”Hvad rager det andre, hvad jeg gør med mit liv og min krop?”

Selvom vi som samfund ofte elsker at putte mennesker i fastlåste kasser, kan man i 2015 ikke længere se på det så sort og hvidt. Det er 26-årige Natasha Al-Hariri et godt eksempel på. Udover at balancere livet med manden Niddal og sønnen Gabriel på to år med specialet i jura, er Natasha en modeinteresseret pige med tatoveringer på kroppen. Én ting skiller sig dog ud fra beskrivelsen, som ville passe på hvilken som helst kvinde – Natasha er nemlig udøvende muslim og bærer tørklæde. Men i 2015 behøver religionen ikke at diktere alle andre aspekter af hendes liv, siger Natasha til Eurowoman.dk.

LÆS OGSÅ: Sherin Khankan: "Jeg synes ikke, det er svært at forene kristendom og islam"

Udover familien og studiet kan Natasha også skrive menneskerettighedskæmper på sit CV, for selvom hendes kalender allerede er helt fyldt, bruger hun meget af sin tid på at bekæmpe de mange fordomme, som florerer islam. I februar var hun blandt andet en af hovedarrangørerne bag fredsringen om den københavnske synagoge, og i efteråret rejste hun sammen med DR2 Europa rundt for at tale med syriske flygtninge helt tæt på, i en dokumentar der bliver vist 23 december.

Social media-darling

Natasha kom for alvor i mediernes søgelys, da hun i 2011 skrev et debatindlæg til Politiken om, at man sagtens kan være udøvende muslim og elske den danske jul og de tilhørende traditioner. Det førte senere til en live debat med Pia Kjærsgaard omkring ideen om at tørklæder undertrykker kvinder, som gjorde Natasha til en af de førende stemmer indenfor bekæmpelse af islamofobi.

LÆS OGSÅ: Sophie Kampmann: "Hvorfor i alverden er jeg så grim i munden? Er det snapsen?"

- At tørklædekvinder er undertrykte, er den største fordom, muslimske kvinder møder. I debatten spurgte Pia Kjærsgaard, hvad min mand, far eller bror ville sige til, at jeg ikke gik med tørklæde, og det kunne jeg slet ikke sætte mig ind i. Jeg er ikke undertrykt af mændene i mit liv, og hvis jeg ikke gik med tørklæde, er jeg sikker på, at de ville respektere det 100%, siger Natasha omkring debatten med Pia Kjærsgaard. En debat, der efterfølgende gav Natasha et stor skare af følgere på de sociale medier.

- Men jeg er også udmærket klar over, at der findes mange kvinder, som ikke har det på samme måde som mig, og det skal vi anerkende og bekæmpe. Nogle kvinder bærer tørklædet, fordi det er normen, eller fordi de direkte ikke har et andet valg. Jeg synes, det er dybt problematisk at de ikke får lov til at træffe deres egne beslutninger, da selvstændighed og frihed er en af de vigtigste værdier for et menneske - uanset hvilken kultur du lever i. En af de vigtigste måder man kan bekæmpe de ufrivillige valg disse kvinder tager, er ved at styrke kvinderne, ved at give dem værktøjerne til at blive stærke og selvstændige. Når jeg optræder i medierne, vil jeg både vise ikke-muslimer og muslimske kvinder, at der findes mange forskellige måder at fortolke sin religion på.

Tatoveringerne er hendes eget valg

Selvom tørklædet er en stor del af mange muslimske kvinders religion, mener Natasha ikke, at den skal diktere hvordan hun lever sit liv. Tørklædet er nemlig en del af hendes personlige image, på samme måde som hendes tatoveringer er, siger Natasha.

Hun har to tatoveringer. På siden af overkroppen har hun sin søns fodaftryk og navn, og på sin underarm har hun skriften "mine fædrelande" på arabisk, som henviser til både Danmark, Palæstina og Libanon, for Natasha, som ankom til Danmark blot fem måneder gammel, mener nemlig godt, hun kan omfavne alle tre lande på en gang.

Natasha mener der er et stort problem i forhold til, hvordan islam skal fortolkes af den enkelte.

- Tatoveringer er et emne, der er til diskussion i den muslimske kultur, hvor størstedelen mener, det er forkert, men jeg er ikke enig. Jeg har med vilje ikke fået den sted, jeg ikke vil skjule. Når folk ser en muslimsk kvinde med tatoveringer, er det en automatisk samtalestarter, der gør, at jeg kan informere folk lidt mere omkring, at islam ikke er så sort og hvidt, som mange tror, siger Natasha og tilføjer, at det var på denne måde, hun for første gang faldt i snak med sin mand og at hun sagtens kunne finde på at få flere.

Natasha mener også, der hersker en vis form for dobbeltmoral indenfor den muslimske kultur, hvad angår tatoveringer.

- Min bror har mange flere og større tatoveringer end mig, men jeg får stadig flere reaktioner på den ene tatovering, der er synlig, da vi som kvinder skal lægge øre til mere indenfor kulturen. Der er mange muslimske mænd, der har tatoveringer, hvor det ikke bliver bragt op. Det vil jeg gerne opponere imod, og det er derfor, jeg ikke vil skjule mine, siger Natasha og påpeger at mange muslimske kvinder, hun kender, har tatoveringer, så det er mere udbredt end man tror.

- Jeg mener ikke, det strider imod vores religion. For mig er religion noget dybt personligt, det er forholdet mellem mig og min gud, så jeg synes ikke, jeg går på kompromis på nogen måde.

Muslimske kvinder og mode

Tatoveringerne er dog ikke den eneste måde Natasha udtrykker sig på. For hende er tørklædet ligeså stor en del af hendes personlige stil, som det er en del af hendes religion.

- Næsten alle kvinder går jo på den ene eller måde op i, hvordan de ser ud. Det er ingen undtagelse blandt muslimer, hvor tørklædet jo gør, at der er en ekstra ting, man skal tænke på, når man mixer og matcher. I den muslimske kultur er der stor mode indenfor netop dette, og der er mange butikker, der henvender sig til dette segment. Det er både tørklæder i forskellige farver, mønstre, stoffer og længder, men også generelt med tøj, hvor der måske bliver taget mere hensyn til at, man skal bruge flere lag, for at dække tilpas meget, siger Natasha og påpeger

at der findes mange forskellige måder at style tørklædet på.

- Da jeg startede med det, bandt jeg det meget traditionelt, som min mor havde lært mig, men da jeg blev ældre og fik større sans for mode, begyndte jeg at eksperimentere med det. For mig handler det meget om det tøj man har på. Nogle gange binder jeg det traditionelt, og andre gange passer en turban-style mere til dagens outfit.

Når det kommer til tørklæder, fremhæver Natasha H&M som en butik, der har et stort udvalg. Tidligere på året var de også trendsettere, da de i en af deres kampagner brugte en muslimsk kvinde med tørklæde. En kampagne, der var blandt de første af slagsen, og en kampagne, der høstede internationale roser for diversiteten, og en kampagne som Natasha mener er et skridt i den helt rigtige retning.

- Både som en muslimsk kvinde og som en forkæmper for diversitet blev jeg meget glad, da jeg så Mariah (Idrissi, den muslimske kvinde i H&M reklamen, red.). Det handler jo om, at vi som kvinder alle skal føle, vi kan identificere os med den kvinde, vi enten ser i enten modekampagner eller modemagasiner, uanset om vi er muslimske kvinder med tørklæde, plus-size piger eller kvinder over 40, siger Natasha og fremhæver at det er kulturel diversitet og ikke kun muslimske kvinder, hun efterspørger.

- Det er ikke fordi jeg kun vil se reklamer og magasiner med kun brune kvinder eller kvinder med tørklæder, men gerne at de også omfavner andre segmenter. Der er kvinder af alle farver og størrelser repræsenteret i H&Ms kampagne, så jeg håber selvfølgelig, det er en tendens andre modebrands vil følge. Modebranchen er desværre lidt for unuanceret, som den er nu.

Respekt for andres valg

Selvom Natasha oftest er talerør mod islamofobi i Danmark, mener hun, at de fundamentale rettigheder vi i Danmark besidder bør gælde for alle, og at vi som mennesker skal være bedre til at respektere andres liv og valg.

- Jeg er generelt modtander af, man peger fingre af nogen som helst, for hvad rager det egentlig dig, hvad jeg gør med mit liv og min krop? Og det gælder alle kulturer, religioner og livsstile. Jeg føler ikke, at der er det mindste i Islam, som giver mig ret som individ til at pege fingre af andre. I min verden er det så forskruet, at en religion skal fortælle mig, at jeg skal have en bestemt holdning til andre mennesker.

Natasha forklarer det ved at fortælle, at hun synes der hersker et generelt forskruet syn på kvindekroppen.

- Selvom jeg ikke selv blottede mit bryst, var jeg all-in på mine medsøstres kamp i #freethenipple, for det minder mig utrolig meget om min egen situation med mit tørklæde. Du skader jo ikke andre ved at være topløs, på helt samme måde som jeg ikke skader andre ved at vælge at gå med tørklæde. Folk skal have friheden til at gøre, hvad der får dem til at føle sig tilpas. Der er alt for mange idealer, vi skal leve op til som kvinder, hvad end det er flade maver, store bryster eller noget helt andet. Vi har brug for at frigøre kroppen for alle idealer, siger Natasha.

Hun forklarer yderligere, at det dog kan være sværere, når det drejer sig om religion.

- Vi skal respektere det frie valg, og jeg tror desværre at folk bruger ordet "undertrykkelse" lidt hyppigere, når det handler om religion. Hvis mit tørklæde var et modevalg, ville der jo ikke være noget problem med det, men fordi det er en måde, jeg fortolker min religion på, bliver ord som "gammeldags" og "undertrykkelse" kastet flittigt omkring.

- Om det er et menneske med pierceringer, en mand i stiletter, topløse kvinder på stranden eller en kvindes ret til at bære sit tørklæde, så er det fundamentalt for mig at anerkende, at det er dette menneskes eget valg, og vi i samfundet skal samles og respektere disse valg, siger Natasha.

- Det er selvfølgelig dybt problematisk, at der findes kvinder, der føler sig tvunget til at bære tørklædet, ligesom der findes kvinder, som føler sig pressede til få plastikoperationer og botox for at føle sig unge, på grund af det miljø de befinder sig i. Jeg føler dog ikke at vi får noget ud af at ikke respektere hinanden. Den utopiske tankegang ville være at gribe fat i roden af problemet, som jo kan være alt fra mandsdomineret forhold til mindreværdsproblemer, siger Natasha og tilføjer afsluttende, at det i 2015 ikke er vores opgave at differentiere mellem, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

LÆS OGSÅ: Derfor skriver han ikke tilbage til dig 

LÆS OGSÅ: Signe Lindkvist: "Nyd og dyrk, at du ikke er som alle andre"