Mariah Carey laver julefilm
SPONSORERET indhold

Denne legendariske julesang bliver nu lavet til en film

Kan du ikke få nok af julen, kan du glæde dig over, at årets første store julenyhed allerede er landet.

Af: Susanne Baden Jensen Foto: Getty Images
22. mar. 2017 | Livsstil

Hvad er alt, du ønsker dig til jul?

Hvis du spørger Mariah Carey, er svaret jo, at hun kun ønsker sig dig – og så en ny julefilm, viser det sig.

Sangerinden afslørede tirsdag morgen på sin Twitterkonto, at hendes gigantiske julehit fra 1994, 'All I want for christmas is you', bliver lavet til en film, som udkommer op til jul senere i år.

LÆS OGSÅ: Top 10: Her er de bedste julefilm

Filmen bliver en tegnefilm baseret på Mariah Careys sang og den børnebog, som sangen i 2015 inspirerede til.

Handlingen følger en ung Mariah, der hos en dyrehandler ser en hundehvalp ved navn Princess (Prinsesse, red.), som hun desperat ønsker sig til jul. Det skriver hjemmesiden Red Online.

Med frygt for at 'plot spoile' mere af den nervepirrende film, viser det sig, at Mariah kun kan få Princess, hvis hun siger ja til at passe "verdens værste hund" Jack. Og SÅ røber vi ikke mere her.

Sangen 'All I want for christmas' er sangerindens største internationle hit til dato med et salg på over 14 millioner singler på verdensplan.

Mariah Carey kommer både til at være producer og fortællerstemme på filmen, der er planlagt til at blive udgivet som on-demand eller på Blu-ray/dvd.


Forsiden af børnebogen 'All I want for christmas' fra 2015. Foto: All Over Press.

LÆS OGSÅ: Se Mariah Careys store nytårsbommert

LÆS OGSÅ: Popstjerne sætte ild til sin 250.000 dollar dyre brudekjole i video

LÆS OGSÅ: Stjernernes walk-in-closets