"Jeg synes ikke, det er svært at forene kristendom og islam"

Jeg er født i krydsfeltet mellem øst og vest og kristendom og islam. Min mor er troende kristen fra Finland, og min far er politisk flygtning fra Syrien og muslim, så jeg er vokset op med begge traditioner. Begge mine forældre har en spirituel tilgang til religion, hvor de er optaget af den dybere mening. Dem, der går mere op i indhold end rammer, er bedre til at forsone religioner og bedre til at fokusere på det, der forener os som mennesker, og det har mine forældre altid været. Så vi har fejret jul og gået i kirke med min mor og holdt ramadan med min far.

LÆS OGSÅ: Sognepræst: "December skal være som en tilbageholdt orgasme"

Jeg valgte islam, da jeg var omkring 20 år. Her mødte jeg for første gang andre unge, som er på Sufi-vejen, den spirituelle visdomslære inden for islam, som hedder sufismen. Sufisme er ikke en retning inden for islam. Det er en måde at være muslim på, hvor man er optaget af islams spirituelle potentiale, og det mindede om alt det, jeg havde lært i mit barndomshjem. Begge mine forældre har en udogmatisk tilgang til religion, og det er det, jeg gerne vil give videre.

Julen er en meget hellig tid for min mor, som er forbundet med fordybelse og melankoli. Min far er meget fleksibel, så det har ikke været noget problem for ham at holde jul. Han har altid været god til at gå på kompromis med det, der var vigtigt for min mor, og involvere sig i det. Jeg har lært hjemmefra, at det vigtigste i et ægteskab og et venskab er "Hvad er vigtigt for dig og hvorfor?" Min far har altid sagt, at hvis man glemmer at stille det spørgsmål i et ægteskab, dør det efter en uge.

LÆS OGSÅ: "Jeg holder jul i udlandet af 2 grunde"

Selv om jeg er praktiserende muslim, spiller julen en rolle for mig, fordi jeg har fået den ind med modermælken. Så det var svært for mig, da jeg blev gift med min mand, som er muslim og vokset op i et hjem, hvor de ikke har fejret jul. For ham var det helt unaturligt, for hvorfor skulle vi fejre jul, når vi er muslimer? Men Jesus er også en profet i islam. Hans navn bliver nævnt mere end 23 gange i Koranen, og han er en profet på lige fod med profeten Muhammed, så hvorfor skulle vi ikke kunne fejre Jesu budskab om næstekærlighed?

Jeg har aldrig overvejet ikke at holde jul. Jeg forklarede min mand, at det var vigtigt for mig at gøre min mor glad, men at det også har en stor værdi for mig, fordi jeg er vokset op med at holde både de kristne og muslimske traditioner. Det kunne han bedre forstå, men det er vigtigt for ham, at børnene forstår, at de er muslimer, og at understrege, at vi ikke fejrer jul, men deltager i et ritual for min mors skyld.

Det kan være svært at konkurrere med julen, fordi den fylder så meget i Danmark. Derfor har vi i stedet lavet en ramadankalender til børnene, hvor de får en gave hver dag i den måned, vi faster fra daggry til solnedgang. Det kan være svært for børn at leve i flertydighed. Jeg er vokset op i et hjem, hvor begge kulturer og religioner var ligeværdige, og hvor de godt kunne forenes. Men det er svært for de børn, hvor den ene religion fylder mere, og især når det er islam, fordi vi lever i et samfund, hvor folkekirken har særstatus. Børn vil gerne ligne alle andre, men der er også en værdi i at lære, at man godt kan være anderledes og stadig være en del af fællesskabet.

For mig er det vigtigste i julen det spirituelle budskab om at rumme den fremmede. Jeg gør meget ud af at lære mine børn, at næstekærlighed ikke kun er kærlighed til ens nærmeste familie. Den næstekærlighed, Jesus taler om, er at elske dem, der er langt væk. Dem, der ikke ligner dig selv, eller dem, der tænker anderledes. Og så vil jeg gerne lære børnene, at julen ikke kun handler om at modtage, men også om at give. At man også modtager, når man giver, fordi man bliver glad af det, og man gør andre glade.

Jeg synes, der er for meget fokus på gaver og det materielle i julen, men man vælger jo selv, hvad man vil gøre julen til. For mig er det vigtigt at understrege over for børnene, at vi er mennesker, og at det er vigtigt at finde det, der forener os som mennesker. Mormor er jo kristen, og vi er muslimer, og der ligger en værdi i, at man spørger andre, hvorfor noget er vigtigt for dem. Det er en rig tradition at give videre til sine børn, at man kan se værdien i forskellige højtider, og at man ikke bliver mindre muslim af det.

I julen glæder jeg mig mest til at være sammen med mine forældre, den dejlige finske julemad og at synge min mors melankolske finske julesange. Vi har meget lidt julepynt, men jeg vil have et juletræ. Jeg elsker duften af gran og at have et levende træ i hjemmet, men i stedet for en stjerne i toppen har vi en halvmåne, som er et symbol for islam. Det er en fin måde at vise børn, at man godt kan fusionere religioner. Mennesker kan godt få forskellige ideer om, hvad der er værdifuldt, til at sameksistere, uden at man mister sit fundament.

Jeg synes ikke, det er svært at forene kristendom og islam. Rammerne er forskellige, og der er forskellige ritualer, men essentielt handler de to religioner om det samme, nemlig budskabet om næstekærlighed og tilgivelse. Kernen i islam er at tjene sin næste, og det er det også i kristendommen. Men problemet i dag er, at der er så mange mennesker, der fokuserer på det, der skiller os ad, og ikke det, der forener os.

I december starter jeg i samarbejde med andre muslimer den første moské med fire kvindelige imamer i Danmark. Vi ønsker at promovere en forståelse af islam, som er udogmatisk, og vi vil gerne vise det filosofiske potentiale, der ligger i islam. Fordi vi igennem mange år har normaliseret, at imamer er mandlige, er der meget modstand. Men jeg tror, at det går op for folk, at det ikke er så farligt, når vi er etableret.

Jeg forsøger at skabe forandring uden at skabe for meget splittelse. Det er en kunst, men jeg tror, at jeg er god til at udfylde den rolle, fordi jeg er vokset op midt imellem to religioner og er vant til at balancere. Det kræver stor sensitivitet at skulle forene modsætninger og skabe noget nyt, der bryder med traditionerne, for man skal stadig forstå det, man skaber et alternativ til. Vi vil gerne promovere den spirituelle tilgang til islam, men vi anerkender også den traditionelle og den islamistiske position. Målet er ikke at nedgøre de andre positioner, målet er at vise, at der er et alternativ.

LÆS OGSÅ på EUROMAN: Julegaver: 58 ting, vi ønsker os 

LÆS OGSÅ: Sådan overlever du første jul hos svigerfamilien: Step by step-guide

LÆS OGSÅ: De bedste bøger, du kan give til mændene i dit liv