Eksperiment: Kan jobcoachen få langtidsledige Sidsel i arbejde?
Kapitel 1: Sidsel Vangstrup har været ledig, siden hun tog sin uddannelse for tre år siden. Vi har sat hende sammen med en af landets skarpeste jobkonsulenter for at finde ud af, hvad der skal til for at komme ud af langtidsledighed.
Sidsel er langtidsledig. Hun er en af dem, der med jævne mellemrum dukker op i debatten som et problem for samfundet. Vi hører fra de langtidsledige, hvor hårdt det er at få afslag efter afslag. Vi hører fra arbejdsgiverne, at akademikerne er for kræsne. Vi hører fra politikerne, at vi har et problem. Men hvad skal der reelt til, for at man kan komme i arbejde?
Det har vi sat os for at undersøge og Sidsel Vangstrup har takket ja til udfordringen. De næste par uger følger vi Sidsel i hendes jagt på et job. Vi har sendt hende i kløerne på Ricki Nielsen, der er en af landets mest efterspurgte jobkonsulenter. Fra den gode ansøgning, netværksmøder og jobsamtaler vil Ricki Nielsen klæde Sidsel på til at komme i arbejde. Vi følger med for at finde ud af, hvad der skal til for at komme ud af langtidsledighed. Ikke bare for Sidsel, men for alle der ryger ud i ledighed.
LÆS OGSÅ: Der er en rigtig og en (meget) forkert måde at bede om lønforhøjelse på
Hvem er Sidsel
Sidsel er 43 år og er oprindeligt uddannet sygeplejerske. For tre år siden blev Sidsel færdig med en kandidat i kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet og har kun været i to korte vikariater i de tre år. Hun har sendt et hav af antal ansøgninger, været til under en håndfuld samtaler, og ikke følt sig tæt på at komme i fast arbejde. Og det har tæret på selvtilliden, fortæller hun:
- Jeg er villig til at lave hvad som helst, bare jeg trives. Og det er nok noget af det, som er sket efter at have været ledig i tre år. Du kan snart tilbyde mig hvad som helst, bare du behandler mig ordentligt. Det har virkelig gjort noget ved mit selvværd. Jeg føler ikke, at jeg kan noget længere.
Hvem er Ricki Nielsen
Jobsøgningsekspert, karriererådgiver og en af de bedste oplægsholdere, når det kommer til jobsøgning og personlig branding. Sådan lyder nogle af de titler, Ricki Nielsen kan bryste sig af.
Sandheden er, at vores webredaktør for Alt.dk, engang var til foredrag med Ricki Nielsen og blev så imponeret, at han var den første vi ringede til, da vi fik ideen til projektet. Og Ricki Nielsen takkede ja til udfordringen med det samme.
Med en universitetuddannelse i idrætspsykologi med fokus på menneskelige relationer, motivation og målsætninger, har Ricki Nielsen specialiseret sig i menneskers udvikling set i forhold til deres karriere. Han holder workshops for fagforeninger i hele landet og hans foredrag trækker fulde huse til karrieremesser.
Første møde med Ricki Nielsen og Sidsel Vangstrup
Undersøgelser viser, at ledige har flere sygedage og bliver decideret stressede af at være arbejdsløse. Både de mange afslag og den rå tone i debatten omkring arbejdsløse er noget af forklaringen på de lediges mange sygedage. Første skridt for Ricki Nielsen er derfor også at puste noget selvtillid og energi ind i Sidsel, så hun genfinder troen på, at hun kan noget.
Ricki Nielsen spørger ind til de opgaver, Sidsel før har løst. Han prøver at finde ud af, hvad hun er god til. Sidsel fortæller om sit speciale, hvor det lykkedes hende at komme ind i et dansk fængsel og få en tæt kontakt til de unge mandlige indsatte. En indsats, som hun senere fik ros for. Den griber Ricki fat i og beder Sidsel om at sætte ord på, hvad det er hun er god til – hvorfor det er lykkedes for hende. Hun tøver og har svært ved at sige, hvad det er, hun kan. Ricki hjælper hende lidt på vej:
- Du er meget likeable. I det øjeblik jeg siger hej til dig, er jeg ikke i tvivl om, at vi kan få en god relation. Du smiler helt naturligt. Du virker ikke som om, du har parader oppe. Du er meget nærværende i dit blik.
Sidsel bliver nærmest rød i kinderne af Ricki Nielsens ord. Der bliver langsomt tanket op på energien og i stedet for den langtidsledige Sidsel, får Ricki vendt historien til at handle om den Sidsel, der er autentisk og nærværende. Han får hende til at tale om det, hun synes er sjovt og opfordrer hende til at ringe til hendes gamle kolleger fra fængslet og spørge dem, hvad det er, hun var god til. På den måde kan Sidsel få nogle andres ord for sine egne successer – og bruge dem i sin jobsøgning. Både overfor sig selv – men også helt konkret i både ansøgning og samtaler.
Betragt din ansøgning som en date
Når du vil skrive en ansøgning kan du se det lidt ligesom, hvis du skulle have en ny kæreste. Hvis du skal give en ny partner lyst til at være kæreste med dig, ved du godt, at det ikke er en god ide at tale om alle dine andre kærester – på samme måde fungerer det med en ansøgning forklarer Ricki Nielsen:
- Hvis du vil være kæreste med mig, så kan du tjekke min facebookprofil og finde ud af, hvad jeg interesserer mig for. Du kan måske se, at jeg kan lide at spise sushi, vinterbader og løber meget. Så kan du spørge mig, om jeg vil mødes til en løbetur et sted, hvor man vinterbader – og så slutte af med en frokost på en virkelig hyggelig sushirestaurant, du har hørt om. Så får jeg meget mere lyst til at gå ud med dig, end hvis du havde talt om, hvor du havde været på date med dine gamle kærester.
Hvis man overfører det på ansøgningen, handler det altså om at man sætter sig ind i, hvad arbejdspladsen kræver – gennem research og opkald – og skriver en målrettet ansøgning om, hvordan man kan skabe værdi for arbejdspladsen. I stedet for at skrive om alle de opgaver, man har løst i sine tidligere jobs, og liste sine kompetencer, skal ansøgningen gøre arbejdsgiveren nysgerrig.
Ricki Nielsen har 6 gode råd til din ansøgning:
1. Lav en fængende overskrift – efter samtalen kan du rette ind efter, hvor kæk den overskrift skal være.
2. Ingen har lyst til at gå på date med en, der bare er desperat for at finde en kæreste – uanset hvem det er. Gør derfor klart som det første i din ansøgning, hvorfor du vil arbejde det sted.
3. Undgå for alt i verden ordene 'interessant' og 'spændende'. Det er bullshit-ord, som intet siger. Spørg dig selv, hvorfor du så gerne vil have det job.
4. Skriv om, hvordan du helt konkret kan skabe værdi for arbejdspladsen.
5. Skriv et et afsnit om, hvad du socialt og personligt er god til. Her kan et opkald til gamle kollegaer være meget brugbart. Du kan bruge deres ord direkte i afsnittet og skrive, at du har spurgt tidligere kollegaer om, hvad du er god til. Det virker bedre, end hvis du selv lister dine fortræffeligheder.
6. Skriv hvorfor de skal kalde dig til samtale – at du til samtalen vil medbringe tre gode ideer til noget af det, de efterspørger. Så giver du dem lyst til at indkalde dig.
Med de råd bliver Sidsel sendt hjem for at skrive en ansøgning. I næste afsnit af Sidsels jobsøgningsjagt skal hun til karrieremesse og blive klogere på, hvordan man går ud og netværker direkte med arbejdsgivere.
Hør Rickis gode råd til langtidsledige