Karen Busck: “Selvhøjtidelighed er noget af det værste hos en mand”

Hvad skal en mand gøre for at gøre indtryk på dig?
– Han skal have humor og selvironi. Selvhøjtidelighed er noget af det værste, som findes. At man bliver så ophøjet i sin egen herlighed, at man glemmer bare at kunne grine med hele tandkødet og give slip på sig selv. Et ansigt helt forvredet af latter kan gøre mig dybt lykkelig.

Hvad drømte du i nat?
– I nat havde jeg en drøm, hvor jeg var et festivalagtigt sted, og så var der en fyr, som var alt for nærgående på sådan en ubehagelig måde. Det svarer lidt til en oplevelse, jeg havde på en klub for et par uger siden, hvor jeg ikke nåede at gøre noget ved det, men i drømmen kom min mand og gav ham en mega- uppercut, så han fløj af sted.

Hvilken rejse ville du aldrig tage på igen?
– Der er sådan nogle charterture i mine tidlige 20'ere, som jeg godt kunne have været foruden. Sådan nogle ikke særligt eventyrlystne kæresteture. Jeg har fundet en meget mere spændende måde at rejse på nu, som handler mere om de mennesker, man møder på rejsen, og de steder, de kan tage en med hen til i stedet for at sidde som sådan et par, der ikke vil snakke med andre. Det handler om at være meget mere åben, om det så er, fordi vi er inviteret med til ghettofest på Cuba eller en eller anden bizar ­nytårsfest i Goa. Det kræver en anden åbenhed og også et mod at rejse mere for menneskene end for seværdighederne.

Hvad er du mest stolt af?
– Lige nu er jeg stolt af, at det lykkedes mig at forme et liv i et andet land – min mands hjemland Norge. Efter at have været meget frustreret meget ­længe så ligner det lige nu, at det hele har været meningen: En form for forberedelser til den form, som det begynder at tage nu. Det er meget interessant det der med, når ventetid gør godt. Det ligner stilstand, men det er det i virkeligheden slet ikke, det er faktisk en bevægelse hen imod noget nyt. Om det er en ny tankegang eller en ny beslutning. Eller ny musik.

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?
– Jeg er et særdeles følelsesstyret menneske, og det har været en stor lettelse at prøve ikke at være så ophængt i følelser, men handle sig ud af ting. Jeg har brugt enormt lang tid på at føle ting og dyrke følelsen og "hvad føler jeg nu?". Jeg tænkte, at hvis jeg bare følte lidt mere på det, så ville det løse sig. Og det gør det overhovedet ikke.

Hvad kan få dig til at føle dig uretfærdigt behandlet?
– At blive overhørt eller overset. Umiddelbart tænker jeg i forhold til business. Hvis man siger sin mening, og det så bliver verfet væk, eller hvis der er nogen, der prøver at gøre din mening ubetydelig ved at ydmyge dig lidt. Der kan jeg virkelig føle stor uretfærdighed. Men igen tilbage til, hvordan man kommer ud af det, så er det ikke ved at føle på det, men ved at handle på det. Jeg kunne have været sparet for mange følelses-rollercoaster-ture, hvis jeg tidligere havde vidst mere om, hvordan man går til møder. Om det er et kreativ musikmøde, præsentation af materiale, pitch til et projekt eller et af de tungere om økonomi, bør man være forberedt til tænderne og have en ­agenda, før man går ind, og ikke ­regne med at "vi ser bare, hvad der sker, når vi mødes" får dig og dine samarbejdspartnere i mål. Jeg tror, mange i min branche kunne have godt af en opgradering af mødeskills. Jeg har helt klart gavn af ikke at være så forbasket følsom, fordi det kan stå i vejen for en hel masse rigtig god kommunikation og konstruktiv arbejdsfremdrift. 

LÆS OGSÅ: Kira Skov: “Jeg var allermest bange den dag, jeg fik at vide, at jeg havde fået kræft”

LÆS OGSÅ: ”Jeg havde altid en rejsetaske klar, så min datter og jeg kunne stikke af, når han kom”

LÆS OGSÅ: Natalie Madueño: “Man er født som man er, og hvis folk synes man har en grim næse, så synes de det”