Philip er læge: Det ville jeg ønske, kvinder vidste om overgangsalder
Praktiserende læge Philip Vensby møder mange kvinder i sin praksis, som kommer med symptomer, der kan tyde på, at de nærmer sig overgangsalderen. Han har udarbejdet en liste med gode råd til, hvad du kan gøre, inden du sidder overfor lægen, så du kan få den allerbedste hjælp.
Når du oplever symptomer på perimenopause eller overgangsalder, er den første, du møder, i din jagt på hjælp, oftest den praktiserende læge. Og selvom overgangsalder har været en lige så sikker konsekvens for kvinder, som at efterår kommer efter sommer, så oplever mange kvinder, at de ikke altid bliver taget alvorligt eller bliver tilbudt den rette behandling, når de sidder foran lægen. Og det kan der ifølge praktiserende læge Philip Vensby være flere grunde til.
– Først og fremmest vil jeg sige, at overgangsalder er noget, vi oftest burde kunne klare i almen praksis. Problemet er bare, at de praktiserende læger i dag har megatravlt, og der er normalt afsat omkring 10 minutter til et kvarter til at se en patient, skrive et notat, lave en henvisning eller en recept. Og det passer ikke særlig godt, når der kommer en kvinde ind ad døren, som er bekymret, utryg og ikke kan forstå, hvad hun går rundt med. I sådanne situationer er der ofte brug for en længere samtale. Og derfor oplever vi, at der er mange kvinder, som ender ud med at føle sig overhørt eller overset, forklarer han.
Han oplever generelt rigtig mange kvinder, der kommer i hans praksis med symptomer på menopause eller overgangsalder, men mange af dem ved ikke, at det kan være netop dét, der driller.
– Der er stadig mange kvinder, som er i midten eller slutningen af 40’erne, som ikke har skænket det en tanke, for overgangsalder er da først noget, som de vil opleve i 50’erne, tænker de. Men indenfor de seneste år er der kommet endnu mere fokus på perimenopause, og at du sagtens kan opleve en masse symptomer, selvom du stadig har en menstruation, som er relativt regelmæssig.
Kommer kvinderne fx med problemer som en frossen skulder, ledsmerter, eller oplever de hukommelsesbesvær, kan det være et symptom på, at de nærmer sig overgangsalder. En anden problematik, som han også hører ofte fra sine kvindelige patienter er, at de føler, at de ikke kan følge med i det tempo, som de har været vant til.
– Nogle kommer med en frygt for, at de har en sygdom i hjernen, fordi de synes, at de kører på halvt blus og kan pludseligt ikke huske fra næse til mund, nogle kommer med hjertebanken, så de er nervøse for, at der er noget galt med hjertet. Så der er utrolig meget bekymring forbundet med det, og mange har gået med frygten alene, siger han.
Han forklarer, at for fem år siden spurgte de praktiserende læger sjældent ind til, om det kunne være, at du var i overgangsalder, når du ikke kunne koncentrere dig, men i dag er der kommet meget mere fokus på området.
– Som udgangspunkt er det selvfølgelig vigtigt, at vi får udelukket, at det kan være noget farligt. Det kan være at tage et EKG og blodprøver. Når det så er udelukket, vil jeg begynde at kigge i retning af, om det kan være noget med den fase, du er i livet lige nu. I dag har vi 48 anerkendte symptomer på overgangsalder, men jeg tror, at det er lavt sat. Jeg oplever i hvert fald stadig ting, som jeg ikke kan udelukke kunne være symptomer på overgangsalder.
Klæd dig godt på inden mødet
Netop derfor anbefaler Philip Vensby, at du har forberedt dig, inden du møder op hos lægen. Han anbefaler, at du prøver at føre dagbog over dine symptomer og forbereder fem spørgsmål, som du gerne vil have svar på.
Annonse
– Den allerbedste måde, du kan forberede dig på, er at lave en dagbog. Og det er både for, at du selv kan blive opmærksom på, hvad det er, du går rundt med, men ud fra dine dagbogsnotater kan vi også prøve med nogle tiltag, og så kan vi efterfølgende se, om det har haft nogen effekt på søvnen, det kognitive, humøret, eller hvad det nu kan være, som du har oplevet af gener. På den måde kan vi hele tiden kigge tilbage på, hvad vi kom fra, hvad vi har opnået, og om er der noget, som er blevet bedre eller værre, så er det et virkelig stærkt instrument, siger han.
Og så opfordrer Philip Vensby til, at du er 100 procent ærlig omkring, hvad du oplever, for intet er for pinligt at nævne.
– Jeg oplever flere gange det, jeg kalder dørhåndtag-spørgsmålet. ’Nu har vi været det hele igennem, og for øvrigt så vil jeg lige spørge om …’, og så kommer der noget, som jeg kan mærke, de virkelig har bekymret sig om, men som de måske har syntes, er lidt dumt eller pinligt.
Men de spørgsmål, forklarer han, er oftest rigtig vigtige at få stillet og få besvaret – men ikke på vejen ud ad døren, så derfor er det vigtigt, at du har forberedt nogle spørgsmål, inden din tid hos lægen.
– Spørgsmålene er selvfølgelig meget forskellige, men overordnet er der mange, som føler sig utrygge, og at de står alene med det. Det kan være spørgsmål, som de har gået og grublet over – det kan være, om de fejler noget, som er farligt – er det kræft, demens, eller er jeg ved at få et slagtilfælde med den hjertebanken. Det kan være, om hormoner er farlige. Det kan være om kognitive ting, som humørsvingninger, og at de oplever at blive mere deprimerede og angste.
– Det vigtigste er at få lagt det hele frem, så vi kan få talt om det og afmonteret mange af bekymringerne. Min oplevelse er, at de har behov for at blive rummet og at blive betrygget i, at det er helt normalt, og at de ikke er alene med at have det sådan.
– I forvejen er der mange, der døjer med søvnen og ruminerende tanker. Det er tanker, man ofte har, når man lægger hovedet på puden. Man har tanker, der kører i ring og tankemylder. Men man ender jo ikke med et facit. Så det er en bekymringsfølelse, der holder dig vågen. Og der er det vigtigt at få afmonteret nogle af de tanker. Lad os få talt om de ting, som du bøvler med, så du kan få hjælp.
Hormoner eller ikke hormoner
Når det kommer til, hvordan Philip Vensby hjælper og guider de kvinder, som han møder med symptomer på overgangsalder, har han flere muligheder.
– Det afhænger meget af, hvem der sidder foran mig. Der er selvfølgelig nogen, som ikke skal have hormoner, som kvinder, der har haft østrogensensitiv brystkræft.
Annonse
– Oftest giver vi både østrogen og progesteronlignende medicin, og studier viser, at får du en kombinationsbehandling, øger man risikoen med 0,5 til 2 % over en 5-årig periode for brystkræft og kræft i livmoderen – afhængigt af måden det gives på.
– Det er vores ansvar som læger at informere grundigt om den risiko, og da den er så minimal, er der mange kvinder, som kan få øget deres livskvalitet med hormoner, at den ene procent øget risiko ikke betyder noget i det store billede.
Han understreger, at der ikke er en løsning, som passer på alle. Nogle kan have gavn af hormoner, mens motion, vægttab eller kognitiv adfærdsterapi for andre kan være en stor hjælp. Så det afhænger meget af, hvem du er, og hvilke gener du har, forklarer han.
– Vi ved, at motion som vægt- og styrketræning kan have en stor effekt. Der er efterhånden kommet et par gode studier om, at styrketræning frigiver mange hormoner, som kan ændre hormonspejlet positivt. Så motion kan virkelig gøre en forskel for en kvinde, som har mange hormonelle gener fra overgangsalderen, så hende vil jeg klart anbefale at få startet op i noget træning af en eller anden art.
– Kognitiv adfærdsterapi kan også hjælpe meget på alt det, der foregår med tankerne, så det vil jeg også anbefale, hvis hun går rundt og er meget bekymret eller angst. Og hvis hun er meget overvægtig, kan et vægttab være en stor hjælp.
– Og forsøger man sig med motion, terapi eller et vægttab har det vist sig, siger min erfaring, at det kan være, at hun ikke har lige så meget behov for hormonbehandling som før, eller at hun kan få en mindre dosis.
Tjekliste til dit lægebesøg om overgangsalder
Philip Vensby har udarbejdet en tjeckliste, som er baseret på mine erfaringer fra praksis med, hvad der giver de bedste lægebesøg for kvinder i overgangsalder.
- Symptom-dagbog (to-fire uger før besøget): Registrér hedeture (hyppighed og styrke), natlige svedeture, søvnkvalitet, humørændringer (irritabilitet, angst, nedtrykthed), koncentrationsproblemer og energiniveau (skala 1-10). Der findes over 40 forskellige symptomer på overgangsalder - notér alle dine.
- Menstruationshistorik: Notér, hvornår du havde sidste normale menstruation, hvor længe perioderne har været uregelmæssige, hyppighed, styrke og eventuelle mellemblødninger.
- Medicin og behandlingshistorik: Medbring liste over al medicin, kosttilskud, p-piller eller hormonelle præparater. Notér tidligere behandlingsforsøg - hvad virkede, hvad virkede ikke, og eventuelle bivirkninger.
- Din egen og din familiehistorik: Bryst- eller æggestokskræft, blodpropper, hjerte-kar sygdomme.
- Skriv dine tre vigtigste spørgsmål ned: Så får du besvaret det vigtigste først - ikke kun det, du tilfældigvis husker sidst. Vær ærlig om ALLE symptomer - også de pinlige. Spørg om alt, du er i tvivl om - der findes ikke dumme spørgsmål. Bed om forklaringer, du kan forstå.
