Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Sussie: Derfor tager jeg hormoner
Foto: Illustration: Getty Images. Foto: Kuhn Sussie: Derfor tager jeg hormoner.

hormonbehandling

Sussie: Derfor tager jeg hormoner

Skal vi leve med styrtblødninger, ødelagt nattesøvn og vanvittige humørsvingninger, når vi kommer i overgangsalderen? Det mener journalist og forfatter Sussie Sheikh ikke. Derfor har hun skrevet bogen "Hit med hormonerne", der netop er udkommet.

Sussie Sheikh er vant til at have det godt. Hun elsker sin familie, er glad for sit job og har masser af energi. Men da hun var 48 år, skete der noget.

– Det var lidt ligesom at have influenza eller være gravid i de første par måneder. Jeg fik en diffus fornemmelse af ubehag. Lige pludselig kunne jeg bare ikke lige så meget, som jeg plejede, fortæller hun.

I dag er hun 57 år og aktuel med bogen ”Hit med hormonerne”, og i den beskriver hun sin daværende tilstand som en følelse af at stå alene og forladt ”på en vestjysk landevej i regnfuld modvind uden paraply, overtøj og mobiltelefon.”

"Med recepten i tasken gik Sussie Sheikh hjem og var vred."

Søgte forklaring i børnenes flytning

I første omgang tænke hun, at hendes svigtende humør kunne have noget at gøre med, at hendes børn var flyttet hjemmefra, eller at hun var gået fra at være fastansat til selvstændig. – Kvinder er generelt gode til at finde forklaringer, når de oplever den slags, som hun siger.

Alligevel valgte hun at gå til lægen, der tog en masse blodprøver, som ikke viste, at noget skulle være galt. Men ubehaget blev ved og efter yderligere et par lægetjek, fik hun en henvisning til en psykiater, der kunne fortælle hende, at det hun oplevede, var helt normalt. Det var begyndende overgangsalder – og det eneste, der egentlig var at gøre ved det, var at holde det ud eller indløse en recept på lykkepiller, som måske kunne hjælpe med at løfte humøret. Med recepten i tasken gik Sussie Sheikh hjem og var vred.

– Holdningen var, at hormoner til kvinder er lig brystkræft, så det er ikke noget, man giver. Og sådan havde jeg det egentlig også selv. Men samtidig ville jeg ikke finde mig i at blive spist af med lykkepiller, når det var mine hormoner, der var i ubalance, siger hun, der efter en snak med sin mand, som er læge, besluttede sig for at finde ud af mere om hormoner og deres indflydelse på kroppen.

"De undersøgelser, der ligger til grund for holdningen til hormoner i Danmark i dag, er misvisende."

Misvisende undersøgelser 

Sussie Sheikh gik i gang med en omfattende research, der i dag er mundet ud i bogen Hit med hormonerne. Og efter at have talt med eksperter både herhjemme og i udlandet, er hun nået frem til den konklusion, at hormoner med fordel kan bruges til at bringe kvinder i hormonel ubalance tilbage i balance.

– De undersøgelser, der ligger til grund for holdningen til hormoner i Danmark i dag, er misvisende, siger hun, og fortæller, at særligt en stor amerikansk undersøgelse, hvis resultater blev offentliggjort for 10 år siden, har haft stor betydning for opfattelsen af hormonbehandling herhjemme.

Den slog fast, at hormonbehandling under overgangsalderen øgede risikoen for brystkræft. Problemet med undersøgelsen ifølge de kilder Sussie Sheikh, har talt med, er, at kvinderne, der deltog, blev behandlet med langt større doser, end man ville behandle med i dag. Derudover var de ældre, end kvinder man normalt ville behandle med hormoner, og havde i forvejen risiko for at udvikle en række sygdomme, hvilket er et problem, da man f.eks. ikke bør østrogenbehandle kvinder med risiko for arvelig brystkræft.

LÆS OGSÅ: Dit ansigt afslører, hvordan kroppen har det

– Desuden var hormonet udvundet fra hoppers urin, og var altså ikke identisk med kroppens eget østrogen, som man kan få det i dag, fortæller Sussie Sheikh, der, på linje med de eksperter hun har interviewet, derfor ikke mener, at undersøgelsens resultater kan bruges, når det kommer til hormonbehandlingen af kvinder anno 2013.

"I dag viser undersøgelser, at 11 ud af 100 kvinder får brystkræft uanset, hvad de gør."

– I dag viser undersøgelser, at 11 ud af 100 kvinder får brystkræft uanset, hvad de gør, og undersøger man kvinder, der bruger hormoner, er det 12 ud af 100, altså en ekstra, men det, der er så vigtigt at få sagt, er, at man ikke længere dør af den form for brystkræft, der skyldes hormoner, og at dem, der bruger hormoner, og som er blandt den lille procentdel der får brystkræft, overlever dobbelt så længe som dem, der aldrig har brugt hormoner, siger Sussie Sheikh, der ligefrem mener, at der i den sidste ende er en sundhedsmæssig gevinst ved at spise hormoner.

– Hvis man som kvinde er hormonelt afbalanceret, mindskes risikoen for bl.a. mave-tarm-kræft, knogleskørhed og hjerte-kar-sygdomme, siger hun. Under sin research fandt hun også ud af, at man i andre lande i langt højere grad hormonbehandler kvinder i overgangsalderen, end man gør herhjemme.

– I lande som Belgien, Holland, Frankrig og England er det helt normalt, men i Norden er vi af en eller anden grund mere påpasselige. Mange har holdningen, at hormonbehandling ikke er godt, fordi det ikke er ”naturligt”. Men hvis vi skulle følge naturen, var vi jo færdige, når vi var 50 år. Heldigvis bliver vi i dag ældre takket være vores livsstil, men også på grund af penicillin, kolesterolsænkende og blodtryksregulerende medicin osv. Og hvorfor skal vi ikke også have adgang til hormoner, hvis det kan hjælpe på vores livskvalitet? Det kan da ikke passe, at vi bare skal gå ned med flaget, når vi er 50 år, samtidig med, at det forventes, at vi skal arbejde, til vi er 70 år, siger Sussie Sheikh, der mener, at pressen har en stor del af ansvaret for holdningen til hormoner herhjemme.

"Rent journalistisk er det også en bedre historie at fortælle, at hormoner kan give kræft, end at de måske kan hele, helbrede og forebygge."

– Du får hele tiden forskellige sundhedsapostles råd, når det kommer til sundhed, men ofte glemmer man at kigge nøgternt på de tal, der ligger bagved, og rent journalistisk er det også en bedre historie at fortælle, at hormoner kan give kræft, end at de måske kan hele, helbrede og forebygge, siger hun. Hun ved godt, at hun er ude i et kontroversielt ærinde.

LÆS OGSÅ: Du er sundere, end du tror

– De fleste, der kender mig, vil nok sige, at jeg ikke er konfliktsky, og det her er noget, jeg brænder meget for, så jeg er ikke bange for reaktionen. Jeg synes, det er så uretfærdigt, at kvinder skal have det sådan her, og jeg hader uretfærdighed. Jeg siger ikke, at alle kvinder skal bruge hormoner, når de kommer i overgangsalderen, men jeg vil gerne gøre kvinder opmærksomme på, at de har et valg. De skal vide, hvad hormoner er, og at der ikke er nogen grund til at være så bange. Kvinder skal have nogle hormoner, hvis de vil have det! Og jeg vil give dem viden til at træffe valget på et oplyst grundlag. Ingen sex og masser af sved Sussie Sheikh har som nævnt oplevet på egen krop, hvilke konsekvenser overgangsalderen kan have.

– Der er altså kvinder, der vågner badet i sved og som må stå op og skifte sengetøj midt om natten. Kvinder, der har humørsvingninger, og som er klar til at myrde det ene øjeblik og er blide som lam det næste. Andre oplever styrtblødninger, hjertebanken eller får totalt tørre slimhinder, så de mister sexlysten, får blærebetændelse og lider af inkontinens, siger Sussie Sheikh og fortsætter:

– Jeg interviewede en amerikansk psykiater, som sagde, at 80- 85 procent af de kvinder, der kommer til ham, som er mellem 45 og 55 år og som tror, de er ved at blive skøre, i virkeligheden bare mangler hormoner. Så det kan være sindssygt invaliderende. Alligevel oplever hun, at mange kvinder går og lider i tavshed.

"Der er jo ingen, der fortæller, hvor lidt sex de har, hvor meget de sveder og hvor tykke de er blevet."

– Som det er nu, er det ikke noget, vi taler om. Der er jo ingen, der fortæller, hvor lidt sex de har, hvor meget de sveder og hvor tykke de er blevet, siger hun, der håber, at flere kvinder begynder at gå til lægen med deres symptomer i fremtiden.

– Problemet er, at for få bliver henvist til en gynækolog, fordi der simpelthen ikke er ressourcer til det. Derfor må man selv gøre en ekstra indsats for at blive behandlet. Det handler om at finde en læge, der har forståelse for dig, og som vil give dig en henvisning til en gynækolog, siger Sussie Sheikh, der oplever, at den generelle holdning hos de danske gynækologer svarer til hendes egen.

– De fleste gynækologer i Danmark ved godt, hvad det her drejer sig om og behandler gerne med hormoner. Selv begyndte Sussie Sheikh at tage hormoner kort efter, hun var gået i gang med sin research. 

" I dag har jeg en hormonspiral."

– I dag har jeg en hormonspiral, der balancerer mit progesteron, og så smører jeg mig dagligt med en creme med østrogen. Og hvis jeg kan mærke, at jeg ikke er oplagt – på trods af, at jeg får sovet og spist ordentligt, set mine børn og børnebørn, har sex med min mand osv. – så ved jeg, at det sandsynligvis er, fordi jeg mangler testosteron og så får jeg også det, siger hun.

Det siger Kræftens Bekæmpelse
Når det gælder hormoner til kvinder i overgangsalderen, mener overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse, Iben Holten, at man i hvert enkelt tilfælde bør opveje symptomerne mod risikoen ved behandlingen.

– Visse hormoner øger risikoen for bl.a. brystkræft. F.eks. fastslår en disputats, der er lavet her på Kræftens Bekæmpelse, at der i Danmark findes omkring 400 tilfælde af brystkræft om året, som skyldes hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen, siger hun. Iben Holten mener, at det er svært at vurdere, om overlevelsen skulle være bedre hos patienter, der har fået konstateret brystkræft på grund af hormonbehandling.

– Generelt er overlevelsen hos brystkræftpatienter rigtigt god, men jeg har ikke hørt, at den ene form for brystkræft skulle være mindre dødelig end den anden, siger hun og fortæller, at man hos Kræftens Bekæmpelse også mener, at der er en sammenhæng mellem nogle former for hormonbehandling og kræft i æggestokkene og livmoderen. – Til gengæld har det vist sig, at hormonbehandling i et vist omfang beskytter mod kræft i tykog endetarm, siger hun og understreger, at man ikke kan skære hormonbehandling til kvinder i overgangsalderen over en kam.

– Generelt kan man sige, at hvis du som kvinde ikke har nogle symptomer, er der ingen grund til at tage hormoner. Hvis du har symptomer, kan det måske være en idé at tage dem i en periode, men ikke længere end højst nødvendigt, og inden behandlingen, bør man undersøge risikoen for hormonbehandling for dig, siger hun. Iben Holten mener ikke, at der er nogen væsentlig forskel på f.eks. at smøre sig med hormoner eller spise dem. – Det er mængden i blodet, der er afgørende, siger hun.

LÆS OGSÅ: Derfor gik jeg i hormonbehandling

Tænk over dette, vis du vil behandles med hormoner:
Hormoner er ikke bare hormoner, og mennesker er ikke bare mennesker. Derfor er hormonbehandlingen også en kompliceret affære, siger Sussie Sheikh, der på baggrund af sin research her fortæller, hvad du skal være opmærksom på:

Sørg for, at dit hormonsystem og dine symptomer bliver grundigt afdækket. Mennesker er forskellige og har derfor brug for forskellige hormoner i forskellige doser afhængigt af deres hormonsystem. Derfor er det vigtigt med en grundig udredning.

Du bør gå i gang med behandling allerede når der opstår en ubalance i dit hormonsystem. Jo før du går i gang med at løse problemet, des nemmere er det at løse.

Få hormonerne i den lavest mulige dosis, der lindrer dine symptomer, og få de hormoner, der matcher kroppens egne, nemlig de såkaldt bioidentiske og transdermale, der kommer i form af cremer, gele og plastre, der optages gennem huden.

Forsøg derimod at undgå de hormoner, der skal spises. Hormonterapi skal som hovedregel ikke tilbydes kvinder med brystcancer, genetisk disposition til brystcancer, livmodercancer, alvorlig hjertekar- sygdom, øget tendens til blodpropper eller nedsat leverfunktion.

LÆS OGSÅ: "Jeg tudede allerede da startskuddet lød"

Om Sussie Sheikh

Sheikh Sussie Sheikh er freelancejournalist og forfatter. Hun er 57 år, gift med ledende overlæge og professor ved Odense Universitetshospital, Søren P. Sheikh, der også har bidraget til bogen ”Hit med hormonerne”. Sammen har de tre børn, en datter på 31 år, søn på 27 år, og datter på 21 år. Tidligere har Sussie Sheikh udgivet bogen ”Bare du er lykkelig” og så har hun bl.a. været medejer af Life Quality Clinic, der tog sig af udredningen og behandlingen af kvinder i overgangsalderen.
Se, hvad vi ellers skriver om: Hormoner, Overgangsalderen, Interview, Prævention og Kræft