Rane Willerslev om kvindekamp anno 2018: "Jeg har selv to døtre, og jeg vil gerne have, at de har de samme vilkår som mænd"
Vi kvinder skal droppe “perfekthedskulturen”, støje noget mere og tage på overlevelsestur én gang om året. I hvert fald hvis det står til nogle af de kendte, som ALT.dk fangede under Folkemødet på Bornholm for at blive klogere på, hvad de oplever som nogle af de største udfordringer for danske kvinder i dag. Her kommer Rane Willerslev med sit svar.
Af: Susanne Baden Jensen, Emma Kleist Christensen, Amalie Louise Larsen og Sara Wilkins Foto: Rune Clausen, Nationalmuseet
Rane Willerslev: Forskelligheden mellem mænd og kvinder vil blive blæst bagover af en flodbølge
Rane Willerslev er direktør for Nationalmuseet og blev offentligt kendt efter sin medvirken i DR-tv-programmet “Ranes Museum”. Han er desuden debattør og professor i antropologi ved Københavns Universitet. Her ses han (th.) på Folkemødet til en snak om ordblindhed ved siden af Thomas Blachman. Foto: Anders Aistrup
Rane Willerslev er direktør for Nationalmuseet og blev offentligt kendt efter sin medvirken i DR-tv-programmet “Ranes Museum”. Han er desuden debattør og professor i antropologi ved Københavns Universitet. Her ses han (th.) på Folkemødet til en snak om ordblindhed ved siden af Thomas Blachman. Foto: Anders Aistrup
Hvad er det største problem for kvinder i dag?
- At kvinder ikke har de samme vilkår som mænd. Kvinder sidder ikke i de samme positioner som mænd, og er ofte ikke særligt velrepræsenterede i bestyrelser. Det, synes jeg, er forkert – dybt forkert.
- Jeg er ikke selv så aktiv i kvindekampen, men det er et spørgsmål, der optager mig meget. Jeg har selv to døtre, og jeg vil gerne have, at de har de samme vilkår som mænd.
- Men desværre er der en tendens til, at mange kvinder er mere tilbageholdende med at søge stillinger opad, og derfor kommer de til at søge stillinger, der er lavere end deres kvalifikationer.
- Mine egne piger kan også have tendens til, at det hele skal være pænt og korrekt – og hvor fanden de får det fra, det ved jeg ikke. Men jeg prøver at kompensere for det ved at opmuntre dem til at kaste sig ud i ting. For eksempel tager vi på overlevelsestur en gang om året, hvor de skal kaste sig ud i forskellige ting og lære at overleve.
- Jeg tror ikke, at det har noget med biologi at gøre. Dem, der siger, at det har det, de lyver. Det er et kulturelt problem, og det mener jeg, at vi skal komme til livs.
Hvordan kommer man det til livs?
- Det handler måske om at få hjælp fra forældre, og fra andre, til at turde at kaste sig ud på dybt vand. Det er det, jeg prøver med mine piger.
Annonse
- Når det er sagt, skal man arbejde på mange fronter – blandt andet også det formelle. Man skal sikre – ved tvang – at kvinder får de samme muligheder som mænd. I virkeligheden mener jeg, at resten af Skandinavien er gået meget længere end Danmark, fordi de stiller større krav til bestyrelser ved for eksempel at have kvoter.
- Jeg mener, at det er noget, vi også skal tage i brug i Danmark. I hvert fald i en overgangsperiode.
Kan kvinderne ikke godt klare sig selv?
- Jeg tror også, at noget af det kommer af sig selv. Når man kigger på de lange videregående uddannelser, er der en stor repræsentation af kvinder. Og i sidste ende vinder princippet om, at arbejdsgiveren vil have den bedst kvalificerede.
- Jeg tror, at når det sker, at denne her forskellighed bliver nedbrudt, vil det vælte ind over os. Forskelligheden mellem kvinder og mænd bliver blæst bagover af en flodbølge, der vender op og ned på det hele og skaber et helt andet billede.
ALT.dk's voxpop: Hvad er kvinders største udfordringer i dag?
Læs resten af ALT.dk's voxpop, hvor vi har talt med en række kendte om den danske kvindekamp anno 2018. Her kan du læse svar fra:
- Den flodbølge skal nok komme, alene af den grund at kvinder er højt kvalificerede. Men derfor har vi alligevel en moralsk forpligtelse til at hjælpe det på vej.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.