Claudia Rex: "Min brors død lærte mig, at jeg skal gøre, hvad jeg vil og nyde hvert sekund"

Hvilken var den første vej, du gik på?
– Gribskovvænget i Nordsjælland, hvor jeg boede de først ti år af mit liv, indtil vi flyttede på landet, og jeg blev bondepige. Det var gode tider og jeg fik lov at cykle og køre på løbehjul og få hudafskrabninger på knæene. Jeg havde en halvstorebror, som var der i weekenderne. På landet havde vi blandt andet kødkvæg. Jeg elskede det, og jeg føler mig faktisk bedst tilpas i naturen – og gerne med dyr omkring mig. Jeg dansede også som barn, så jeg havde både glimmer og jord under neglene.

Din levevej?
– Jeg har danset, siden jeg var tre år, så det gik meget af sig selv. Faktisk har jeg altid drømt om et otte-til-fire-job, for jeg elsker stabilitet, så jeg burde da slet ikke have været danser. Jeg stoppede som konkurrencedanser som 18-årig på grund af skader. Derefter dansede jeg kun på tv og den slags. Men jeg tilmeldte mig også designskolen, for jeg er et meget kreativt menneske. Jeg tog en toårig uddannelse som tøjdesigner og konstruktør og havde mit eget firma et par år. I 2009 ringede de fra Vild med dans og spurgte, om jeg ville være med. Jeg ville jo bare gerne have et helt almindeligt liv, men jeg tænkte, at det også ville være fedt med lidt sjov og ballade. Når man er med i Vild med dans bliver man fanget af det, for det er ligesom at være en del af verdens bedste familie – bortset fra ens egen, selvfølgelig. Hver gang jeg har takket ja, har det ligeså meget været for at være en del af den familie en gang til. Men det er også fantastisk at være med til at udvikle mennesker fra for eksempel at være meget generte til at blive udadvendte dansere.

LÆS OGSÅ: Casper Christensen om at komme tættere på sine teenagebørn, da han fik lille Cooper med Isabel

Hvornår har du stået ved en korsvej?
– Jeg har tit tænkt tilbage på, hvordan det hele kunne have set ud. Jeg har altid haft en plan B om at overtage min fars optikerforretninger. Min halvbror overtog dem dog, og han besluttede sig senere for at sælge dem, men jeg kunne sagtens være gået den vej, og så havde jeg i dag været indehaver af Rex Briller. Det havde været et helt andet liv. Netop den otte-til-fire-job, jeg af og til har drømt om.

Hvordan har du det med at blive genkendt på gader og veje?
– Fint nok. Folk er altid søde, og det kan jeg kun blive glad af. Men når jeg lige står med migræne i et supermarked, kan jeg godt få lyst til at gemme mig.

Hvem har fundet vejen til dit hjerte?
– For mange år siden dansede jeg en del for artister, og en dag blev jeg booket af dj'erne Svenstrup og Vendelboe. Jeg kendte ikke Kasper Svenstrup, men han fik et godt øje til mig, og så blev vi venner på Facebook. Seks år senere var jeg blevet single, og så tog han fat i mig. Vi er begge to nattemennesker, og han ringede nogle gange om natten og spillede godnatsange på klaver for mig i telefonen. Man siger jo altid, at vejen til en mands hjerte går gennem maven, men hos os er det omvendt. Han laver tit mad til mig, og så kender han mig bedre, end jeg selv gør. Jeg har et sydlandsk temperament og taler nogle gange i ret høje toner, og det er han god til at tackle. I dag bor vi sammen i en hyggelig landsby med vores hund, Mulle.

Claudia med kæresten Kasper Svenstrup: Foto: Michael Stub

Mister du nogensinde vejgrebet?
– For et år siden døde min bror meget pludseligt. Der tog jeg mit liv op til overvejelse. Hvad var det, jeg ville? Jeg drømte jo stadig om det strukturerede liv. Derfor sendte jeg en ansøgning til en ejendomsmægler og fik job. Jeg blev hurtigt rigtig dygtig, men der var stadig en cirkushest, der gallopperede rundt i min mave. Min brors død lærte mig, at jeg skal gøre, hvad jeg vil og nyde hvert sekund i livet. Jeg har været den bekymrede type, der vendte og drejede alting, men det er livet for kort til. I dag arbejder jeg kun med de ting, der gør mig glad. Jeg savner heller ikke længere otte-til-fire-jobbet, for nu har jeg prøvet det som ejendomsmægler. Jeg troede, græsset var grønnere på den anden side, men det viste sig, at græsset er fint grønt lige der, hvor jeg står. Jeg er meget lykkelig for mit liv lige nu, og jeg er taknemmelig for, at jeg kan leve det, lige som jeg har lyst.

LÆS OGSÅ: Svømmer Jeanette Ottesen: "Der findes ikke en medalje, jeg ikke har vundet, og hvad gør man så?"

Hvilken vej bor du på nu?
– Jeg er lige flyttet ind i et kæmpe hus i en lille landsby. Indtil da havde Kasper og jeg boet i København, men havde også lejet et hus et års tid for at prøve, om det var noget for os. Og det er faktisk lige os at bo tæt på naturen. Vi har masser af plads, og jeg bruger naturen hver dag. Jeg må ikke løbe på grund af alle mine skader, men jeg går tur hver dag med Mulle på en sti, hvor der er køer på den ene side og får på den anden.

Hvordan er kommandovejen hjemme hos dig?
– Jeg ville gerne bestemme det hele, men vi deler vist vejr og vind lige. Hvis Kasper ikke var så god til at sige fra, ville jeg bestemme alting.

Hvor er du på vej hen?
– Jeg er på vej til at begynde en rådgivning for specielt unge piger sammen med radioværten Nadia Malm. Da jeg selv var ung, var der programmer, hvor man for eksempel kunne stille spørgsmål om kærlighed, men i dag synes jeg, der mangler vejledning til teenagere, som går rundt med spørgsmål, de ikke har lyst til at stille deres veninder eller forældre. Jeg har gennem min dans arbejdet meget med unge mennesker, og jeg kan mærke, der er stor efterspørgsel. Hos os kan de spørge anonymt. Programmet hedder Rex og Malm og kommer til at findes på Youtube. De unge kan spørge os om typiske teenageproblemer såsom kærlighed, styling eller ensomhed.

– I mine teenageår udviklede jeg selv OCD, og det styrede 95 procent af mine vågne timer. Jeg skulle gøre bestemte handlinger, for ellers troede jeg, der ville ske frygtelige ting med min familie. Jeg troede virkelig, der ville ske en ulykke, med nogen jeg kendte, og at det afhang af mine handlinger. Jeg har gennem tiden haft dygtige terapeuter, som har givet mig værktøjer til at styre det, men det forsvinder aldrig. I dag kan jeg kontrollere det, for når der kommer en tvangstanke, kan jeg tænke logisk over det og sige: Hey, det er jo ikke logisk at min kæreste får en sygdom, hvis jeg ikke holder vejret nu.