Der er ikke markant flere mænd på forældreorlov, end der plejer

Du ser dem spankulere rundt med barnevogne på ­gader og stræder. På legepladser, i børneafdelingen på museer og med babyer i ergonomiske ­ bæreseler. De poster utallige billeder med deres børn på alskens sociale medier, nogle skriver endda blogs og bøger om deres afkom.

Det er fædrene, vi taler om. Godt nok findes der ikke fædregrupper, ligesom der er mødregrupper, men på Nørrebro i København kan du f.eks. finde en rendyrket legestue for fædre og deres børn i alderen 0-3 år.

– Det er blevet en stor del af den nutidige moderne mands liv at prioritere samværet med barnet og give udtryk for, at de gerne vil tilbringe tid med det. Det er også en af grundene til, at fædre poster adskillige billeder med deres børn på de sociale medier, forklarer mandeforsker og lektor ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke og fortsætter:

– Der er sket en forandring i forhold til, at det ikke længere er nogen trussel mod mandens maskulinitet at tage rollen som far aktivt til sig, og det, tror jeg, er et udtryk for en meget mere "barnerelateret maskulinitet".

Derfor kunne man nok også fristes til at tro, at flere fædre ­tager del i den fælles forældreorlov, men tal fra Danmarks ­Statistik ­viser, at der kun er sket en minimal stigning fra 2009, hvor 35 procent af fædrene holdt en del af den fælles forældreorlov, til i 2014, hvor der var tale om 36 procent. Den svage stigning kan virke paradoksal, når flere mænd, ifølge Kenneth Reinicke, i de senere år har taget faderrollen mere aktivt til sig.

– Det er klart, at man ved at tage orlov virkelig får en unik mulighed for at engagere sig og dvæle ved det at blive far. Men dermed ikke sagt, at der kun er sket en ændring hos de mænd, der tager orlov, for det, tror jeg ikke, passer. Der er faktisk sket en langt større og kvalitativ forandring med os mænd, end hvad man umiddelbart kan læse ud fra statistikkerne, siger Kenneth Reinicke.

LÆS OGSÅ: Børn har brug for fravær

Kan jeg få orlov, chef?
Mænd prioriterer altså samværet med børnene højt. Så den minimale stigning handler ikke nødvendigvis om manglende lyst til at tage del i forældreorloven. Til gengæld spiller familiens økonomi ofte ind på beslutningen om, hvem der skal tage hvor megen orlov, ligesom mænds andel af forældreorloven hænger tæt sammen med, hvilke ordninger der er på den pågældendes arbejdsplads.

– Det er meget afgørende, hvilke konkrete forhold der er på spil på arbejdspladsen. Hvordan reagerer min nærmeste leder? Synes han/hun, at det er langt ude i skoven, at jeg skal være væk i seks uger? Eller er der faktisk en støtte, eller måske ligefrem en forventning om, at jeg tager del i forældreorloven, siger Kenneth Reinicke.

Moderen er også en vigtig faktor, når der skal fordeles forældreorlov. I dag er der nemlig stadig en bred opfattelse af, at orlov er noget, kvinder tager. Det kan betyde, at orloven både er noget, som faderen skal forhandle med sin arbejdsgiver og ikke mindst med barnets mor om.

– Det er derfor vigtigt at påpege, at det groft sagt ikke kun handler om, at manden ikke kan få fingeren ud og tage forældreorlov, der er nemlig også et relationelt aspekt i det, uddyber Kenneth Reinicke.

Øremærket barsel vil afspejles i statistikkerne
Øremærket barsel til mænd har længe været et omdrejningspunkt i dansk politik, og blandt de største fortalere er venstrefløjspartierne. Under SR-regeringen i 2013 kapitulerede parterne dog og droppede planerne om tvungen orlov til danske fædre. Det skabte især røre i det Radikale bagland, som anså øremærket barsel for at være en af partiets helt store kæpheste.

– Reglerne for orlov for mænd er forskellige i de nordiske lande, alligevel taler man ofte om Skandinavien under et billede, men vi er meget mere tilbageholdende med at gå ind og lovgive på ligestillingsområdet her i Danmark. Der er meget den her tendens: "Leave it all to the family." Man skal helst ikke gå ind og fortælle, hvor megen orlov, der skal tages, og hvem der skal tage den. Men indførte man lignende regler, som man eksempelvis har i Norge, Sverige og Island, vil man nok se en stigning i statistikken overnight, fortæller mandeforskeren.

Men det handler ikke blot om politik. Der er nemlig stadig modsætningsfyldte forhold på spil i faderskabet.

– Faderen ønsker nærværet med børnene, men det at være en veletableret forsørger er stadig noget, som er dybt rodfæstet i manden, siger Kenneth Reinicke.

LÆS OGSÅ: Vi lyver for vores børn

LÆS OGSÅ: Når en donor er bedre end en forkert far

LÆS OGSÅ: ”Jeg synes, det har været svært at finde en partner”