Sødemidler: Er de sunde eller usunde?
De gør dig syg. De gør dig afhængig. Og de gør intet for din sundhed. Sødemidler har i mange år været det sorte får i fødevareklassen, men ifølge forskerne er der ikke noget, der beviser, at de skulle være dårlige for dig. Faktisk kan sødemidler være en hjælp mod overvægt og livsstilssygdomme.
Ligesom alle os andre, har du helt sikkert spist eller drukket produkter med sødemidler. En Coca-Cola Zero, sukkerfrit slik, saft uden sukker eller en light dressing på salaten. Og måske har tanken strejfet dig, mens du tyggede den sidste bid eller sank den sidste slurk, om det egentlig er specielt sundt det der med at erstatte det raffinerede sukker med sødemidler?
Skræmmehistorierne har nemlig spredt sig som et hujende spøgelse i vinden, men ifølge Lars Klingenberg, cand.scient. i humanfysiologi og ph.d. i ernæring, er det ikke et spøgelse, du behøver at være særlig bange for.
“Der er ikke noget forskning, der tyder på, at det skulle være farligt eller give nogen særlige problemer at indtage sødemidler. Igennem tiden har der været nogle uheldige historier om sødemidler, særligt tilbage i 80’erne, men i dag er der mange produkter på markedet, hvor der ikke er fundet nogen negative konsekvenser, når du indtager dem i det omfang, vi normalt indtager produktet i.”
Har du alligevel læst beretninger om sødemidler, der giver kræft, hukommelsestab eller andre genvordigheder, er det ikke så mærkeligt. Der er nemlig undersøgelser, som kan analyseres i den retning.
“Du kan sagtens finde rottestudier, hvor rotterne har udviklet kræft eller på anden måde er blevet syge, men det er studier, som du ikke kan overføre til mennesker, dels fordi at rotter altså ikke er mennesker, og fordi rotterne har fået så stort et kvantum, at det er usammenligneligt,” fastslår Lars Klingenberg.
Læs også: 21 dage sukkerdetox
Per Bendix Jeppesen, der er lektor ved Institut for Klinisk Medicin – Diabetes og Hormonsygdomme, påpeger også, at litteraturen på området er modstridende, og henviser til et israelsk studie fra 2018, der påviser, at sødemidler kan ændre sammensætningen i din tarmflora, så skadelige bakterier kan blive fremmet.
“Nogle undersøgelser finder bivirkninger, og andre gør ikke, men der er ikke noget, der tyder på, at sødemidler er farlige for dig, hvis du holder dig til et moderat indtag af det,” siger Per Bendix Jeppesen og henviser til det af EU fastsatte accepterede daglige indtag af sødemiddel, der hedder 40 milligram dagligt pr. kilo kropsvægt.
Vejer du 65 kilo, må du altså indtage 2.600 milligram (eller 2,6 gram) dagligt, og da en liter light sodavand maksimalt må indeholde 600 milligram sødemiddel per liter, skal du drikke over fire liter sodavand om dagen for at ramme grænsen. Så med mindre du ligefrem lever af Coca-Cola Zero, er for store mængder sødemidler, ifølge Per Bendix Jeppesen, ikke en bekymring, du skal lægge for meget i.
“Når du regner det om, skal du indtage store mængder, før du er over grænsen, og det er det trods alt de færreste, der kommer i nærheden af.”
Læs også: Bente Klarlund: Hvor sunde er vi danskere egentlig?
Et godt alternativ
Per Bendix Jeppesen er ikke i tvivl om, at sødemidler er et godt alternativ til raffineret sukker.
“Generelt har vi et problem med sukkerindtaget i Danmark, hvor vi indtager alt for meget af det skjulte sukker. Tilbage i 1700-tallet indtog hver person 1,8 kilo per år, men nu er vi oppe på 60 kilo. Det er en kæmpe forskel og nogle voldsomme mængder, så det er nødvendigt at se, om vi kan finde sundere alternativer for at undgå livsstilssygdomme,” mener Per Bendix Jeppesen, og Lars Klingenberg bifalder:
“Sødemidler er et glimrende alternativ til sukker, og det er en fantastisk måde at skrue ned for energiindtaget på og samtidig få tilfredsstillet smagsløgene. Her har du et produkt, som kan erstatte energi med noget andet, som ikke indeholder energi, så du kan drikke noget sødt uden at spekulere på dit kalorieindtag.”
Godt at vide
Alle fødevarer og drikkeprodukter med sødemiddel i danske supermarkeder er vurderet af den Europæiske Fødevare Sikkerhedsorganisation og er blevet erklæret egnede til salg.
Sødemidler findes i mange udgaver. Der er de syntetiske som aspartam og sakkarin og de naturlige som sorbitol og stevia. Sidstnævnte er blevet særligt kendt af lakridselskende danskere, efter flere producenter har markedsført den sorte spise med stevia som erstatning for sukker.
Ifølge Lars Klingenberg er der ingen sundhedsmæssig forskel på, om du vælger den ene eller anden kategori af sødemidler.
“Det ene er ikke bedre end det andet, når man ser ernæringsfysiologisk på det. De har bare nogle forskellige egenskaber, og når producenterne vælger deres produkter, går de efter den rette blanding, både i forhold til smag og tekstur.”
Ser vi nærmere på hjernen, ser det dog ud til, at der er en forskel på, hvordan den reagerer på de forskellige sødemidler. Per Bendix Jeppesen er netop nu i gang med et stort studie af stevia for at finde ud, hvad der helt nøjagtigt sker i hjernen, når du spiser det.
“Når du spiser sukker, frigiver hjernen endorfiner, så du oplever et sugar rush. Vi ser ikke, at hjernen reagerer på samme måde med kunstige sødemidler, men hvad der helt nøjagtigt sker, når du spiser et naturligt sødemiddel, er mere uvist. Med undersøgelsen går vi ind og kigger på, hvad der sker i hjernen og med blodsukkeret, når du spiser for eksempel stevia, som formentlig har samme effekt som sukker.”
Læs også: Den store sukkerguide
Skaber ikke en afhængighed
Der er ikke noget, der viser, at du tager på af at spise og drikke mad med sødemidler, men der er heller ingen forskningsforsøg, der viser, at du taber dig. “Du kan bruge sødemidlerne til at kompensere for sukkeret, men der er ikke registeret nogen effekt af at tabe sig,” siger Per Bendix Jeppesen.
Måske skyldes det, at det netop manglende sukkerrush, når du spiser eller drikker produkter med sødemidler fremfor med sukker, kan være skyld i, at du ender med at spise mere, end du normalt ville gøre. Det er en almindelig antagelse.
“Hjernen bliver ikke stimuleret på samme måde, når den får sødemidler, så måske spiser du nogle andre ting, som er mere søde, fordi hjernen beder om de ting, og det er så oftest forbundet med, at du indtager nogle andre kalorieholdige ting,” siger Per Bendix Jeppesen og påpeger, at tesen ikke er videnskabeligt bevist.
Idéen om, at sødemidlerne får dig til at spise mere, er fup ifølge Lars Klingenberg.
“Sødemidler hverken øger appetitten eller sukkertrangen, og hvis du føler, at det gør, så er det noget subjektivt, som du selv tror på. Det kan dog godt være en særdeles virkelig oplevelse for den enkelte person, men rent fysiologisk er der ikke noget hold i det.
Generelt lider fødevareområdet under, at anekdoter bliver opløftet til fakta, og det er synd, for der er rent faktisk forskere, som sætter sig for at undersøge de her ting for at be- eller afkræfte historier, der bliver opløftet til sandheder. Sødestoffer bruges til at give fødevarer en sød smag og anvendes som en kaloriefattig erstatning for sukker, og det betyder, at du i forbindelse med et måltid får tilfredsstillet sukkersmagen, så du måske ikke går i slikskålen bagefter.”
Kunstige sødestoffer
- Sakkarin findes blandt andet i slik, tandpasta og læskedrikke.
- Acesulfamkalium er i f.eks. læskedrikke, syltetøj, is og pastiller.
- Sucralose bruges blandet andet i læskedrikke og slik.
- Aspartam kan findes i sodavand, morgenmads- produkter og tyggegummi.
Naturlige sødestoffer
- Sorbitol er i blandet andet tyggegummi, is, slik og kager.
- Stevia findes blandt andet i slik og marmelade.
- Xylitol er for eksempel i tyggegummi og fødevarer til diabetikere.
- Sukrin bruges typisk til bagning og sødning af desserter og kager.
Om eksperterne
Lars Klingenberg er cand. scient. i humanfysiologi og ph.d. i ernæring. Tidligere studieadjunkt i sektion for klinisk og forebyggende ernæring på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.
Per Bendix Jeppesen er lektor, ph.d. og forskningsleder på Institut for Klinisk Medicin- Diabetes og Hormonsygdomme, hvor han har forsket særligt i sødemidler.