ud på de politiske modstandere.
– Engang hvor jeg var meget vred på Margrethe Vestager, den tidligere formand for De Radikale, løb jeg en kilometer på 5 minutter, hvor det normalt tager mig 6 minutter og 10 sekunder. Politisk vrede kan åbenbart virkelig få mig til at sætte farten op.

4 ting, der giver mig overskud
• Min mands humor. Når jeg synes, at verden er ved at gå under, kan han lave så meget grin med mig, at jeg godt kan se, at jeg overdriver.
• At følge min datter i skole om morgenen. Hun gør mig til et bedre menneske.
• Mine løbeture. Undervejs får jeg tænkt meget igennem.
• Søvn. Helst otte timer hver nat, men det bliver for det meste kun til seks.

SE OGSÅ: Ole Henriksen: "Jeg smiler jo ikke hele tiden"

SE OGSÅ: Anne Bech: "Jeg pressede mig selv så hårdt, at jeg tog 14 kilo på"

SE OGSÅ: Spænder dit selvværd ben for dit vægttab?