Kate Bush: Derfor har hun ikke givet koncert i 35 år

Det var i foråret 1979. Kate Bush var bare 20 år, men havde allerede to album i ryggen og var året før blevet allemandseje i hjemlandet Storbritannien med debutsinglen Wuthering Heights. Nu skulle hun på det, der viste sig at blive hendes livs eneste liveturné.

Udsolgt på et kvarter

I løbet af 24 koncerter kunne publikum opleve et sjældent originalt show, som bød på alt fra magi til mimik og en oplyst storskærm, som ikke tidligere var set magen til. Imens fór sangerinden og hendes to mandlige dansere rundt på scenen i en kompliceret koreografi, hun selv havde lavet, og med trådløst headset – som den første kunstner nogensinde. De mange kostumer, hun skiftede undervejs, bestod bl.a. af en kropsnær, himmelblå heldragt med store flagermusærmer og et noget mere afklædt sæt af højtaljede trusser og bh, der kunne få Madonnas sceneoutfits fra 80'erne til at blegne.

Alligevel skulle der gå 35 år, før Kate Bush igen fik lyst til at møde sit publikum live. I marts i år annoncerede sangerinden, at hun ville holde ikke færre end 22 koncerter i London i sensommeren. 80.000 billetter blev sat til salg til priser fra 450 kr. til 1.200 kr. Der gik 15 minutter, før der var udsolgt.

LÆS OGSÅ: 5 biograffilm, du ikke må gå glip af

BEGYNDELSEN

Historien om Kate Bush begynder i 1958. Sangerinden er født i det sydøstlige London og er opvokset i området East Wickham i en romersk-katolsk, musikalsk familie. Hendes far var læge, men også en anerkendt pianist, og hendes irske mor tidligere folkedanser. Den ene bror arbejdede med at bygge musikinstrumenter, den anden var digter og fotograf, og begge brødre var desuden involveret i den lokale folkemusikscene. Kate Bush, der var familiens yngste medlem, begyndte at spille klaver som 11-årig og fortsatte snart med at skrive sine egne sange. Især hendes far var en stor inspirationskilde for hende.

-Jeg skrev en masse sange, fra jeg var virkelig lille, og han var der altid til at lytte til dem. Det var vidunderligt, at han gjorde det, for det fik mig til at føle, at de havde en vis værdi, selv om de egentlig ikke havde det. Han var altid meget ærlig over for mig. Han var fantastisk, fordi han gav udtryk for, at han troede på mig, har hun sagt.

En hjælpende hånd fra Pink Floyd

I løbet af Kate Bushs tidlige teenageår samlede hendes familie omkring 50 demoer af hendes sange på et bånd, som kom i hænderne på Pink Floyd-guitaristen David Gilmour gennem en fælles bekendt. Han hjalp hende med at finpudse tre af demoerne, som derefter blev sendt til EMI. Pladeselskabet var imponeret og skrev kontrakt med det samme med den på det tidspunkt bare 17-årige Kate Bush.

EMI mente dog, at sangerinden var for ung, og gav hende derfor to år til at udvikle sig personligt og musikalsk – med et klækkeligt forskud i lommen. I den periode gik hun bl.a. til danseundervisning hos David Bowies tidligere danselærer og skrev over 200 sange.

- Det var et meget interessant valg af pladeselskabet, at de prioriterede en modning af talentet. Især når man påtænker, hvordan det foregår nu om dage, hvor det ofte handler om hurtigt payoff fra nye, unge kunstnere. Det er en gammel dyd, som nogle af pladeselskaberne dyrkede dengang, men som jo krævede penge og tålmodighed. Det betød, at da hendes debutalbum endelig udkom, var det med et ret velfunderet materiale, siger musikanmelder på Information Ralf Christensen.

GENNEMBRUDDET

Debutalbummet The Kick Inside udkom i 1979, da Kate Bush var 19 år, men nogle af sangene stammede tilbage fra hendes første teenageår. Det var sangerinden selv, der insisterede på, at det netop skulle være sangen Wuthering Heights, der blev den første single fra albummet. Det viste sig at være et mere end almindeligt godt træk.

Sangen er bygget på den engelske forfatter Emily Brontës klassiske roman af samme navn (på dansk Stormfulde højder). Kate Bush har senere fortalt, at hun egentlig ikke havde et særlig nært forhold til netop den bog, og at hun kun havde læst den en enkelt gang, inden hun skrev sangen. Ikke desto mindre røg nummeret helt til tops på de engelske hitlister, hvilket gav Kate Bush æren af at være den første kvinde, der opnåede en førsteplads med et selvskrevet nummer.

- Der er ikke andre sange, der lyder som Wuthering Heights. Kate Bush fremstod tidligt som en meget personlig komponist, der gik enormt fordomsfrit og opfindsomt til værks, hvilket hun har gjort siden. Og så synger hun jo som en drøm, siger Ralf Christensen om årsagen til succesen.

Han fremhæver desuden hendes evne til at blande det traditionelle med det moderne som det, der har fået hende til at skille sig ud fra mængden.

- Det var især hendes brug af synthesizeren Fairlight, der kan sample lyden af fx glas, der smadres, som hun blandede med en stærk irsk musiktradition, hun har fra sin mor. Der er nogle enorme sammenstød mellem modernitet og folklore på hendes plader. Hun er i høj grad blevet næret af spændingsfeltet mellem nogle dybe rødder og en moderne nysgerrighed, siger han.

Insisterede på sin britiske accent

En anden årsag til hendes gennembrud var, at hun dyrkede et meget britisk udtryk og bl.a. holdt fast i at synge med kraftig britisk accent, hvilket bl.a. gjorde det svært for hende at slå igennem i USA. Det havde til gengæld den modsatte effekt i hjemlandet.

-I England bliver hun betragtet som en national institution. Briterne har et specielt forhold til deres rock- og popkunstnere, som skyldes, at de er meget stolte over den indflydelse, deres musikere har haft på rockmusikkens udvikling. Når netop Kate Bush fik så stor gennemslagskraft, tror jeg, at det har noget at gøre med, at hun måske er den ene kvinde, der kunne matche de store nationale skikkelser som David Bowie, The Beatles og The Rolling Stones, siger Mads Kjær Larsen, der er musikskribent for Soundvenue og indehaver af kultursitet Kulturklodser.com.

Få år senere skabte Kate Bush igen rekorder ved at være den første kvindelige britiske soloartist, der nåede nummer ét på albumhitlisten, og den første kvinde nogensinde, der oven i købet røg direkte ind som nummer ét med albummet Never for Ever.

LÆS OGSÅ: Se den Beyoncé-optræden alle taler om lige nu

KARRIEREN

Debutalbummet The Kick Inside blev nummer tre på albumhitlisten, og pladeselskabet var så henrykte over sangerindens store gennembrud, at de hurtigst muligt så, at hun lavede en opfølger. Derfor udkom det andet album, Lionheart, blot ni måneder efter trods protester fra sangerinden, der som reaktion på dette valgte at stifte sit eget pladeselskab. Kate Bush ville have fuld kontrol over alle dele af processen, og da hun i 1979 tog på sin eneste turné nogensinde, Tour of Life, var det derfor også hende selv, der stod bag alt fra den komplicerede koreografi og kostumerne til ansættelse af personale på turneen.

-Tidligere var jeg ikke i en position, hvor jeg kunne gøre det, men jeg er taknemmelig for, at jeg nu har mit eget pladeselskab, fordi det giver mig større kreativ frihed, hvilket altid har været det, jeg har stræbt efter. På den måde behøver jeg ikke at vende beslutninger med folk fra pladeselskabet, som jeg gjorde før,sagde hun til Interview Magazine i 2011.

Hun fremhævede bl.a. musikvideoen til nummeret Deeper Understanding fra albummet The Sensual World fra 1989, hvor hun i modsætning til tidligere valgte ikke selv at medvirke. I stedet agerede hun instruktør og lavede videoen som en kortfilm.

Running up that hill

80'erne blev Kate Bushs helt store årti med hits som Running Up That Hill, Babooshka samt Don't Give Up og ikke mindst albummet Hounds of Love fra 1985, som i dag bliver anset for at være sangerindens hovedværk. Hun formåede som få andre at blande forskellige stilarter. Det mener musikskribent Mads Kjær Larsen:

 - Hun kombinerede nogle helt klare popmusikalske virkemidler med noget mystisk og avantgardistisk og noget nærværende og intimt med noget teatralsk. Hvis andre kunstnere forsøger sig med det, kan det måske virke lidt påtaget, men hun har en evne til at få det til at virke naturligt. Hun er ikke bange for det teatralske. Det har nok noget at gøre med, at rockmusikken traditionelt er en meget maskulin kunstform, og netop det, at hun er kvinde og feminin, giver hende det twist, der skal til for at skille sig ud, siger Mads Kjær Larsen.

Sangerinden var selv inde på noget lignende i et interview i 2011:

- Nogle af mine tidligere sange var nok ret dramatiske – melodramatiske nærmest. Jeg tror, at det ofte er noget, der går hånd i hånd med ungdommen. Jeg forsøgte nok at lede efter noget, der var lidt anderledes, siger hun.

KUNSTNEREN

I løbet af 80'erne gik der flere og flere år mellem Kate Bush' album, og fire-fem år var ikke ualmindeligt.

- Den længste pause var mellem albummet The Red Shoes fra 1993 og Aeriel fra 2005, og efterfølgende gik der seks år, før hendes fans igen kunne købe et album fra hendes hånd. Men trods de lange pauser har Kate Bush aldrig stået stille musikalsk, og hun afsøger konstant nye genrer og virkemidler og ikke mindst nye afkroge af sin stemme. Det sidste måske lige så meget af nød som af lyst, forklarer Mads Kjær Larsen.

"Sådan kan hun slet ikke synge længere"

- Da hun kom frem, blev hun kendt for den her helt utrolig højt pitchede stemme, som lå oppe i et meget lyst, nærmest lidt skingert leje. Der var en meget unik stemme. Sådan kan hun slet ikke synge længere. I dag er hendes stemme dybere og har en mørkere klang, siger han.

Det har påvirket hendes lyd markant. De fleste anmeldere har alligevel dog hæftet sig ved, at hun stadig er lige dygtig, men blot har en anderledes lyd.

- Hendes stemmes udvikling har gjort, at hun helt naturligt har gennemgået en musikalsk forandring. Det har ændret hendes udtryk, så det er mindre excentrisk og mere jordbundet nu, siger Mads Kjær Larsen.

Et helt album om sne

Kate Bush udgav i 2011 albummet Director's Cut med genfortolkninger af 11 af sine ældre numre, og her var de netop sat ned i toneleje, så de passede til den på det tidspunkt 52-årige sangerindes stemme. Kate Bush har også eksperimenteret med konceptalbum som det seneste 50 Words for Snow, også fra 2011, hvor numrene både skilte sig ud ved at vare mellem 10 og 14 minutter og ved alle at handle om sne på den ene eller anden måde. Nummeret Misty var fx en nyfortolkning af den klassiske fortælling om Snemand Frost og Frøken Tø.

 - Det er kun Kate Bush, der kan finde på den slags. Hun er ret excentrisk i sit valg af emner. Der var mange anmeldere, der mente, at Kate Bush lavede en subtil henvisning til orgasme i sangen, fordi den ender med, at snemanden smelter, og sengen bliver våd. Det har hun ikke indrømmet, men hun kunne sagtens have fundet på det. Hun er ikke bange for at lave den slags referencer, siger Mads Kjær Larsen.

MYTEN

Kate Bushs tidligere producer Jon Kelly har ifølge den britiske avis Sunday Express fortalt, at sangerinden en dag mødte op i studiet og meddelte, at der var to Kate Bush'er. Den, hun viste til offentligheden, og den, hun tog med hjem. Medierne og hendes fans har aldrig rigtig fundet frem til, hvem Kate Bush i virkeligheden var, og hvad der gemte sig bag den gudesmukke skikkelse, som man for det meste kun så i musikvideoer og på coveret til nogle af hendes plader. Bortset fra Tour of Life i 1979 har hun fuldstændig fravalgt solo-liveshows gennem hele sin karriere, og hun har kun givet meget få interviews gennem årene.

- Det understreger billedet af hende som den her mystiske, lidt overjordiske og virkelighedsfjerne skikkelse. Man kan godt nogle gange have fornemmelsen af, at store navne som The Rolling Stones – uden at tage noget fra dem – er blevet til nogle cash cows, der bare tager rundt for at score en masse penge igen og igen ved at spille de samme hits hele tiden. Hvis man som kunstner lader være med det, selv om man faktisk har haft muligheden for det, er det nok, fordi man har integriteten i behold, siger Mads Kjær Larsen, som bakkes op af musikanmelder på Information Ralf Christensen:

Musikken passer ikke med Bush

- Det signalerer, at hun har haft lyst til at holde fokus på musikken. Det biografiske fylder normalt utrolig meget i musikjournalistik, og man forsøger ofte at få personen til at passe sammen med musikken, men det gør den ikke nødvendigvis og ikke i tilfældet Kate Bush.

Ralf Christensen mener, at Kate Bushs valg om at værne mere end de fleste kunstnere om sit privatliv og sin person desuden afslører en perfektionisme og et behov for kontrol, som går igen i hendes musik. En perfektionisme, der går helt tilbage til debuten Wuthering Heights, som han betegner som en 'pop-perfektion'. Selv har sangerinden afvist, at hun skulle være perfektionist.

- Det synes jeg ikke, jeg er. Folk har sagt det før, men jeg vil egentlig ikke have, at noget er perfekt. Jeg synes, det er vigtigt, at ting er fejlbehæftede. Det er det, der gør et stykke kunst interessant – den bid, der er forkert, eller den fejl, du lavede, der ledte dig til en anden idé, som du ellers ikke ville have fået,- sagde hun til BBC i 2011.

Som med de fleste andre kunstnere er der gennem årene blevet spekuleret i, hvorvidt man kunne finde frem til Kate Bushs sande jeg ud fra hendes sangtekster, men sangerinden lægger ikke skjul på, at hendes sange handler om alt muligt andet end hende selv.

- Jeg er glad for, hvis mine sange føles personlige. Det tager jeg som en stor kompliment. Men af alle de sange, jeg har skrevet, er der meget få, der har et selvbiografisk indhold overhovedet. Men hvis noget af det, jeg laver, er interessant for andre, synes jeg egentlig ikke, at det betyder noget, hvad min oprindelige intention var. Hvis folk kan lide en sang og kan få en følelse ud af den, er jeg glad,-sagde hun til Interview Magazine i 2011.

BERØMMELSEN

Det britiske ikon har altid taget afstand til den berømmelse, der naturligt har fulgt med hendes musikalske succes.

- Kunstnere burde ikke blive gjort berømte. De har den her enorme aura af nærmest guddommelig kvalitet omkring sig alene af den grund, at der er mange penge i det, de laver. Og samtidig er det en tvungen nødvendighed, at det er sådan. Det er menneskeskabt som føde for pressen,- sagde hun i et interview på canadisk tv tilbage i 1980.

Hun har aldrig brudt sig om opmærksomheden – heller ikke selv om den var positiv. Allerede i 1979, hvor hendes karriere knap var begyndt, havde hun fået nok.

- Folk på gaden beder mig om autografer, men de behandler mig ikke som et menneske, og nogle gange bliver jeg virkelig bange. Nogle gange, når jeg går i supermarkedet for at købe kaffe og kattegrus, bliver jeg hylet helt ud af den, fordi alle folk stirrer på mig, og når jeg vender mig om, står der 40 mennesker til og stirrer. Og når jeg går rundt om hjørnet, følger de efter mig. Så begynder jeg at føle mig som et indespærret dyr,-sagde hun til musikmagasinet NME i 1979. Og da hun blev interviewet igen i 2011, var tonen den samme.

- Mit ønske har aldrig været at blive berømt. Det har været at skabe noget interessant musik, hvis jeg kunne. Pladerne tager virkelig meget tid og mange kræfter, og jeg ved godt, at jeg er nødt til at lave noget promotion, for at folk ved, at pladerne er ude. Men jeg kan godt lide ideen om, at mit arbejde taler for sig selv.

MENNESKET

Kate Bush har været aktiv i 35 år, men alligevel er det kun blevet til 10 studiealbum fra sangerinden, som er kendt for mellemrum på adskillige år mellem sine album. Efter at have udgivet fire album forholdsvis hurtigt mellem 1978 og 1982 gik der tre år, før hun var tilbage. Det fik NME til at medtage hende i en 'Hvor er de nu'-artikel om musikere, man formodede havde forladt musikscenen. Det skulle dog vise sig at være lige tidligt nok, for senere samme år udgav Kate Bush sit mest succesfulde album nogensinde, Hounds of Love, som, inden året var gået, lå nummer ét på den britiske albumhitliste. Men pauserne mellem albummene fortsatte og blev med tiden længere og længere. I de mellemliggende år levede hun i lange perioder fuldstændig afsondret fra offentligheden. Kate Bush har ved flere lejligheder sagt, at det ikke er vigtigt for hende, om folk forstår hende, men alligevel har hun ikke undgået at lade sig påvirke af spekulationerne.

- Jeg synes, jeg gør mig meget umage for at være et meget normalt menneske, og jeg finder det frustrerende, at folk tror, jeg er en eller anden skør eneboer, som aldrig kommer ud i verden. Jeg er en meget stærk person, og jeg tror, at det er derfor, jeg bliver så oprørt, når jeg læser: "Hun havde et nervøst sammenbrud" eller "Hun er mentalt ustabil, hun er bare et svagt, skrøbeligt væsen," sagde hun til The Guardian i 2005.

Den længste pause i karrieren var fra 1993 til 2005, hvor Kate Bush nærmest forsvandt fuldstændig. Medierne mente, at hun var ødelagt efter bruddet med sin partner, Del Palmer, og moderens død i 1992. Ingen af delene er bekræftet af sangerinden selv. Pausen på 12 år var så lang, at den inspirerede til en roman. John Mendelssohns Waiting for Kate Bush handler om en gruppe af dedikerede Kate Bush-fans, der fordriver tiden på et pensionat, mens de venter på, at deres heltinde vender tilbage til offentligheden. I virkeligheden handlede den lange pause formentlig mere om, at hun gerne ville leve et mere normalt liv. Hun forlod i midten af 90'erne London og slog sig ned i byen Berkshire med sin nye partner Danny McIntosh, og sammen fik parret sønnen Albert 'Bertie' i 1998. Da hun endelig vendte tilbage med albummet Aeriel i 2005, sagde hun til The Guardian:

-De seneste 12 år har jeg følt mig virkelig privilegeret, fordi jeg har kunnet leve så normalt et liv (...) Det er vigtigt for mig at vaske tøj selv og støvsuge. Nogle af mine venner fra branchen ved ikke, hvordan en opvaskemaskine virker. Det synes jeg er skræmmende. Jeg vil gerne være i en position, hvor jeg kan fungere som et almindeligt menneske. Især i dag, hvor der er den her fjollede form for besættelse af kendte.

Sangerindens opfattelse af, hvad det ville indebære at få en familie, havde hun allerede som helt ung. I et interview fra 1979 blev hun spurgt, om hun ville have børn i fremtiden.

-Jeg tror, at svaret må være 'ja'. Men jeg ville ikke gøre det, medmindre jeg følte mig fuldstændig klar til det. For mig er det at få et barn et kæmpe ansvar, fordi du skaber noget, der er afhængigt af dig til at oplyse og give kærlighed indtil en vis alder, når de starter i skole. Jeg synes, at man som mor er nødt til at være fuldstændig dedikeret til denne rolle, hvilket vil betyde, at jeg i nogle år ikke vil være i stand til at arbejde.

COMEBACKET

Da Kate Bush i foråret annoncerede, at hun ville vende tilbage til livescenen efter 35 års fravær, fik det kæberne til at dale på de fleste. Hendes live-comeback synes nærmest lige så usandsynligt, som hvis Elvis Presley skulle genopstå fra de døde, men det er ikke desto mindre tilfældet, når hun til august og september optræder hele 22 gange i træk i London. Spørgsmålet om, hvorfor hun vender tilbage netop nu, har den fåmælte sangerinde naturligvis ikke besvaret, og der er blevet spekuleret i alt fra hurtige penge til det faktum, at hendes søn nu er 16 år og dermed ikke længere kræver hendes fulde opmærksomhed. Kate Bush har tidligere sagt, at hun havde en fantastisk tid under sin første turné, men at hun bare ikke har haft tid til at turnere siden. Samtidig har kilder tæt på turneen fortalt, at Kate Bush blev traumatiseret, da en af sceneteknikerne døde ved et uheld under turneen, og at hun i øvrigt blev for udkørt af turneen. Musikanmelder Ralf Christensen tror, at hendes comeback kan hænge sammen med, at hun er nået en alder, hvor hun tør slippe kontrollen.

-Nogle gange kommer der jo med alderen en overgivelse til livet eller en erkendelse af, at man er dødelig og ikke kan kontrollere alting for evigt. Måske får vi en Kate Bush at se, som ikke længere er så bange for at være uperfekt. Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig, at koncerterne bliver lige så perfektionistiske og overbroderede, som de var ved den første turné, siger han.

Musikskribent på Soundvenue Mads Kjær Larsen er spændt på, hvad en 55-årig kunstner, der ikke har optrådt live i 35 år, kan finde på, men forestiller sig også, at det bliver mere afdæmpet og muligvis bare med Kate Bush foran et klaver.

-Men jeg tror ikke på, at hun vender tilbage, medmindre hun har en klar gameplan for, hvad hun vil, og har et koncept, hun virkelig stoler på. Jeg tror ikke, at hun ville gøre det, hvis hun ikke var sikker på, at hun havde noget interessant at byde på. Hun vil helt sikkert ikke risikere, at det bliver dårligt.

På lørdag d. 30. august sender Anders Bøtter og medvært musikjournalist Ralf Christensen seks timers radio om Kate Bush i anledningen af hendes 22 udsolgte London-koncerter i august og september. Lyt med på P6BEAT fra kl. 10.

LÆS OGSÅ: Her er 5 nye sider af Berlin,du skal udforske