Mød kvinden bag Companys Original: Lykke Fenster Martinsen

Måske kender du ikke navnet Lykke Fenster Martinsen, men hun er en af Danmarks rigeste kvinder. Hun begyndte sin karriere som stewardesse og stod i lære hos Bukse-Poul, inden hun åbnede den banebrydende Companys på Strøget. Nu er butikken blevet relanceret, og idékvinden bag er blevet klar til at fortælle sin historie om vejen til succes.

Det er første gang nogensinde, at Lykke Fenster Martinsen inviterer et modemagasin til interview hjemme i privaten i Høsterkøb ved Hørsholm nord for København. Vejen derop går fra osende storby over bilfyldt motorvej til idyllisk landevej, hvor der i hvert sving ligger det ene fine stråtækte hus efter det andet. Lykke Fenster Martinsens hus er dog helt anderledes.

Inspirationen til dette pragteksemplar af en villa er nemlig ikke fundet i en Morten Korch-film, men kommer derimod fra utallige rejser gennem tiden. Det har bidraget med en ægte sydlandsk stemning, som omgiver det luksuriøse landsted, der mest af alt minder om en traditionel spansk hacienda. Friheden kalder de det. Murene er hvide, og de buede, tunge trædøre er blevet åbnet op ud mod de overdækkede terrasser. Dette kæmpe hus kunne lige så godt have ligget i Sydspanien som nord for København. Luften er frisk, og fuglenes kvidren bliver kun afbrudt af hestevrinsk fra de to stalde, der grænser op til gårdspladsen. Nå ja, og så vandplaskene fra springvandet foran huset.

Dagens hovedperson tager imod i hallen. Den 61-årige grundlægger af butikken Companys på Strøget i København har ikke mistet sin sans for mode med alderen – tværtimod. Hun er klædt i slangeskindsprintet jakke fra Zadig & Voltaire, T-shirt fra Petit Bateau og sorte baggy bukser fra Acne, som hun har smøget op, så der er kig til anklerne. Alle mærker, som du kan shoppe i den komplet nyrenoverede og -navngivne butik, der nu hedder Companys Original. Det lille opsmøg skyldes hendes ringe højde på 160 cm.

“Jeg synes, jeg får længere ben, når jeg har bukser på, der stumper. Det må være et kompleks over min højde, og nu gror man jo nedad med alderen, så det bliver ikke bedre,” siger hun og har naturligvis selv føjet 10 cm til i form af Isabel Marants beige sneakers med indbygget plateau.

Hendes lange lyse lokker er velplejede, lipglossen glimter på læberne, og neglene er malet i skiftevis neongul og -grøn. Ved albuen på højre arm tiltrækker en lille sort tatovering sig opmærksomhed.

“Jeg kan blive så pokkers impulsiv, og den dag, jeg fik den lavet, var jeg så høj, fordi jeg havde været til en workshop sammen med personalet om den nye butik. Da jeg bagefter kom forbi en tatovør, tænkte jeg, at selvfølgelig skulle jeg da have butikkens logo tatoveret – og det fik jeg så. Min mand Niels rynkede på næsen ad den, men han kunne jo ikke nå at stoppe mig, når nu jeg havde gjort det.”

Hendes mand er den 64-årige Niels Martinsen, som har tjent milliarder på firmaet IC Companys. De producerer og markedsfører mærker som InWear, Tiger of Sweden, Designers Remix og By Malene Birger, hvilket har gjort familien til en af Danmarks rigeste. Men selv om rigdom og en karriere i modebranchen for det meste betyder masser af celebre fester med rød løber og frontrow-pladser ved modeshows, har de valgt at føre et meget anonymt liv uden om pressens og fotografernes søgelys.

“Det er Niels, som mener, at når du lever stille, så lever du godt. Han er ekstremt privat og udtaler sig ikke om meget. Og der er aldrig nogen, der har spurgt mig – jeg havde nok været mere åben.

Jeg fortalte ham først i går, at I ville komme i dag, og vi kom til at tale om et af dine spørgsmål, som gik på mine drømme om fremtiden, hvor jeg for sjov sagde til ham, at jeg gerne vil være med i Vild med dans. Jeg kunne se, at han blev så tosset på mig og sagde: “Det gør du bare ikke”,” siger Lykke Fenster Martinsen grinende.

Man skulle næsten tro, at Niels Martinsen instinktivt ved, når der bliver talt om ham, for pludselig står han i stuen og hilser på. Han har skiftet direktør-suitet ud med jeans og en bordeaux sweater over den blå skjorte. Der bliver grinet lidt af situationen, og Lykke understreger i en munter tone over for ham, at butikkens PR-ansvarlige er til stede, så han behøver ikke være nervøs for, hvad hun siger.

Dumpende partypige

Lykke Fenster Martinsen har altid været en kvinde, der lever i nuet og griber de muligheder, livet byder på. Hun er vokset op i Hellerup sammen med sin mor, far og søster, der er otte år ældre. Faren var, som hun selv udtrykker det, en rigtig handelsmand, der var rejsende i smykker. Han købte de glimtende accessories i Kina, som han solgte videre til guldsmede herhjemme og i Caribien.

I skolen var hun ikke en mønsterelev, og hun måtte endda gå to år om for til sidst at få sin realeksamen.

“Jeg tror kun, at jeg bestod, fordi de syntes, det var lidt synd for mig. Jeg elskede at være i skole, og jeg havde aldrig en sygedag – det var det pæneste, der stod i mine papirer. Men at læse lektier interesserede mig ikke. Jeg kunne dog altid slippe af sted med at sige, at jeg ikke forstod det, og så fremhævede lærerne mig foran de andre, fordi “Lykke, hun står ved, at hun ikke har forstået det her”,” mindes hun.

Forældrene tog de katastrofale karakterer meget roligt, og så længe hun med begejstring i stemmen fortalte, at hun havde fået 03, var de glade. Det, som i stedet interesserede hende, var at gå ud.

“Jeg var lidt af en partypige, der var til fest og ballade. Mine forældre stolede på mig, men jeg er heller aldrig kommet galt af sted eller har lavet noget, der var åndssvagt. Så jeg kunne slippe af sted med det hele, hvis jeg solgte det på den rigtige måde.”

Da realeksamen endelig var i hus, krævede forældrene dog, at hun fik sig en uddannelse. Først begyndte hun at læse til translatør i engelsk. Men det hang hende hurtigt ud af halsen, og hun begyndte at pjække. Hun fordrev tiden med at kigge på folk ude i lufthavnen, fordi der vidste hun, at hun ikke ville blive opdaget. Men da året var omme, måtte hun alligevel krybe til korset over for sin far, fordi hun havde haft så meget fravær, at hun ikke kunne gå til eksamen. Han gav hende en kuffert med smykker i hånden og sendte hende ud på landevejen for at sælge smykker til guldsmedene.

Men det fangede hende heller ikke, så efter et år vendte hun tilbage til lufthavnen – denne gang dog som stewardesse. Et job, som hendes søster inspirerede hende til.

“Det var sjovt dengang, hvor vi fløj folk til Mekka og Færøerne, vi blev lejet ud til Singapore Airlines og fløj derude i tre måneder. På de fleste ture havde vi overnatninger, så jeg fik set og oplevet en masse. Selvfølgelig var der også ture til Las Palmas, og det var hårdt arbejde, for folk blev syge, fordi de drak sig for fulde. Men alt i alt kunne jeg godt lide det,” siger hun.

Kærlighed fører til jobskifte

Midt i 70’erne tilbragte Lykke Fenster Martinsen en aften på et diskotek i København. Klædt i ladylike lægget silkenederdel og bidselsko mødte hun Niels Martinsen, der på det tidspunkt allerede havde stiftet InWear Group, som stod bag mærkerne InWear og Matinique.

“Jeg har tit undret mig over, hvad det var, han faldt for. Her stod jeg meget fin i tøjet, og han havde noget mere styr på modens puls. Jeg bliver stadig drillet med det,” siger hun.

På trods af den noget damede stil blev de straks forelskede. Men Niels rejste lige så meget i sit arbejde som Lykke, og for at kunne være sammen måtte en af dem blive på jorden. Det blev hende.

“Det store spørgsmål var, hvad jeg så skulle lave, for jeg havde ingen uddannelse. Det var nærliggende at åbne en butik, nu hvor Niels var i den branche, og det kunne vel heller ikke være så svært. Men den holdning blev Niels ret fortørnet over. Han syntes, det var fuldstændig respektløst, at jeg mente sådan, når jeg intet havde haft med branchen eller mode at gøre før.”

Derfor blev hun sendt i lære i en lille modetøjsbutik i Lyngby Storcenter, som hed Bukse-Poul og bl.a. førte InWear og Matinique. Her var hun i to år, og hun fandt hurtigt ud af, at her var noget, som hun var god til.

“Jeg blev tændt af det, og jeg solgte, som jeg ved ikke hvad.”

Efter endt læretid åbnede Lykke Fenster Martinsen en butik i City Arkaden i København, hvor hun solgte InWear og Matinique. InWear var på det tidspunkt i starten af 80’erne noget af det hotteste, og folk stod i kø og ventede på, at de nye varer blev pakket ud, så de kunne købe dem.

“Det gik fuldstændig forrygende, og jeg syntes, det var det nemmeste på denne jord at lave god business. Men sådan blev det desværre ikke ved med at være,” siger hun.

Artiklen fortsætter på næste side...

Miu Miu bringer lykke

Modgang oplevede hun første gang efter en tur til Tokyo. Her opdagede hun et butiksfænomen, som hun ville forsøge at kopiere herhjemme. Nemlig små huse på tre-fire etager, hvor forskellige butikker kunne leje sig ind. Så hun og manden købte i 1985 et toetagers hus på Frederiksberggade 24, hvor Companys-butikken stadig ligger i dag. Desværre viste det sig ikke at gå helt, som de havde forestillet sig. Der var nemlig ikke mange, som troede på projektet, og de butikker, der endte med at leje sig ind, var en keramiker fra Dragør, en herrebutik på førstesalen, der førte mærker, man aldrig havde hørt om, og så deres egen butik, som solgte InWear og Matinique.

“Jeg kan stadig huske åbningen, hvor Mads Nørgaard kom med en fin champagne og sagde tillykke. Hele byen havde været så spændt på det her hus, men jeg kunne se på alle, at de tænkte: “Hold da kæft, hvad fanden har I gang i”,” mindes hun.

Senere kom der dog butikker som Benetton, Jackpot og Scarpa-sko til, frisørsalonen ChaChaCha åbnede, og det samme gjorde en lille café. Men problemerne var langtfra ovre.

“Vi var 13 butikker om at bestemme. Jeg havde mine ideer, og det havde de andre også. Nogle ville gerne lukke klokken 18, mens jeg ville have åbent så længe som muligt. Men der var jo ingen døre ind til butikkerne, og man kunne ikke bare sætte et skilt op om, at her var der lukket.”

Enden på det hele blev, at Lykke Fenster Martinsen i begyndelsen af 90’erne overtog hele huset og åbnede sin egen multibrandbutik. For hun var godt klar over, at hun ikke kunne fylde det store hus op med InWear Groups egne mærker.

“Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg begyndte at liste rundt hos Nørgaard og alle andre butikker for at lure af, hvilke mærker de havde, og et eller andet sted skulle jeg jo lære tingene. Jeg måtte også begynde at tage på messe i London og Paris for at købe udenlandske mærker. Det var rent kaos, og hvor blev jeg snydt mange gange, fordi jeg ikke anede, hvordan man gjorde. Jeg fik ikke de varer, jeg havde bestilt, eller de kom i de forkerte farver.”

Hun kunne dog godt glemme at få det samme udvalg som de butikker, hun lurede i.

Konkurrencen var stor, og alle ville have de udenlandske mærker eksklusivt.

Midt i 90’erne lykkedes det hende dog endelig at få fingre i et af de store luksusmærker, som alle ville have. Nemlig Pradas nylancerede søsterlinje Miu Miu, som hun som den første og eneste herhjemme fik. Og så vendte lykken.

“Miu Miu åbnede alle døre for mig. Jeg kunne nævne andre mærker, vi havde, og hvordan butikken så ud, men det var først, når jeg sagde, at jeg også havde Miu Miu, at de udenlandske forhandlere blev tændt. Og så kunne jeg få mere eller mindre, hvad jeg ville have,” siger hun.

Deler gerne med de andre

De næste år kom der mærker til som bl.a. Comme des Garçons, Sonia Rykiel og Marc by Marc Jacobs, og jo mere erfaring Lykke Fenster Martinsen fik, desto mere banebrydende blev butikken – og hun begyndte ligefrem at kunne sætte dagsordenen.

“Jeg husker et mærke, der hed Fake London, der bestod af genbrugte kashmir-sweatere, og som jeg så på messen i London. Der stod en lang kø af japanere til deres stand, og jeg stillede mig op, for det mærke ville jeg også have. Rasmus Storm (indehaver af butikken Storm, red.) stod bagved, og selv om jeg fik mærket og kunne have valgt at føre det eksklusivt, sagde jeg ja til, at han også måtte få det. Jeg mente og mener stadig, at hvis kunderne så det to eller tre steder, ville de tro mere på produktet, end hvis de kun så det et sted, og samtidig huskede jeg, hvor ubehageligt det var alle de gange, hvor jeg selv var blevet afvist.”

Butikken Companys var en forrygende succes, og ægteparret Martinsen var også gode til at samarbejde. Han hjalp hende med råd til budgetterne, og omvendt fortalte hun ham, hvad der solgte i butikken. Den viden benyttede de sig fx af, da IC Companys opkøbte Tiger of Sweden i 2003, hvor Lykke Fenster Martinsen sæsonen inden havde indkøbt et stort parti til butikken.

“Jeg lærte hurtigt, hvad der sælger, og hvad der ikke gør. Jeg fandt også ud af, at det, som jeg selv troede på, slap jeg som regel godt af sted med. Fordi huset var blevet så interessant, fik jeg også mange nye designere som Munthe + Simonsen og Baum und Pferdgarten. Men udvalget har altid været bredt, og du har kunnet shoppe 3.1 Phillip Lim og Acne og vores egne mærker som InWear og Saint Tropez (som IC Companys opkøbte i 2002, red.).”

En usnobbet tilgang til mode

Sidst i 00’erne begyndte succesen dog at vende. Finanskrisen fik kunderne til at shoppe mindre – og billigere, og den modsatte ende af Strøget mod Kongens Nytorv begyndte at blomstre op med nye luksusbutikker, som tiltrak kunderne. Derimod forsvandt de gode butikker i den ende af Strøget, hvor Companys ligger, og blev erstattet af kebab-barer og billige turistbutikker.

Færre kunder betød lavere omsætning, og parret måtte derfor for et par år siden tage en beslutning: Skulle de blive liggende og relancere butikken, eller skulle den flytte et andet sted hen?

“Der var dog ingen tvivl, for vi skulle ikke ned i den hvepserede, som den anden ende er blevet. Vi skulle blive her, hvor vi har været i 27 år,” siger Lykke Fenster Martinsen.

Derfor genåbnede den komplet gennemrenoverede butik den 22. marts i år med det nye navn Companys Original. Men filosofien er den samme som altid.

“Jeg har ikke noget problem med at hænge 3.1 Phillip Lim sammen med en fin T-shirt fra Saint Tropez. Jeg ved, at der er nogen, som får det miks fuldstændig galt i halsen, og der er leverandører, som ikke vil ligge sammen med de billigere mærker. Jeg har uden tvivl en meget usnobbet tilgang til mode, hvor jeg gerne mikser Part Two med Marc Jacobs. Men det er også, hvad jeg selv synes er fedt, og jeg har jo fundet ud af, at kunderne synes det samme,” siger hun.

Til den nye butik har Lykke Fenster Martinsen sammen med indkøbsansvarlig Line Kiærulff også fundet et væld af nye lækre mærker. Til efteråret kan du fx shoppe løs af IRO, Pierre Balmain, Carven, Zadig & Voltaire, No. 21 samt Stella McCartneys undertøj og denimlinje.

 Samtidig vil deres egne mærker i IC Companys som Designers Remix, By Malene Birger og Tiger of Sweden også være repræsenteret.

“De mærker, som vi synes, vi skal have i butikken, er mærker, som vi selv godt kan lide. Der er uden tvivl nogle, der vil sige, at man som god indkøber også skal kunne købe tøj, man ikke kan lide. Men jeg har opdaget, at det, jeg kan lide, sælger, så jeg må gøre det rigtigt nok.”

Det er ikke kun de mange nye mærker, som skal forsøge at lokke folk op mod Rådhuspladsen. Lykke Fenster Martinsen har altid forstået værdien af en anderledes og opsigtsvækkende udsmykning, som også hiver kunderne til. I maj var vinduerne fx fyldt med voksdukker. Men det var ikke de traditionelle kvinder med veldrejede former og bløde krøller. Derimod stod der et væld af midaldrende halvskaldede mænd med tykke maver og hvidt undertøj, der ville være en morfar værdigt. Der har også været en udstilling med karma-dukker fra Bali, der forestillede Amy Winehouse, Lady Gaga og Karl Lagerfeld.

“Butikken kommer til at bruge meget tid og ressourcer på at gøre det anderledes, og hver måned vil der komme en ny event, så vi kan få lokket de gamle kunder tilbage. Uffe Buchard er blevet min helt. Da vi for nylig mødte hinanden til et middagsselskab, sagde han: “Lykke, jeg lover dig, en dag bliver din ende af Strøget lige så fin, fordi så er Strøget dernede fyldt totalt ud, og så kommer de op til dig.” Det kan selvfølgelig være, at det sker, når jeg ligger under mulden,” griner hun.

Datteren må selv vælge

Selv om Lykke Fenster Martinsen har i sinde at få butikken op i højeste gear igen, har hun selv valgt at geare ned, når det gælder arbejde. Hun er stadig involveret i indkøb af tøj og merchandise til butikken, hvor hun trækker på sin årelange erfaring, men alt andet holder hun sig så vidt muligt udenfor. Den ekstra fritid bruger hun på at rejse. Både rejser med manden, hvor de indkøber kunst til hjemmet, og for at følge sin 28-årige datter Emilie, der er professionel springrytter.

På turene kan hun dog ikke lade være med at snuse rundt i de mange forskellige butikker, som hun møder på sin vej, for at få input til kommende projekter.

“Jeg har faktisk fået en ny idé, som jeg så i Miami. Hvis det viser sig, at alle vores potentielle kunder sidder og hænger ud på Café Victor til sommer i stedet for at komme ned i vores butik, så jeg i Palm Beach, hvordan butikkerne lokkede kunder til ved at sende modeller ud, der var klædt super cool på. De havde små visitkort, som fortalte, hvor man kunne købe outfittet. Er det ikke bare kanon? Jeg tænkte i hvert fald straks: “Yes, det gør vi”.”

Efter et generationsskifte for nogle år siden i Friheden Invest A/S (der ejer 42,2 % af IC Companys) ejer datteren Emilie i dag 90 % af værdierne i firmaet, hvilket har gjort hende til milliardær. Men forældrene har ingen forventninger om, at hun skal gå i deres fodspor.

“Hun har ingen ambitioner om det, og vi presser ikke på, for hun får lov til at finde sin egen plads.

Hun er ellers lidt af en modefreak og elsker tøj, og der var engang, hvor hun sagde til mig, at hvis det glipper med hestene, kan hun altid åbne en butik som mig.”

I dag bor hun i Belgien og opholder sig også tre måneder om året i Miami, hvor hun træner.

“Jeg tror, det passer hende godt at bo uden for Danmark, for når hun er herhjemme, er pressen meget efter hende. De kalder hende milliardærdatteren, og der er den forbandede jantelov,” siger hun.

Det er dog en realitet, at succesen i IC Companys har indtjent familien mange penge, og at de er milliardærer. Men det er ikke noget, som parret skilter med, hvilket også ses i deres anonyme tilværelse uden for pressens søgelys. Og når Lykke Fenster Martinsen ikke må svare, at hun gerne vil deltage i Vild med dans, når det gælder hendes drømme for fremtiden, så er der faktisk forbavsende få andre ting, der presser sig på.

“Penge giver en frihed og tryghed, og jeg håber, at jeg kan blive ved med at have det liv, som jeg har. For jeg laver jo det, som jeg drømmer om. Jeg rejser derhen, jeg gerne vil. Jeg arbejder med det, jeg vil. Jeg rider så meget, jeg gerne vil. Der er ikke noget, hvor jeg tænker: Dét vil jeg gerne. Tænk sig, hvor heldig kan man være?”

Lykke Fenster Martinsen

Åbnede i 1985 butikken Companys på Strøget i København, der var en af de første multibrand-butikker i København.

Mødte manden Niels Martinsen for 38 år siden. Han er medejer af selskabet Friheden Invest A/S, der ejer 42,2 % af IC Companys, hvor han også er bestyrelsesformand. IC Companys står bag mærker som By Malene Birger, Designers Remix, Jackpot, InWear og Tiger of Sweden.

Parret har datteren Emilie på 28 år. Hun er professionel springrytter og bor i Belgien. I 2010 fik hun overdraget 90 % af aktierne i Friheden Invest A/S.

22. marts relancerede IC Companys butikken under navnet Companys Original.

Til august får butikken en række nye mærker som IRO, Pierre Balmain, Carven, Zadig & Voltaire, No. 21 og Stella McCartneys undertøj og denimlinje.