17-årige Mathilde om omdiskuteret forbud: ”Det er stadig en daglig kamp”

Den sidste uge har debatten kørt vedrørende forbuddet om croptops på Firehøjeskolen i Vejle.

Og som mange andre synes jeg, at forbuddet var usolidarisk og en stor skuffelse på de unge pigers vegne.

For mit vedkommende har jeg nemlig altid set croptoppen som et symbol på styrke og selvtillid. Det klæder en kvinde at bære en status som denne, og derfor er jeg utrolig forarget over, at en ledelse vælger at forbyde den på skolens område.

Mange forbinder croptoppen med en mode, der seksualiserer unge piger, men det, mener jeg, er helt forkert. Croptoppen er en måde at udtrykke sig på gennem påklædning, og jeg synes, vi skal gemme de negative tanker omkring maveskind væk og lade de unge hvile i sig selv og dermed opnå højere selvtillid.

Derfor synes jeg også, at det var et utrolig stærkt signal at sende, da piger og kvinder i alle aldre valgte at protestere og udtrykke deres holdninger mod det nye forbud på en god og fornuftig måde. Det hjalp, og vi har siden ophævelsen fredag d. 20. august sejret i fællesskab over vores samlede indsats. Vi har atter bevist, at hvis vi husker vores søstersolidaritet, kamgejst og holder tæt sammen, så kan vi flytte bjerge.

Læs også: Skole forbyder mavebluser: ”Vi gør de unge mennesker en tjeneste”

DU må dekorere din krop, som DU har lyst til

Som kvinder har vi længe sagt fra, råbt op og kæmpet for vores værd, men i dagens Danmark oplever vi stadig bl.a. både regulering og seksualisering af kvindekroppen. Jeg synes aldrig, at hverken mænd, eller en skolebestyrelse for den sags skyld, skal have retten til at bestemme over unge pigers påklædning. Det er vigtigt, at vi sammen og hver især på tværs af køn tager et ansvar og siger fra.

For vi lever i år 2021, og det er på tide at fejre og hylde vores forskelligheder i stedet for at udskamme dem. Vi er alle unikke, præcis som vi er. Nogle kvinder foretrækker at være tildækket, andre kvinder ser intet problem i at vise lidt hud frem. Der skal være plads til begge dele, og mænd er nok de sidste, der skal bestemme over en pige eller kvindes påklædning, mener jeg.

Kvindekroppen er nemlig guddommelig smuk i alle verdens farver, former og størrelser, og vi skal være frie til at være lige præcis dem, vi selv har lyst til at være, uden at modtage ordre, forbud eller hadefulde kommentarer.

Din krop er dit tempel, og DU må dekorere den, som DU har lyst til.

Læs også: 17-årige Mathilde om kampdagen: "Jeg bruger oceaner af tid på at fortælle mig selv, at jeg er god nok"

En større kamp

Croptop-debatten er endnu en grund til, at jeg selv definerer alle årets dage som kvindernes kampdag. Det gør jeg, fordi jeg ikke tror, at problemet med diskrimination og sexisme mod kvinder vil forsvinde blot ved at italesætte problemet en gang om året.

For vi er langt fra i mål endnu. Det er – tydeligvis – stadig en daglig kamp at bevise, at vi som piger og kvinder er mindst lige så meget værd som drenge og mænd.