Love Acutally før og nu
Foto: Getty Images ”Love Actually” fylder 15 år i år. Her er filmens stjerner i dag.

Vild forvandling: Sådan ser skuespillerne fra ”Love Actually” ud i dag

De små børn er blevet store, og de voksne er… tja, ældet på forskellig vis (nogle har muligvis fået mere hjælp fra en kirurg end andre?) Se, hvor stjernerne fra kærlighedskomedien ”Love Actually” er i dag.

For de fleste af os er julen forbundet med masser af traditioner – også foran tv-skærmen.

Det er ikke rigtig jul uden Disneys Juleshow, årets tv-julekalendere, og så NATURLIGVIS kærlighedskomedien ”Love Actually”. Filmen, hvor ti menneskers liv og kærlighedskvaler forvikles ind og ud af hinanden, regnes af mange som en af de bedste julefilm nogensinde. 

Og i år er det faktisk 15 år siden - nærmere betegnet 21. november 2003 - at filmen fik premiere herhjemme.

LÆS OGSÅ: Love Actually 2: Nu får denne romantiske komedie fra 00'erne en opfølger

Vi har derfor været i arkivet og fundet billeder af skuespillerne helt tilbage fra dengang, hvor de gik på den røde løber til åbningen af ”Love Actually” i 2003, og så har vi set nærmere på, hvor de mon er henne i dag? 

Hugh Grant

Der var en periode i britisk film fra cirka 1994 til 2004, hvor vi var i tvivl, om det overhovedet var muligt at lave en kærlighedskomedie UDEN Hugh Grant i hovedrollen? Han var da også at finde i ”Love Actually”, hvor han med sin britiske charme og hang til ironi spille rollen som David, den nyudnævnte britiske premierminister. 2018 blev året, hvor den nu 58-årige Hugh Grant vendte tilbage til tv-serier for første gang i 25 år med en hovedrolle i den meget anmelderroste miniserie ”A Very English Scandal”. Her spiller han faktisk også en britisk toppolitiker, denne gang dog i et mørkt drama, hvor han anklages for at have hyret en lejemorder til at slå sin mandlige eks-elsker ihjel.

Hugh-Grant-Love-Actually.png

Keira Knightley

Den dengang 18-årige Keira Knightley spillede rollen som Juliet, som i ”Love Actually” er involveret i et ægte trekantsdrama. Siden dengang er hun kun blevet en endnu større Hollywood-stjerne – og alt det uden nærmest at ældes.

Keira-Knightley-Love-Actually_2003_2018.png

Colin Firth 

Tilbage i 2003 spillede Colin Firth forfatteren Jamie, hvis kone er ham utro (med hans egen bror, av!) Men heldigvis opstår der gnister, da han i stedet får øjnene op for den portugisiske rengøringskone Aurélia. 2018-versionen af Colin Firth har også masser af succes. Senest i Mamma Mia 2, hvor han spiller en - bevares - lidt ældre type førsteelsker.

Colin-Firth-Love-Actually_2003_2018.png

Lúcia Moniz 

Kvinden, der spillede Colins Firths store portugiske kærlighed, Aurélia, var den dengang 27-årige Lúcia Moniz. Præcis som sin karakter i ”Love Actually” kommer Lúcia også fra Portugal, hvor hun siden har haft en karriere som både sanger og skuespiller. Normalt dog uden rød tud, som hun i 2017 tog på i anledning af et "Red Nose" arrangement i New York.

Lúcia-Moniz-Love-Actually_2003-Paris.png

Alan Rickman

I rollen som direktøren Harry, der køber en dyr halskæde til sin nye sekretær, men blot en Joni Mitchell-cd til sin kone, ses Alan Rickman. Blandt Harry Potter-fans blev han siden indbegrebet af den onde professor Snape, inden verden desværre mistede ham til cancer i 2016 i en alder af 69 år.

Alan-Rickman-2003_2016.png

Emma Thompson

Harrys kone Karen i filmen spilles af seje Emma Thompson, der blandt andet kan prale af at have vundet to Oscars (ingen af dem dog for ”Love Actually”, we know…) Hun er i dag fortsat en eftertragtet skuespiller, om end aldersspændet i hendes roller har ændret sig lidt, så hun i 2018 eksempelvis kunne ses i rollen som Mrs. Pots (tekanden, red.) i genindspilningen af Disneys Skønheden og Udyret.

Emma-Thompson-Love-Actually_2003_2018.png

Rowan Atkinson

Ingen ringere end Mr. Bean er også med i ”Love Actually”. Eller, det er naturligvis skuespilleren Rowan Atkinson, der i filmen spiller rollen som juveleren Rufus, der sælger den dyre halskæde til Harry. Den 63-årige skuespiller bruger fortsat sit store komiske talent i sine roller, hvor han – nu med lidt flere grå hår på toppen - i 2018 havde premiere på den tredje film om karakteren Johnny English.

Rowan-Atkinson-Love-Actually_2003_2018.png

Thomas Sangster

Husker du drengen Sam i ”Love Actually”? Dumt spørgsmål, for hvem gør ikke det. Nu er den lille, ultranuttede dreng så vokset op og blevet en fin, voksen 28-årig mand. Ja, hvem skulle have troet… Thomas Sangster har holdt fast i skuespillet, hvor fans af tv-serien Game of Thrones måske kan huske, at de har set ham i rollen som Jojen Reed.

Thomas-Sangster-Love-Actually_2003-Monacco_2018.png

Olivia Olson

Og så var der pigen, Joanna, som sang ”All I Want For Christmas”, mens Sam slår sig løs på trommerne. Hun hedder i virkeligheden Olivia Olson, og hun har også her 15 år senere holdt fast i interessen for både sang og skuespil. Som en fun-fact kan tilføjes, at hun siden har lagt den amerikanske stemme til karakteren Vanessa i den populære børnetegneserie Phineas og Ferb.

Love-Actuallys-Joanna-skuespiller.png

Liam Neeson

Sams far blev spillet af den nordirske Liam Neeson. Han er stadig aktiv som skuespiller, hvor han siden 2003 har medvirket i mere end 30 film.

Liam-Neeson-Love-Actually_2003_2018.png

Claudia Schiffer

I “Love Actually” har den tyske supermodel Claudia Schiffer også en lille rolle som Carol, der er mor til en af Sams klassekammerater. Schiffer var det hotteste af det hotte på catwalken og alverdens magasinforsider i løbet af 1990’erne – og det er en position, som den 48-årige model faktisk har holdt fast i siden, hvor hun i dag stadig regnes som en af verdens mest succesfulde modeller.

Claudia-Schiffer-Love-Actually_2003_2018.png

Martin Freeman

Det kan næsten være svært at huske i dag, men dengang i 2003 var den 32-årige Martin Freeman en skuespiller med begrænset succes, inden han landede rollen i “Love Actually” som John, der er professionel body double i en pornofilm. Siden er hans karriere bare vokset, så vi i dag kender ham som alt fra hobbit til Sherlock Holmes’ nærmeste hjælper.

Martin-Freeman-Love-Actually_2003_2018.png

Bill Nighy

Rollen som den syngende, herlige karakter Billy Mack blev spillet af Bill Nighy. Til den britiske premiere i 2003 var han - som sin karakter i filmen - i fuld hopla med hele kroppen. Spoler vi frem til 2018, er det dog en noget mere rolig Bill Nighy, der dukker op på den røde løber.

Bill-Nighy-Love-Actually_2013_2018.png

Se, hvad vi ellers skriver om: Film, Kendte, Hollywood, Jul og Lister