Derfor chokerer de uretoucherede fotos af kendte kvinder os

Cindy Crawford var blandt de smukkeste topmodeller i 90'erne. I dag er hun en smuk 48-årig mor til tre. Og hun er ikke den eneste kendis, som i de senere uger har været i søgelyset for at vise sig med de linjer og mærker, som livet nu engang sætter på alle. Også et foto af sangeren Beyoncé og topmodellen Kate Moss' uretoucherede modeserie i italiensk Vogue har kastet reaktioner af sig på såvel etablerede som sociale medier.

Men hvordan kan det være, at uretoucherede billeder af kendte kvinder vækker så meget opsigt, når det næppe er nogen hemmelighed, at de billeder vi ser i medierne er billedbehandlet?

- Jeg synes, at det er meget forståeligt, at mange reagerer på det, siger Bodil Maria Pedersen, som forsker i køn og er lektor emerita ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC.

- Vi er underlagt et skønhedsideal, som selv jeg, der nu er 69 år, også bliver påvirket af. Billederne i alle medier, inklusiv dem vi selv lægger på Facebook og Instagram, er jo ofte retoucheret eller forskønnet med filtre og lignende. Så der er et meget stærkt skønhedsideal, som handler om at gå efter den perfekte næse, kindben og krop - det vil sige uden tegn på rynker og alder. Selvom vi ved, at de billeder ikke afspejler virkeligheden, så bliver det et wakeupcall for os at se de uretoucherede kendte kvinder. Det særlige ved berømthederne er desuden, at de i endnu højere grad end almindelige kvinder afspejler skønhedsidealet. Derfor vækker det endnu større opsigt.

Den uperfekte mave
Det nye ved Cindy Crawford-billedet er, at det går længere, end vi tidligere har set, vurderer Charlotte Torpegaard, skønhedsekspert, forfatter, blogger og igennem flere år skribent ved flere af landet største modemagasiner:

- Det vækker jo altid opsigt, når nogen tør vise sig præcis som de er. Denne gang viser hun oven i købet sin krop. Vi ser jo ofte billeder af den perfekte mave, og det perfekte ansigt, derfor kan vi godt lide, at Cindy Crawford ikke kun er smuk, men at hun også har strækmærker på maven. Tidligere har det primært været ansigter, der er blevet vist uretoucheret. Der er noget endnu mere privat over kroppen end ved ansigtet, så det opfattes som mere modigt.

Det kan Kristina Trolle skrive under på. Hun er personlig træner og har skrevet bogen 'Silikonesjæl' om sin kamp med sit selvværd, der blandt andet resulterede i hård træning og silikoneimplantater, som hun siden fik fjernet igen.

- Det er fedt, at de billeder kommer frem, for jeg har selv virkelig ligget under for kvindeidealet - ikke kun når det gælder det kropslige, men når det gælder mit hjem, mine børn, og hvad folk synes om mig. Så jeg bliver glad, når jeg ser et uretoucheret foto som det, for hvis vi som kvinder hele tiden skubber barren op for, hvor perfekte vi skal være, så knækker vi. Det ser jeg i min hverdag som personlig træner, og alle mennesker kender jo også en, som er nede med angst, depression eller stress. Det hænger sammen med den idealkvinde, som mange af os prøver at leve op til, siger Kristina Trolle.

Tabuerne mister kraft
Hun tror, at billederne kan få en stor betydning også i et større perspektiv end den umiddelbare fascination.

- Cindy Crawford får med billedet visualiseret nogle tabuer, så de mister deres kraft og at illusionen om det perfekte bliver punkteret. Det er med til, at man kan slippe skuldrene lidt, fordi man bliver mindet om, at virkeligheden ikke ser ud, som den gør i bladene, siger Kristina Trolle.

Det er Bodil Maria Pedersen enig i. Og det er også nødvendigt, for skønhedsidealet handler ikke kun om uskyldig æstetik.

- Konkurrencen om at være leve op til skønhedsidealerne og idealerne om at være ung giver lavt selvværd hos mange, fordi de er så umenneskeliggørende, fordi vores alder og de kvaliteter, som den medfører, ikke respekteres eller værdsættes. Med de seneste billeder får alder, rynker og den livshistorie de udtrykker lov til at få plads igen, og det gør, at mange kan trække vejret lettet.

Stjernernes svære dilemma
Har de kendte kvinder så ikke et stort ansvar for at vise sig uretoucheret oftere, eller er det i mediebranchen eller i samfundet, vi skal gribe ind over for de urealistiske idealer?

- Så længe markedet er som det er, skal de fleste sangere og skuespillere, særligt kvinder, pleje deres udseende og offentlige image for at få succes. Reelt lever de af deres udseende, så der ligger en stærk økonomisk mekanisme i det. Derfor vil de befinde sig i et dilemma. Man kan sammenligne det med skuespillernes vilkår i 40erne og 50ernes Hollywood, hvor de ikke måtte have elskere eller være homoseksuelle. I dag må man ikke være gammel, så det er ret flot, når nogle af disse kvinder gør noget ved det, så er det lettere for andre at acceptere, hvordan de selv ser ud.

Potentielt kan billeder som disse få stor betydning for vores opfattelse af skønhed, mener Bodil Maria Pedersen.

- Tingene kan vende, specielt når det kommer fra kvinder med så stor indflydelse som de kendte, siger Bodil Pedersen.

Før vi glæder os for tidligt, skal vi dog huske på, at tendensen med det uretoucherede og uperfekte look langt fra er ny, pointerer Charlotte Torpegaard, som understreger, at det ikke af den grund er blevet mainstream at droppe idealet om det perfekte look.

- Men der ses en stigende cool faktor i dét at være moden kvinde. Det rider mange modebrands og moderedaktører med på, og det er både interessant og positivt, at det nu er en fordel, at man har erfaring, og det kan ses, at man har født nogle børn, siger Charlotte Torpegaard med henvisning til, at blandt andre forfatteren Joan Didion på 80 er ansigt for Celines seneste kampagne.

- Jeg arbejder med makeup og skønhed, og det undone eller naturlige look har længe været at foretrække i forhold til det polerede look. Det skal også ses i lyset af den franske bølge med kvinder som Caroline De Maigret (forfatter til bogen 'How to be Parisian', red.), der jo er perfekte i deres uperfekthed, siger Charlotte Torpegaard, som ikke desto mindre gerne vil slå et slag for den mere glittede version af skønhed:

- Jeg er opdraget i magasinbranchen, og jeg elsker drømmene og det ypperste look i modemagasinerne. Der ligger langt mere egenomsorg i at pleje sig selv, end vi giver det credit for. Når det er sagt, er det da fantastisk, at vi er begyndt at sætte pris på, at der skal mere end det perfekte udseende til at skabe et interessant livsstykke, siger hun.

Vi køber drømmene
Trods Kristina Trolles egne dårlige erfaringer med at ligge under for idealerne, tror hun heller ikke, at vi nogensinde kommer til at slippe drømmen om det perfekte, selvom det er et paradoks, når vi samtidig efterspørger alternative skønhedsidealer.

- Vi køber drømmen, når vi køber magasinerne. Det giver os noget at tænke, at det kunne være os med de perfekte liv. Det behøver heller ikke at være negativt, vi skal bare reflektere over, hvad vi drømmer om, og for hvis skyld vi har drømmene, så de ikke får en negativ effekt på vores selvværd. To af mine børn er døtre, og vi skal overveje, hvilken tung arv vi videregiver til særligt unge kvinder, hvis vi ikke tager ordentlig stilling til, hvilke idealer vi har. Her ses det uretoucherede foto af Cindy Crawford gengivet på Twitter af en tv-station i Denver, der kommenterer, at billedet har skabt debat om, hvordan den virkelig kvindekrop ser ud:

Untouched image of Cindy Crawford stirs debate about what 'real women' look like: http://t.co/1suN8mg8sZ pic.twitter.com/XGTFyh23KG

— KDVR FOX31 Denver (@KDVR) February 16, 2015