I det seneste
afsnit af ”Gift ved første blik” står det klart, at det ellers så harmoniske
Amager-par, Søren og Morten, pludselig møder en mur.
Det er nemlig
mødet mellem deres forskellige sociale behov, der clasher hårdt efter en
solbeskinnet aften i Kødbyen, hvor parret ellers har nydt både lækre drinks og
hinandens selskab.
For mens de våde
varer tydeligvis fungerer som brændstof til Mortens behov for en spontan fest
med vennerne, så har Søren mere lyst til at holde sig til den oprindelige plan
om en aften i tosomhedens tegn.
Måske kan du
komme i tanke om lignende situationer i dit eget parforhold, hvor den enes
behov for socialt stimuli ikke stemmer overens med den andens behov – og måske
har det også givet anledning til kurrer på tråden, som vi ser hos Søren og
Morten?
Sådan behøver det
heldigvis ikke at være, lyder det fra parterapeut Cathrine Lundager.
”Først og
fremmest er det meget almindeligt, at vi tiltrækkes af vores modsætning. Så er den,
du er vild med, meget mere ekstrovert eller introvert end dig selv, vil du
tænke ”hvor er det fantastisk og sjovt, at du er på den her måde,” og på den
måde giver polaritet og forskellighed noget rigtigt godt til en forelskelse.
Den fase er accelereret en hel del i ”Gift ved første blik,” hvor parrene
allerede flytter sammen og tager på bryllupsrejse kort tid efter, de har mødt
hinanden, og derfor hurtigt bliver opmærksomme på, hvad udfordringen kan være
ved, at man er forskellige.”
De mangler
måske følelsen af at være forelskede, som gør forskelligheden til en fed ting?
”Ja, lige præcis,
så på den måde kan man ikke sammenligne det med virkeligheden, hvor man er
udsat for en hormonforstyrrelse, som en forelskelse jo er.”
Hvad gør man
så, når nyforelskelsen har lagt sig lidt?
”I mit arbejde
hører jeg mange sige til deres partner, at ”hvis bare du var ligesom mig og
ikke havde et stort behov for at gå ud og feste, så havde vi ikke noget
problem.” Eller omvendt, at den ene part ville ønske, at den anden også havde
samme ekstroverte energi. Men der ved vi fra forskning i parforhold, at det
ikke er selve forskelligheden, der er problemet. Det er nemlig først, når man
kommer til at føle sig forkert, at problemet opstår.”
Hvad kan man
så gøre for at undgå det?
”Det er der, hvor
”Gift ved første blik” bliver interessant, for hvordan kan man lære at rumme,
at man har forskellige behov i et forhold? Det kan vi egentlig først, når vi er
gode til at kommunikere, at vores behov ikke har noget med tiltrækningen eller
kærligheden til den anden at gøre – først dér vil det fx være nemmere for Søren
at kunne sige ’Nå ja, selvfølgelig Morten, du havde behov for at feste med dine
venner, og jeg havde et andet behov, lad os tale om det, uden at det handler om,
at nogen af os er forkerte.’”
Hvis man er
meget forskellige på den front, er det så ikke krævende i længden?
”Man kan se det
som en konstant dans, hvor man skal være opmærksom på både sine egne og den
andens behov – for i nogle tilfælde vil det være muligt at gå på kompromis for
den andens skyld, hvis man husker at tænke på, hvad relationens behov er
fremfor kun sine egne. I sidste ende kan det være nøglen til det gode
parforhold, at man kan tale med hinanden om det, og både dele sine egne behov
men også være nysgerrig på den andens.”
Så det kræver
en grundlæggende tillid til sin partner, hvis man vil undgå at blive såret over
den andens behov?
”Helt sikkert. I
”Gift ved første blik” er parrene stadig ved at lære hinanden at kende, og det
kan være, at deltagerne bliver overraskede over at opdage, at deres partner er
mere ekstrovert eller introvert end dem – og det er en del af læringsprocessen,
at de gennemgår de her konflikter. Senere hen, når den slags konflikter måske
er opstået gentagende gange, kommer man til at kende hinandens behov bedre; ’Nå, du
kommer let til at føle dig afvist, hvis jeg taler for lidt med dig til en stor
fest, for det husker jeg nemlig fra de sidste mange fester, og derfor sørger
jeg lige for at tjekke ind hos dig i løbet af aftenen.’ Så i bund og grund
kræver det tillid til, at man kender hinandens mønstre og taler om sine behov.”
Er der også
nogle fordele at hente i, at den ene er mere ekstrovert end den anden?
” I min
praksiserfaring oplever jeg, at det i en konfliktsituation kan fungere rigtig
godt, at den mere introverte part bringer en minimerende energi til bordet,
hvor den ekstroverte energi til tider kan bidrage til en maksimering af
konflikten. Her kan det være superstærkt, at man har den polaritet mellem sig,
som også kan beskrives som en harmonisk yin-yang, hvor den ene har den mere
kølige energi, som køler den varme energi lidt ned."
