Til Mickey Mouse hører en Minnie Mouse, Aladdin skal have en Jasmin - og Askepot sukker efter en prins. Sådan kender vi alle opstillingen fra Disneys berømte universer.
Men nu er der meget der tyder på, at underholdningsgiganten er på vej ind i det 21. århundrede med alle os andre. I hvert fald har Disney åbnet op for en anden type seksuel orientering i deres genindspilning af 'Skønheden og Udyret'.
Det afslører filmens instruktør Bill Condon i et eksklusivt interview i seneste Attitude Magazine.
I filmen er indskrevet et sideplot, hvor karakteren LeFou, der er den loyale hjælper til den ultra maskuline bejler Gaston, gennemgår en udvikling, hvor han gradvis forsoner sig med sin egen seksualitet.
– LeFou er en person, der den ene dag ønsker selv at blive som Gaston og andre dage ønsker at kysse Gaston, fortæller Condon til magasinet og uddyber:
– Han er forvirret over, hvad han ønsker. Han er en person, der endnu er ved at indse, at han har disse følelser. Og Josh (Gad, skuespilleren der spiller LeFou, red.) gør noget virkelig subtilt og lækkert ud af det. Det har sit payoff i slutningen, som jeg ikke ønsker at afsløre her. Men det er et dejligt, eksklusivt homoseksuelt øjeblik i en Disney-film.
Lefou (Josh Gad) og Gaston (Luke Evans) i en scene fra filmen 'Skønheden og Udyret'. Foto: Moviestore/REX/Shutterstock
Bill Condon forklarer, at han og filmens forfattere og producenter bevidst har indskrevet denne sidehandling i deres version af filmen som en måde at øge LGBT-synligheden (bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, red.) på skærmen.
Der er enkelte Disney-produktioner, som før har indeholdt hentydninger til homoseksuelle forhold. I filmen "Zootopia" bor de to mandlige antiloper, Bucky og Pronk, sammen, småskændes som et par og deler fælles efternavn. Og i en episode af Disney Channel-serien 'Good Luck Charlie' har en af karakterne to mødre.
Annonse
Men ellers er genindspilningen af 'Skønheden og Udyret' den første Disney-film, som bringer en åbenlys skildring af en homoseksuel mand til det store lærred.
Skuespilleren Josh Gad har selv skrevet på Twitter, at han er yderst stolt af den betydning, som hans rolle har fået:
Filmen 'Skønheden og Udyret' har verdenspremiere 11. marts. I hovedrollerne ses tidligere Harry Potter-skuespiller, feminist og UN Women Goodwill-ambassadør Emma Watson i hovedrollen som Belle. Hun spiller over for Dan Stevens i rollen som den forbandede prins.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.