Kvinder samtykkelov
Foto: Getty "Det handler om den der grundlæggende samfundsmæssige moral. Om opdragelsen af vores piger og drenge,” siger advokat Helle Hald og håber, at den nye samtykkelov, vil få flere kvinder til at anmelde voldtægter.

Dét kan få flere til at anmelde voldtægt herhjemme: ”Kvinder vil føle sig beskyttet”

Alt for få kvinder anmelder voldtægter herhjemme. Men hvorfor er det sådan? Pilen peger mod politiet, men også mod kvindernes mistro til myndighederne, lyder det fra ekspert, der håber, at den nye samtykkelov kan ændre det mønster.

Som barn havde jeg, som mange andre børn en enorm respekt for autoriteter. Fra bagsædet af mine forældres røde Citroën, vinkede min søster og jeg altid begejstret til patruljevognene, hvis de overhalede os på E45. Og hvis en betjent vinkede tilbage, hvinede vi af fryd.

Den respekt fulgte mig op igennem mine tyvere. Ikke kun respekten, men også min tiltro til systemet. 

I dag kan jeg se, at jeg har været naiv. 

For da jeg forlod politistationen for nogle år siden, var det med en følelse af at blive mistænkeliggjort, ja endda nedgjort.

Sådan beskriver Eva Lund i en kronik her på ALT.dk mødet med myndighederne, da hun som 21-årig blev udsat for et seksuelt overgreb og efterfølgende ville anmelde det. Hun følte sig mødt af mistro fra politiets side og valgte derfor i første omgang at trække anmeldelsen tilbage.

Læs også: Sagerne skriger til himlen: Hvorfor anmelder danske kvinder ikke overgreb?

Hun endte som en del af statistikken over de mange danske kvinder, der vælger ikke at anmelde en voldtægt eller et forsøg på voldtægt. Ifølge tal fra Det Kriminalpræventive Råd anslås det, at 6.700 kvinder hvert år udsættes for en voldtægt eller et voldtægtsforsøg, men i 2019 anmeldte kun 1.662 kvinder det.

Eva Lund endte dog også i den anden ende af statistikken: Senere valgte hun nemlig at genoptage sagen med hjælp fra en advokat og indgav en anmeldelse.

Men hvordan kan det være, at så få kvinder gør som Eva Lund og anmelder seksuelle overgreb herhjemme?

Det er et af de helt store spørgsmål, hvis man spørger Helle Hald, partner i Sirius Advokater og bistandsadvokat for ofre for vold og seksuelle overgreb.

”Og så kommer det kæmpestore spørgsmål: Hvorfor er det så, at kun 1.662 anmelder?”, lyder det fra Helle Hald, der vurderer, at der ”i hvert fald” er dobbelt så mange voldtægter i retslig forstand end de anmeldte tilfælde herhjemme.

”Jeg tror, der er rigtig mange ting, der gør, at så få kvinder anmelder de her sager. Vi kan ikke pege på noget entydigt andet end én faktor, som spiller ind på forskellige vis: Selvbebrejdelse. Ved mange af de seksuelle samkvem, hvor der ikke er 100 procent konsensus, starter der nærmest fem minutter efter en selvransagelsesproces hos langt de fleste kvinder: Hvad var det egentlig, der skete? Hvad kunne jeg have gjort anderledes? Og det er nok også lidt min egen skyld,” forklarer hun.

”Og når de så alligevel tænker: ”Måske skal jeg anmelde det til politiet”, så kommer den næste tanke: ”Hvis jeg anmelder det til politiet, så skal jeg bevise, at der er sket en voldtægt. Og jeg har også hørt så meget om politiet, der ikke tror rigtig på én.” Mange unge mennesker har hørt det der med, at ”det nok også er din egen skyld”. Så det handler om skyld, skam og selvbebrejdelse.”

Ofret skal tages seriøst

Flere undersøgelser viser, at den manglende tiltro til systemet, samt det at ofret tror, at de selv skal kunne løfte bevisbyrden, er nogle af de væsentligste faktorer i forhold til anmeldelsen af voldtægter.  

Blandt andet viste en tilfredshedsundersøgelse fra februar 2020, som Rigspolitiet stod bag, at 47 procent af de adspurgte borgere, der havde været udsat for en voldtægt, var utilfredse med politiets håndtering. 22 procent mente ikke, at politiet tog dem ”seriøst”.

Læs også: ”Da han forgreb sig på mig, slog og sparkede jeg ikke. Jeg lå helt stille og kiggede op i loftet”

Sidstnævnte er ”et kæmpe problem”, mener Helle Hald.

”Det bemærkelsesværdige er de 22 procent. De kan ses isoleret og peger mod, at politiet har et problem. De skal tage folk seriøst!,” siger hun og vurderer, at de 47 procent er langt sværere at sige noget konkret om.

For hvad betyder det, at kvinderne er ”utilfredse” – er der taler om, at sagen trak ud? At kvinderne ikke fik en bistandsadvokat? At de fik en dårlig advokat?

Svarene kan være mange, men én ting er Helle Hald overbevist om har en betydning for sagens udfald og kvindernes tilfredshed: At de føler sig taget seriøst gennem hele processen.

Af politiet og af deres advokat i retten.

”Vi advokater er supergode til lovgivning, men hele denne her empatiske, forståelsesmæssige og omsorgsmæssige del er vi måske ikke altid så gode til… Hvis vi gerne vil hen til en retstilstand, hvor ofre for seksuelle overgreb er tilfredse med det, de oplever i retssystemet, så er en bistandsadvokat også en del af systemet,” siger hun.

”Der er fx lavet en amerikansk undersøgelse, der viser, at ofre, som har haft en bistandsadvokat med, har større sandsynlighed for at blive taget seriøst.”

Og det er den seriøsitet, der betyder noget?

”Den betyder alt. Den betyder også noget, i forhold til hvordan man svarer politiet, og hvordan man fremstår.”

Eksempelvis, forklarer Helle Hald, vil en ung kvinde, der anmelder en voldtægt, ofte føle sig skamfuld over, at hun måske har drukket sig fuld og er endt med at falde i søvn hos en fremmed. Hun føler, at hun skal bevise, at hun har været udsat for en voldtægt.

”Når en ung pige så står hos politiet, tænker de måske, at det er endnu en, der har drukket for meget og ikke har passet godt på sig selv. Og pigen tænker; de tror garanteret ikke på mig. Så har vi allerede en problematisk situation. Der skal en anden forventningsafstemning på banen. Man har bare lyst til at smide en bombe og viske tavlen ren for at få politi og offer til at have positive forventninger til hinanden,” lyder det fra Helle Hald.

Helle Halds 3 råd til anmeldelse af voldtægt:

  1. Anmeld voldtægten indenfor 3 timer: En hurtig anmeldelse er alfa og omega, når vi taler voldtægt og seksuelle overgreb, så bevisbyrden kan løftes bedst muligt.
  2. Få dig en bistandsadvokat: I 2011 udgav Det Kriminalpræventive Råd en rapport, hvor de har afdækket, at hvis der har været en bistandsadvokat til stede i forbindelse med en afhøring af den forurettede, så fordobles domfældelsesraten.
  3. Stå op for dig selv: Selv hvis en sag ikke fører til tiltale og dom, er det vigtigt at få tilkendegivet, at din ret til at bestemme over egen krop og seksualitet er krænket.

En tiltrængt samtykkelov

Spørgsmålet er så om den eksplosion, Helle Hald efterspørger, kan komme med den nye samtykkelov, som regeringen og dens støttepartier den 1. september i år blev enige om – og som med al sandsynlighed vil gå igennem. Med den nye ændring i straffeloven lyder det, at ”for voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri.”

Kort og præcist, og sådan som det bør være, lyder det fra Helle Hald, der tror, at den nye samtykkelov kan være med til, at hele systemet får sig en fornøden rystetur.

Dels vil politiet – over tid – forhåbentlig gribe tingene an på en ny måde:

”Hvis der kommer en pige ind og skal indgive en anmeldelse om voldtægt, og politiet med det samme tænker: ”Tænk, hvis nu det er sandt, at hun har været udsat for et seksuelt overgreb” i stedet for at tænke: ”Gad vide, om det er sandt,” vil det betyde noget for kvinderne.”

Dels vil kvinderne føle sig set og hørt på grund af den ”præventive effekt”, som Helle Hald mener, at den nye lov vil få.

”Hvis man sørger for at få rullet denne her nye forståelse af voldtægtslovgivningen ud i hele samfundet, så tror piger, at de er bedre beskyttet. Det er ligesom, hvis man har en ekskæreste, der chikanerer én, og han får et tilhold, giver det også en tryghed. Også selvom politiet ikke vil gribe ind, før han måske har ringet til dig 65 gange, så har det en præventiv virkning. Du tror, du er i sikkerhed. På samme måde vil kvinder med den nye lov påberåbe sig beskyttelse på en anden måde.”

Så der er noget psykologisk i, at man vender det om?

”Ja, i stedet for at pigen tænker: ”Jeg kan ikke bevise den voldtægt”, tænker hun: ”Jeg gav sgu da ikke mit samtykke. Jeg går til politiet.” Det er den ene psykologiske effekt, vi forhåbentlig får ud af det.”

Målet er færre voldtægter

Men som med alt andet nyt vil det tage tid at få flere kvinder til at anmelde, samt at få politiet, retssystemet og samfundet til at anvende den nye lovgivning, mener Helle Hald.

Det vil tage tid at forstå, hvad et samtykke indebærer, siger hun.

”Det handler om den der grundlæggende samfundsmæssige moral. Om opdragelsen af vores piger og drenge,” lyder det fra Helle Hald, der understreger, at det stadigvæk vil være en udfordring at ”løfte bevisbyrden for samtykke”, også efter loven er trådt i kraft:

”Men er vi så lige vidt? Nej, det er vi ikke, for vi skal i virkeligheden i gang med: For det første at få kvinder til at anmelde og få følelsen af: ”Jeg har ret til at anmelde. Jeg har været udsat for en krænkelse, jeg har ikke givet samtykke, og nu står jeg op for mig selv og kræver min ret.” For det andet at få bedre rammer. Vi skal have et ordentligt politi og nogle bistandsadvokater, der kan belyse nogle af de psykologiske aspekter, der spiller ind,” siger hun.

”Og vigtigst af alt skal vi have den potentielle gerningsperson til at afstå fra at begå voldtægten. Vi skal have dem til at tænke sig om på et tidligere tidspunkt. Så det handler sådan set ikke om at få flere dømt. Selvfølgelig skal der ske domsfældelse i de rette sager, men grundlæggende set er målet, at vi får færre voldtægter,” lyder det fra Helle Hald.

Politi: Vi gør det ikke for at mistænkeliggøre

Rigspolitiet er blevet forholdt Helle Halds kritik af deres håndtering af voldtægtssager og skriver blandt andet i en mail til ALT.dk, at de arbejder på at ”sikre, at ofrene bliver mødt på en værdig og ordentlig måde”.

Ifølge Rigspolitiet har de haft særligt fokus på voldtægtsområdet de senere år og har i samarbejde med Rigsadvokaten og politikredsene ”udarbejdet en vejledning, der har styrket den samlede myndighedsindsats på voldtægtsområdet. Vejledningen, der løbende bliver drøftet med andre myndigheder og interesseorganisationer, indebærer bl.a. særligt fokus på offerets første møde med politiet,” skriver de blandt andet.

”Ingen voldtægtsofre skal føle, at de ikke bliver taget seriøst af politiet. Derfor arbejder vi også løbende med vores første møde med anmelderne af voldtægtssager. For at efterforske voldtægtssager er det ofte nødvendigt for politiet at fastlægge i detaljer, hvad der er foregået. Derfor kan de forurettede blive mødt med en række meget private spørgsmål. Fx kan vi spørge ind til ofrets påklædning. Det gør vi ikke for at mistænkeliggøre eller placere medansvar, men for at fastlægge forløbet så præcist som muligt. Fx kan gerningsmand og offer identificeres af vidner ud fra deres påklædning. Det er et udtryk for, at vi tager sagen alvorligt. Men vi arbejder på at blive bedre til at forklare, hvorfor det er nødvendigt for os at spørge ind til de ting, vi gør,” skriver de og understreger samtidig, at ofre altid skal anmelde voldtægter – også selvom man er usikker på, om det er en voldtægt, man har været udsat for.

Voldtægter i Danmark

Politiet modtog 1.662 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg i 2019. Det anslås dog, at der finder mange flere voldtægter sted, da mange voldtægter aldrig anmeldes.

84% af voldtægtsofrene er kvinder – en stor del er unge kvinder under 24 år.

Relation mellem offer og gerningsperson:

  • Nuværende eller tidligere partner: 39 %
  • Ukendt: 29 %
  • Ven/kammerat: 11 %
  • Bekendt i mere end 24 timer: 10 %
  • Andet familiemedlem: 1 %
  • Lige mødt, fx på nettet eller værtshus: 2 %
  • Anden: 8 %

Kilde: Offerundersøgelser 2005-2018, Det Kriminal Præventive Råd

Se, hvad vi ellers skriver om: Politik, Ligestilling og #MeToo