Nicklas afviste Amalie på tv: 'Forfærdeligt'

Nicklas afviste Amalie på tv: "Forfærdeligt"

På  drømmedaten forsøgte Amalie at kysse Nicklas, men fik en pæn afvisning af bacheloren. 

Der var både gnister og forventning i luften, da Amalie og Nicklas drog ud på deres drømmedate i "Bachelor". Men da Amalie lænede sig ind for at stjæle et kys, blev øjeblikket afbrudt af en tydelig afvisning – en scene, som Nicklas i dag stadig får ondt i maven over.

Artiklen fortsætter under videoen.

– Jeg har det forfærdeligt. Jeg føler virkelig med Amalie. Jeg synes, at det er skrækkeligt at se. Det gør virkelig ondt, fortæller Nicklas til HER&NU, efter han har set afsnittet. 

Selvom man på tv hører Nicklas sige, at lysten til at kysse Amalie længe har været der, mener han ikke selv, at han signalerede, at han var klar.

– Jeg føler virkelig, at jeg gjorde mit for at udtrykke med ord og mit kropssprog, at jeg ikke var klar til de kys, forklarer han. 

En positiv oplevelse

Amalie tog dog situationen overraskende flot, og i dag betragter hun oplevelsen som noget positivt.

– Det var ikke så slemt at se afvisningen på skærmen. Der var jo ingen tvivl om, at vi havde kemi, så for mig virkede det helt naturligt, at vi skulle kysse lidt, fortæller hun og fortsætter: 

– Jeg var overbevist om, at vi kunne lide hinanden, så jeg er egentlig glad for, at jeg tog initiativet. Det bekræfter mig i, at jeg godt tør, og at jeg ikke er bange. 

For Amalie handler episoden også om noget større end bare et kys, og hun håber på, at nogle seere kan få noget godt ud af at se med. 

– Der er ikke noget galt i at blive afvist. Det er helt naturligt, og noget de fleste har prøvet eller kommer til at prøve. Jeg har så meget erfaring på det område, og jeg er faktisk rigtig stolt af mig selv over, at jeg bliver ved med at åbne mit hjerte, forklarer hun. 

Dog er Amalie træt af, at hun og Nicklas ikke fik krydset kysseboksen af.

– Jeg erærgerlig over, at vi ikke fik det prøvet det af, for et kys kan jo enten åbne eller lukke en dør. På den måde er jeg ked af, at Nicklas ikke gav efter, for fysisk nærhed og intimitet er en vigtig del af dét at date, slutter hun.